EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne teknologi. Dem vil EU gerne have lov til at købe.
”Men så også i højere og højere grad på det seneste, er det også politisk støtte, som EU kigger efter i Afrika. Det kan være i forhold til FN-afstemninger eller andet, hvor EU har betragtet Afrika som en allieret og taget for givet, at Afrika stemte på linje med Europa – at man var en politisk allieret,” forklarer Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, som er gæst i podcasten Højtryk.
Men hvad vil de afrikanske lande så have igen?
”Man skal huske, at de afrikanske lande er meget forskellige. Nogle har rigtig meget brug for udviklingsbistand, mens andre er mere interesserede i handel. EU har på det seneste haft et mantra om ligeværdige partnerskaber, og man er nok nødt til at kigge på, hvad det egentlig indbærer – at være lidt nysgerrig og finde ud af, hvad der er interessant for den anden side,” siger Sarah Kristine Poppelkvist.
Èn sag, som de afrikanske lande har en fælles interesse i, er at få fat i nogle af alle de milliarder, som de lige nu mister i skatteindtægter, fordi multinationale selskaber og rige folk snyder, fortæller hun.
De afrikanske lande vil have medindflydelse på udformningen af de internationale skatteregler, men EU har indtil videre stemt imod at dette arbejde kan flyttes fra OECD – lidt populært kaldet de rige landes klub – til FN, hvor alle lande har en stemme. På den måde spænder europæerne så at sige ben for sig selv i bestræbelserne på at trække de afrikanske lande tættere på sig.
Det er noget af det, vi taler om i denne episode af Højtryk, hvor vi sætter fokus på den Europæiske Unions forsøg på at skabe et tæt og ligeværdigt forhold til landene i Afrika.
Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.
