Det er den absolutte top af FN-systemet, der i dag og i morgen gæster København til et møde om fremtiden for det internationale samarbejdes moderskib. Her skal generalsekretær António Guterres udstikke retningen gennem det morads af dårlig opbakning, skrumpende budgetter og hård kritik, som FN står i lige nu.
Anledningen er det såkaldte Chief Executives Board for Coordination eller CEB-møde, hvor omkring 50 topchefer for diverse FN-agenturer mødes for at tage temperaturen på organisationen og verden omkring den.
”Uro og usikkerhed er blevet en større del af vores hverdag, og den verdensorden vi længe har kendt, er i opbrud. Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er stort for Danmark, at vores tætte samarbejdspartnere i FN vælger netop vores land som ramme for mødet i en tid, hvor det internationale samarbejde er stærkt udfordret,” lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Helt så imponeret er Lars Engberg-Pedersen ikke over det fine besøg i vores lille kongerige. Seniorforskeren ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) mener ikke, der skal lægges nogen større betydning i, at CEB-mødet for første gang afholdes på dansk jord.
“FN-systemet er jo virkelig i krise, så det giver ikke Danmark noget særligt. Det handler nok mest om, at de gerne vil være i et land, som grundlæggende støtter op om FN,” siger Engberg-Pedersen, der i årtier har forsket i dansk og international udviklingsbistand.
Til gengæld kan diskussionerne på det lukkede møde få stor betydning for fremtidens FN og det internationale udviklingsarbejde, mener Engberg-Pedersen. Kritikere har i flere år råbt på reformer af FN-systemet, og nu skal Guterres og Co. til at levere. Ellers kan legitimitetsproblemer og værdikampe med vigtige donorlande snart sende den multilaterale sværvægter til tælling, vurderer Lars Engberg-Pedersen.
“FN’s værdier er ikke til salg”
Guterres ankom til København i går, hvor han brugte aftenen til royal middag på Kronborg Slot. Her var Kongeparret værter for en gæsteliste, der talte flere folketingspolitikere, et mindre hav af FN-direktører og undersekretærer, danske kendisser, erhvervsledere og forskere.
Også civilsamfundsorganisationerne stillede med et pænt opbud af generalsekretærer, bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet, Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors, Jonas Nøddekær fra Folkekirkens Nødhjælp og Charlotte Slente fra Dansk Flygtningehjælp.
Inden FN-chefen tog til Helsingør, slog han et smut forbi FN-Byen i København. Her talte han til størstedelen af de 2.000 medarbejdere fra ti FN-agenturer, der holder til i Nordhavn.
“Det var meget på topniveau, så han fortalte ikke noget konkret om reformarbejdet, vi kigger ind i,” fortæller en FN-medarbejder, der hørte talen, til Globalnyt.
“Han sagde selvfølgelig, at FN skal være mere effektiv og rentabel, og at FN på den måde kommer til at stå stærkere. Men han sagde ikke mere end de her meget store linjer, som alle godt kender til i forvejen.”
FN-medarbejderen, der har et andet modersmål end dansk, fortæller også, at generalsekretæren fremhævede FN-Byen i København som et godt eksempel på den effektivisering, organisationen har brug for.
“Her er der mange forskellige agenturer, der arbejder sammen og deler forskellige administrative funktioner og den slags, og det er også vejen frem andre steder i FN. Særligt i lande, hvor programmerne implementeres,” lød det ifølge FN-medarbejderen fra Guterres.
Generalsekretæren slog også på tromme for FN-arbejdets vigtighed i en tid med historisk mange og voldsomme konflikter i verden. Portugiseren, der har ledet FN siden 2017, gav blandt andet de seneste dages drone-angreb på civil og humanitær infrastruktur i Sudan, Indiens og Pakistans eskalerende konflikt omkring Kashmir-regionen og krigen i Gaza som eksempler, fortæller FN-medarbejderen om det interne møde.
“Nogle steder, som i Gaza, er FN simpelthen de civiles eneste håb,” skulle Guterres have sagt til stor applaus fra hans fremmødte medarbejdere, husker den udenlandske FN-medarbejder.
Det er altså vigtigt, at FN holder fast, selvom flere donorlande for tiden er mere optaget af forsvars- end udviklingsbudgetter, var budskabet. Og det gælder også om at holde fast, når FN-samarbejdets værdigrundlag udfordres, skulle generalsekretæren have understreget.
“Han sagde meget tydeligt, at ‘der er intet FN uden kampen for inklusion og ligestilling’. FN’s værdier er ikke til salg, og vi skal stå fast, også selvom nogle lande beder os om at fjerne for eksempel ligestilling fra et program. Så det var et meget stærkt budskab,” lyder det fra FN-medarbejderen.
Trump presser FN på både værdier og finansiering
Super-diplomaten Guterres nævnte ifølge FN-medarbejderen ikke, hvem der stiller sig på bagbenene over FN-systemets ligestillingsarbejde. Men det er vist så offentlig en hemmelighed, at selv den orange mand i Washington, det med 99,9 procents sikkerhed handler om, dårligt kunne være blevet fortørnet over at blive nævnt.
Den amerikanske præsident Donald Trump har siden starten på sin anden periode slået hårdt ned på inklusion- og mangfoldighedstiltag i det amerikanske embedsværk. Hans regering har også sendt spørgeskemaer til flere FN-agenturer, der får støtte af USA, for at afkræve dem svar på, om de har lignende medarbejderpolitikker.
Lars Engberg-Pedersen forventer da også, at kampen om FN’s værdigrundlag er på dagsordenen til det lukkede CEB-møde.
“FN er jo sådan set en medlemsorganisation og skal leve op til, hvad medlemmerne siger. Så når medlemmerne siger noget fundamentalt modsat i forhold til det grundlag, som organisationen er bygget på, så er det jo en udfordring,” påpeger seniorforskeren.
“På den anden side kan de heller ikke bare stoppe med at snakke om ligestilling eller klimaforandringer, som man jo heller ikke må tale om, hvis det står til Trump.”
Han vurderer dog, at Guterres er en stærk nok leder til i sidste ende at kunne sætte dagsordenen på det område. Engberg-Pedersen er mere bekymret, når det gælder kampen om budgetterne. I sidste uge præsenterede Trump-regeringen et udspil til næste års finanslov, der vil beskære amerikanernes støtte til FN med 87 procent.
“Det er jo voldsomt, og man skal huske, at FN’s budgetter i mange år har været kronisk underfinansierede. Så det er penge, der forsvinder fra en organisation, som i forvejen er presset økonomisk,” påpeger Engberg-Pedersen over for Globalnyt.
Han understreger, at mindre støtte til nødhjælp og udviklingsarbejde selvfølgelig betyder, at programmer må nedlægges, og sårbare mennesker kan risikere at miste livsvigtig hjælp.
Flere agenturer står til at blive lagt sammen
Seniorforskeren er også klar i mælet om, at FN skal få rykket på de reformer, som kritikere og eksperter har efterspurgt i årevis. I marts blev det seneste initiativ lanceret i forbindelse med FN’s 80-års fødselsdag og går under navnet UN80.
I sidste uge offentliggjorde Reuters et lækket dokument med forslag fra arbejdsgruppen i UN80. Her lyder det blandt andet, at “forøgede mandater (ofte uden tydelige exit-strategier) og kompleksiteter har ført til betydelige overlap, ineffektivitet og forhøjede omkostninger i FN-systemet”.
En af løsningerne er ifølge eksperterne i arbejdsgruppen at slå flere beslægtede FN-agenturer sammen og nedlægge en række chefstillinger. Eksempelvis skulle Flygtningeorganisationen, UNHCR, kontoret for koordinering af humanitær indsats, OCHA, og Migrationsorganisationen, IOM, lægges sammen i en ny organisation for humanitære indsatser og beskyttelse, fremgår det af det lækkede arbejdspapir.
Et andet forslag går på at flytte FN-kontorer væk fra dyre storbyer som New York og Bruxelles og til mindre byer med billigere husleje. Lars Engberg-Pedersen tør godt love, at de forslag har fundet vej til dagsordenen på CEB-mødet.
“Det må de i hvert fald diskutere. For det er nogle af de ting, de hele tiden bliver kritiseret for, altså den her fragmentering og praksissen med, at når noget er oprettet, så har man det til evig tid i FN,” forklarer han. “Der skal sikkert også fyres et betragteligt antal folk.”
Seniorforskeren mener, på linje med Guterres’ optimiske tale til medarbejderne i FN-Byen, at reformerne kan være med til at styrke FN. Hvis organisationen kan få ryddet op i bureaukratiet og effektivisere arbejdet, vil det kunne lukke munden på nogle af kritikerne. Det kræver dog, at FN-systemet også får arbejdsro til at implemtentere reformerne og få sat de nye tiltag ordentligt i gang, påpeger seniorforskeren.
Han frygter til gengæld, at amerikanernes nedskæringer kan sætte en problematisk præcedens for andre medlemslande.
“Hvis Trump kommer igennem Kongressen med, at de skal betale mindre, end andre lande er forpligtet til, så kan det også få konsekvenser for, hvad andre lande vil betale. Det kan ende med at udfordre hele det økonomiske grundlag for FN,” vurderer Lars Engberg-Pedersen.
Mange af de større reformer vil i sidste ende skulle godkendes på FN’s Generalforsamling til september. Og så kan der “godt gå politik i den”, uanset hvad cheferne bliver enige om på CEB-mødet i København, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen.
