“Fred uden kvinder er ikke fred”: Ny plan er historisk mulighed for Danmark

Katja Iversen er international rådgiver på ligestillingsområdet. Hun har haft topposter i FN og civilsamfundet og har rådgivet statsledere, G7-regeringer, FN-organisationer, globale fonde og topledere i erhvervslivet. Katja sidder i flere bestyrelser og holder oplæg om ligestilling, global sundhed og bæredygtig udvikling. I dag er hun også CEO for Museum for the United Nations – UN Live, men skriver dette indlæg som privatperson.

Gennem mit mangeårige, internationale arbejde med sundhed, rettigheder og ligestilling, har jeg mødt kvinder, der har overlevet det ubærlige – voldtægt, overgreb, tab – og som alligevel insisterer på håbet.

Jeg har mødt kvinder, der arbejder i frontlinjen af kriser og konflikter – ofte med store konsekvenser for deres personlige sikkerhed. Jeg har mødt de mænd og kvinder, som sidder ved fredsforhandlingsbordene, og som minder os om, at fred ikke blot handler om våbenhvile, men om værdighed, deltagelse og ligestilling – og at uden kvinder er der ingen varig fred.

Vi ved fra forskning og praksis, at fred holder længere, når kvinder er med. Kvinder tænker ofte mere langsigtet og helhedsorienteret. De arbejder for løsninger, der ikke kun standser krig, men lægger fundamentet for sameksistens og en fredelig fremtid.

Men de er ikke med. I 2023 udgjorde kvinder kun 9,6 procent af forhandlerne og 13,7 procent af mæglerne I fredsprocesser.

“Stærkere og mere tidssvarende” plan

Derfor glæder jeg mig ekstra meget over Danmarks nye handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed 2025–2029, der er stærkere og mere tidssvarende end tidligere danske handlingsplaner om Women, Peace and Security (WPS).

Den vil styrke kvinders fulde, lige, sikre og meningsfulde deltagelse og indflydelse, og har som noget nyt fire strategiske spor: internationalt engagement, kvinders deltagelse i fredsarbejde, sikring af rettigheder og beskyttelse, samt en national indsats.

Læs også: Kritisk Danida-evaluering får konsekvenser

Planen lander på det helt rigtige tidspunkt: Danmark har netop fået sæde i FN’s Sikkerhedsråd, hvor emnerne da også allerede er sat på agendaen, og vi overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Vi har en historisk mulighed for at sætte en tydelig dagsorden internationalt – og planen giver os noget at stå på.

Vi har en historisk mulighed for at sætte en tydelig dagsorden internationalt – og planen giver os noget at stå på

Går man ind i planen, er det opløftende, at Danmark nu mere eksplicit adresserer kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder – inklusiv retten til abort – som en del af freds- og sikkerhedsarbejdet.

Retten til egen krop er fundamentet for deltagelse – og fraværet af den underminerer fred. Ingen kvinde kan kæmpe for samfundets fremtid, hvis hun ikke har magt over sin egen.

Planen tager også som noget nyt fat på online vold og digital chikane – en ny og alvorlig frontlinje. Som tidligere direktør for Women Deliver og FN-medarbejder har jeg mødt utallige kvindelige politikere, journalister og aktivister, der dagligt angribes digitalt, blot for at bruge deres stemme.

Jeg ved af erfaring, hvor brutal den digitale virkelighed kan være – og vi ser i stigende grad, hvordan onlinetrusler og chikane ofte bliver til fysiske trusler og vold. Det er på høje tid, at vi anerkender det som både et demokratisk og sikkerhedspolitisk anliggende.

Det er derfor afgørende, at WPS-dagsordenen ikke kun handler om “dem derude”, men også om os selv. Planen anerkender, at arbejdet skal forankres i Danmark – i beredskaber og forsvar, i kampen mod negativ social kontrol og i beskyttelsen af kvinder i asylsystemet. Den nationale kobling har manglet – nu er den med.

Men lad os være ærlige: Politisk vilje og handlingsplaner uden penge er bare papirer i pæne mapper

En plan uden finansiering

Men lad os være ærlige: Politisk vilje og handlingsplaner uden penge er bare papirer i pæne mapper. Det hele afhænger af implementeringen – både herhjemme og i international sammenhæng.

Planen bliver først til virkelighed, når der følger reel  handling og finansiering med. Når der også afsættes midler til lokale kvindeorganisationer, til kapacitetsopbygning og til at bekæmpe kønsbaseret vold – fysisk og digitalt. Det sker først, når vi løfter i fællesskab.

Planen siger ikke noget om penge. Men der er lagt op til, at ministerierne skal lave årlige implementeringsplaner – det er godt. Jeg ser frem til, at de seks ministerier om et år gør status og lægger frem, hvad man har planlagt, finansieret – og nået.

For første gang står hele seks ministerier bag – fra udenrigs-, justits- og forsvarsministeriet til ligestilling, integration og beredskab. Det sender et klart signal: Kvinder, fred og sikkerhed er ikke en niche i den danske udenrigspolitik – det er en fælles prioritet.

Jeg kan dog ikke lade være med at notere mig, at det er seks mænd, der har underskrevet planen. Det er rigtig positivt, at de bakker op, for drenge og mænd spiller en meget vigtig rolle i ligestilling og i at få flere kvinder med i freden. Men det ville have klædt Danmark, hvis der havde været mindst én kvindelig minister med. Hvis kvinder skal have plads ved bordet, gælder det også, når rammerne sættes.

Men alt i alt har vi en styrket handlingsplan. En plan, der både ser udad og indad. En plan, der ikke kun handler om beskyttelse, men om deltagelse, rettigheder og lederskab.

Nu handler det så om at få den ud at leve, og vise at Danmark kan og vil bruge alle muligheder for at gøre ord til virkelighed. For nej – fred uden kvinder er ikke fred.

Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.