Susanne Dahl er generalsekretær i UNICEF Danmark
Langt de fleste af os fornemmer nok, at verden oplever store kriser lige nu. Men bag nyhederne om krig og storpolitik, udspiller sig millioner af menneskelige kriser. Det sker, fordi regeringer over hele verden skærer i budgetterne til nødhjælp og udvikling i et omfang og tempo, der er uden fortilfælde.
Resultatet er, at millioner af børn risikerer at miste adgangen til mad, lægehjælp, skolegang og beskyttelse – og i værste fald livet.
UNICEF estimerer, at flere end 213 millioner børn vil have behov for humanitær bistand i 2025. Det er det højeste antal i nyere tid. Alligevel ser vi ind i en fremtid, hvor flere og flere lande trækker støtten til det, der i årtier har udgjort en livline for mange børn.
I UNICEF vurderer vi, at det globale budget i 2026 vil være 20 procent mindre i forhold til 2024 – for mange andre organisationer forventes de økonomiske konsekvenser at blive endnu mere dystre.
Konkret betyder det, at op mod 15 millioner børn og mødre kan miste adgangen til den hjælp, der skal holde dem i live. Børn vil dø af årsager, vi ved, hvordan vi kan forhindre – som sult, smitsomme sygdomme, mangel på rent vand og medicin. Og utallige flere vil miste skolegang, beskyttelse mod overgreb og en chance for at få et trygt og værdigt liv.
Uden ny finansiering vil de forventede nedskæringer betyde et underskud på mere end 40 procent af nødhjælpen i Øst- og Sydafrika, 35 procent i Mellemøsten og Nordafrika, 30 procent i Vest- og Centralafrika og tæt på 50 procent i Latinamerika og Caribien.
Nedskæringer kan mærkes nu
Og vi taler ikke kun om fremskrivninger. Allerede nu oplever vi i UNICEF, at pengene i nogle lande slipper op.
I Etiopien og Nigeria står 1,3 millioner børn under fem år til at miste adgang til behandling for alvorlig underernæring. I Etiopien er mange fjerntliggende områder afhængige af mobile sundheds- og ernæringsteams, der sørger for, at børn får den rette ernæring, vaccinerer dem og giver dem vigtig medicin. Uden den hjælp er mange børns liv i fare.
DANSK UDVIKLINGSPOLITIK – hvad nu?
Indlægget er en del af en debatserie om Danmarks næste udviklingspolitiske strategi.
Strategien skal forhandles på plads inden sommerferien og afløser Fælles om Verden fra 2021. Den skal sætte rammerne for Danmarks udviklingspolitik i en turbulent tid, hvor lande som USA, Storbritannien og Frankrig har meldt ud, at de skærer i bistanden.
Her i landet lever vi fortsat op til FN’s målsætning om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
“Danmark og resten af Europa må engagere sig på en ny måde” har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til DI. Fremtidens udviklingspolitik er også geopolitik, sikkerhedspolitik, handelspolitik, klimapolitik og alliancepolitik, mener han.
Hvad mener du?
Bland dig i debatten ved at sende dit indlæg til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
Lige nu er kun syv af de 30 mobile teams i funktion som et direkte resultat af den globale finansieringskrise. Og allerede i maj risikerer landet at løbe tør for den særlige jordnøddemos, der redder underernærede børns liv. Uden behandling vil dødeligheden stige markant.
Det er ikke kun underernæring, der truer. Næsten én ud af fem børn i verden lever i dag i en konfliktzone, og næsten 50 millioner børn er fordrevet fra deres hjem.
Knap halvdelen af verdens børn bor i lande, der er ekstremt sårbare over for klimaforandringer. Midt i disse tragedier mister mange den hjælp, de har allermest brug for.
Investering i børn er en god business-case
Derfor fortjener det ros, når lande som Danmark vælger at gå imod den kedelige tendens. Den danske regerings beslutning om at fastholde udviklingsbistanden på 0,7 procent af BNP sender et vigtigt signal om internationalt ansvar. Og det er ikke kun politikerne, der fra dansk side bakker op. Det gør mange danske virksomheder og fonde også.
Der er gode grunde til at investere i børns overlevelse og trivsel. Vaccinationer alene har reddet 146 millioner børneliv de seneste 50 år. Samtidig er antallet af børn, der dør før deres femårs fødselsdag, halveret.
Når vi investerer i børns sundhed, uddannelse og beskyttelse, investerer vi også i fredelige, stabile og økonomisk stærke samfund. Men når den støtte forsvinder, er det ikke kun børn, der betaler prisen. Det øger også risikoen for ustabilitet, sygdomsudbrud og migration over grænser.
I disse dage mødes alle FN’s ledere, herunder UNICEF, i Danmark for blandt andet at tale om, hvordan den aktuelle globale situation kan og skal håndteres. Vi er stolte af, at Danmark lægger rammer til vigtige samtaler om ansvar, partnerskaber og konkrete løsninger, der kan gøre en positiv forskel for verdens børn.
Vi er stolte af, at Danmark lægger rammer til vigtige samtaler om ansvar, partnerskaber og konkrete løsninger
Netop i en tid, hvor internationale samarbejder er under pres, og hvor mange lande ser indad, har vi brug for eksempler på det modsatte: At række ud, tage ansvar og insistere på solidaritet. Det er i tider som disse, vi skal stå sammen og vise, hvem vi er. Verdens børn har aldrig haft større behov for os.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk
