Christian Friis Bach er ny formand for Udenrigspolitisk Nævn

Christian Friis Bach er tidligere udviklingsminister og generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.
Foto: Venstre
Morten Scriver Andersen

29. april 2025

Venstres Christian Friis Bach overtager posten som formand for Udenrigspolitisk Nævn efter partifællen Michael Aastrup, der nedlægger sit mandat i Folketinget, da han er blev udnævnt som Danmarks ambassadør for Europarådet

Det oplyser Christian Friis Bach selv efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag.

“Vi lever i en vanskelig men vidunderlig verden som jeg hele mit liv har forsøgt at engagere mig i. Er derfor meget glad for valget til formand for Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget,” skriver Christian Friis Bach på det sociale medie Bluesky.

Christian Friis Bach har de sidste mange år beskæftiget sig indgående med internationale forhold. Han er tidligere udviklingsminister under Helle Thorning-Schmidt fra 2011 til 2013. Siden har han været generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp, undergeneralsekretær i FN samt formand for FN’s økonomiske kommission for Europa.

Han blev i 2022 valgt ind i Folketinget for anden gang for Radikale Venstre, inden han i august skiftede til Venstre.

Udenrigspolitisk Nævn er et centralt og fortroligt udvalg i Folketinget, der rådfører Regeringen om udenrigs- og forsvarspolitik. Regeringen rådfører sig med det nævnet før enhver beslutning af større udenrigspolitisk karakter.