Direktør: Forebyggelse af vold mod kvinder bør være en del af vores sikkerhedspolitik 

Ditte Bjerregaard er direktør i organisationen Center for Voldsforebyggelse

Onsdag lancerer den danske regering en ny national handlingsplan for FN’s resolution for Kvinder, Fred og Sikkerhed. Det er et afgørende skridt på vejen mod at sikre fred for de kommende generationer og ikke mindst sikkerhed – så kvinder og piger ikke skal frygte for vold og drab.  

Med Danmarks indtræden i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-2026 får vi mulighed for at fremme de værdier, der kendetegner os som samfund: Menneskerettigheder, ligestilling og fred. 

Mit håb er, at Danmark med den nye handlingsplan vil sætte forebyggelse af vold mod kvinder og piger – både i og uden for konfliktsituationer – helt i centrum.  

Vold mod kvinder er ikke en sidebemærkning til krig og konflikt. Det er en del af konfliktens essens. Hvis vi mener alvorligt, at fred handler om mere end fraværet af krig, må vi gøre forebyggelse af kønsbaseret vold til et bærende element i vores sikkerhedspolitik. 

Under FN’s årlige kvindekommission (CSW69) i marts oplevede vi en alarmerende tilbagerulning af internationale standarder for kvinders rettigheder. USA afviste at anerkende både FN’s verdensmål for ligestilling og den grundlæggende Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women, CEDAW.

CEDAW-konventionen bliver også kaldt Kvindekonventionen og har gennem årtier haft til formål at eliminere alle former for diskrimination af kvinder.  

I forhandlingerne trak stormagter som USA og Rusland diskussionen i en kønsneutral retning, mens lande som Saudi-Arabien fik øget indflydelse. 

Danmark må ikke være tavs i dette vakuum. Når andre træder tilbage, skal vi træde frem. 

Mere fokus på forebyggelse 

FN’s Sikkerhedsrådsresolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, som Danmark har støttet siden 2000, kræver, at kvinder deltager i fredsforhandlinger, beskyttes mod kønsbaseret vold og inddrages i hele konfliktens cyklus – før, under og efter.

Den nye danske handlingsplan skal være mere end ord. Den skal sætte klare mål for forebyggelse, beskyttelse og deltagelse – ikke kun i internationale indsatser, men også i vores egen udenrigs- og udviklingspolitik. 

Det er en kærkommen lejlighed til at styrke mangler i tidligere handlingsplaner og derved optimere Danmarks nationale strategier på voldsområdet ved at øge forebyggelseselementet. 

Indtil nu har både de internationale og nationale handlingsplaner fokuseret mest på at støtte kvinder efter volden, krigen eller krisen er brudt ud. Det er vigtigt – men det er ikke nok. Hvis vi vil skabe varig fred og tryghed, må vi investere i forebyggelse. Ikke kun reaktion. 

Danmark har en mulighed for at gå forrest ved at styrke kvinders rolle i forebyggelse af konflikter fra de første advarselstegn. Det er noget, der kan ske gennem kulturændringer, der bryder de dynamikker, som skaber vold. Derudover bør Danmark bidrage til at integrere voldsforebyggelse som en bærende søjle i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.  

Se mod Mexico – og den feministiske udenrigspolitik 

Kvinder er ikke kun ofre for vold – de er nøgleaktører i at forhindre den. Det viser erfaringer fra andre lande. I Latinamerika har flere lande, herunder Mexico, taget vigtige skridt ved at integrere en feministisk udenrigspolitik. 

Under præsident Claudia Sheinbaums ledelse har Mexico taget betydelige skridt mod at integrere omsorgspolitik som en central søjle i landets sikkerheds- og samfundsudvikling. Et af de mest markante initiativer er oprettelsen af et nyt kvinde- og ligestillingssekretariat, som blandt andet har til opgave at etablere et såkaldt nationalt omsorgssystem. 

Kvinder er ikke kun ofre for vold – de er nøgleaktører i at forhindre den

Ved at fokusere på omsorg og uddannelse fra en tidlig alder søger Sheinbaums administration at fremme en kultur, hvor omsorg betragtes som en central del af det at være en ansvarlig borger. Denne tilgang understreger, at investering i børns forståelse af omsorg og fællesskab er afgørende for at opbygge et mere sikkert og inkluderende samfund i fremtiden. 

I kontrast hertil står Rusland, hvor omsorg og social tilknytning ikke er centrale værdier i statens opdragelse af børn og unge. Tværtimod viser forskning fra Cologne Universitet fra 2008, at Rusland er blandt de lande i verden med lavest social tilknytning. Børn og unge opdrages ofte i autoritære strukturer, hvor lydighed og national stolthed vægtes højere end empati og fællesskab. Det russiske uddannelsessystem er i stigende grad militariseret, og unge introduceres tidligt til patriotiske og krigsforherligende narrativer. Denne frakobling fra omsorg og civilsamfund kan gøre det lettere for en krigsførende stat at mobilisere unge til frontlinjen, uden at de nødvendigvis stiller spørgsmål ved voldens konsekvenser. 

Læs også: USA i FN: Nu er det kvinderne, der bliver angrebet

Danmark kan lade sig inspirere af Mexicos integrerede tilgang, hvor omsorgspolitik ikke kun ses som socialpolitik, men også som en grundlæggende komponent i national sikkerhed og samfundsopbygning. 

Jeg håber, at Danmark vil bruge både sin plads i FN’s Sikkerhedsråd og sin nationale handlingsplan til at være iblandt de første lande der inkorporerer disse elementer af krigs- og voldsforebyggelse. 

Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.