En stor del af danskerne er optagede af globale forhold, som for eksempel klimaforandringer og bekæmpelse af global uretfærdighed. Derfor er det også oplagt, at netop det er nogle af hovedtemaerne i Danmarks nye udviklingsstrategi, Fælles om Verden.
Den store interesse kommer til udtryk på mange måder. Den er drivkraften, når tilmeldingerne vælter ind til Bedre Syn til Afrikas udvekslingsrejse til Kenya for optikerstuderende, hvor de kan bruge deres faglighed til at bekæmpe fattigdom, eller når Danmarks bedste gymnaster på DGI’s Verdenshold bruger deres platform til at skabe dialog om verdensmålene med unge efterskoleelever.
Det er også den, der får ti højskoler og 330 højskoleelever til sammen med Folkehøjskolernes Forening at engagere deres lokalsamfund i at finde bæredygtige løsninger på klimakrisen i samarbejde med unge i udviklingslande. Eller den, der har givet organisationen AfriCAN motivationen til at opbygge et netværk af afrikanske diasporagrupper, hvor de kan styrke deres arbejde med at skabe bæredygtige vilkår for mennesker i deres hjemlande.
Det er bare få eksempler, for engagementet i udviklingsarbejdet er næsten lige så mangfoldigt som danskerne, og det findes i hele Danmark og i forskellige former. En medlemsundersøgelse i CISU viser, at alene i CISUs næsten 300 medlemsorganisationer er der over 300.000 frivillige, som bruger deres fritid på at arbejde imod global uretfærdighed, og organisationerne har tilsammen over 1.800.000 medlemmer. Med andre ord er der rigtigt mange danskere, som allerede er dybt engagerede i global udvikling.
Involvering skaber engagement
I CISU har vi god grund til at tro, at endnu flere almindelige danskere og nye aktører involverer sig i udviklingsarbejdet, hvis de bliver hørt og involveret, når der skal træffes beslutninger om udviklingspolitik.
Der er allerede mange gode eksempler på, at involvering skaber engagement. Det så vi, da Danmark skulle have en ny udviklingsstrategi. Her inviterede udviklingsminister Flemming Møller Mortensen alle aktører og danskere til at komme med input. Hos CISU deltog over 100 organisationer i debatarrangementer om strategien, og aktører i det danske udviklingssamarbejde sendte over 100 skriftlige bidrag til Udenrigsministeriet.
Brug danskernes erfaringer
I de inputs ligger en guldgrube af viden, for civilsamfundet har mange års erfaringer med at skabe lokalt forankrede og bæredygtige partnerskaber, nødhjælps- og udviklingsarbejde. Verden kigger på os, og vi bliver anerkendt af organisationer i andre lande, som bliver inspireret af danske metoder, som f.eks. vores tilgange til pædagogik, klima og arbejdet med kvinders rettigheder.
Hvis Fælles om Verden skal skabe endnu bedre resultater end de tidligere udviklingsstrategier, skal den viden bruges, og civilsamfundet og andre aktører skal involveres fra start til slut. Vi må ikke glemme, at det er en kæmpe opgave at gøre verden til et retfærdigt sted. Særligt når opgaven skal løses med de relativt få ressourcer, der findes i den danske udviklingsbistand, er det nødvendigt at involvere alle, der skal være med.
Stærkere strategi
I juni 2021 blev der indgået et bredt politisk forlig mellem otte af Folketingets partier om den nye udviklingspolitiske strategi, Fælles om Verden, hvor der i nogen grad blev lyttet til civilsamfundets ønsker.
Demokrati og menneskerettigheder er fremhævet centralt som et fundament, og klima og global retfærdighed for mennesker i nød er centrale temaer. Og danske civilsamfundsorganisationer kan stadig gennem puljeordninger arbejde med alle verdensmål i alle udviklingslande, så der er plads til at arbejde med alle målgruppers behov, partneres prioriteter og i overensstemmelse med danskernes engagement.
Involveringen af den danske befolkning har utvivlsomt gjort strategien stærkere og mere relevant for dem, strategien skal forbedre levevilkårene for.
Folkelig involvering
Derfor glæder det os også, at det er en del af aftaleteksten, at regeringen skal give en årlig redegørelse og afholde en debat om strategien i Folketinget. Her har civilsamfundet og andre aktører mulighed for at mødes og drøfte succeser og udfordringer og komme med anbefalinger til ordførerne.
I CISU er vi klar og glæder os til at mobilisere vores medlemsorganisationer for at sikre deres input til den første årlige redegørelse. Det er her, vi kan holde politikere og hinanden op på, at de skattekroner og det engagement, vi alle bidrager med til udviklingsarbejdet, skaber den størst muligt forandring i verden. Og at det bliver den forandring, vi har lovet verdens fattigste med Fælles om Verden-strategien.
Vi vil selv invitere udviklingsordførere og udviklingsministeren til at møde vores medlemsorganisationer og starte en dialog om implementeringen af udviklingsstrategien. Vi håber samtidig, at resten af civilsamfundet og Udenrigsministeriet også vil være med til at gøre den årlige redegørelse til en folkelig fejring og involvering i vores fælles strategi.
Ikke mindst håber vi også, at politikerne vil fortsætte med at rette deres opmærksomhed mod de erfaringer danskere, civilsamfundet og deres partnere over hele verden har samlet igennem mange års engagement i global udvikling – og handle på det.
Katrine Skamris er forperson i CISU.
