Selvom titlen cand.scient i naturressourcer fra Københavns Universitet kun er fra januar i år, har Sofie Banke Poulsen været en del af organisationen Verdens Skoves arbejde i Central- og Sydamerika siden 2018 – nu som programkoordinator med ansvar for at etablere en ny indsats og skabe et netværk i Brasilien.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Jeg sidder i en stilling som programkoordinator for primært indsatserne i Brasilien, som er rimelig nyt for Verdens Skove, der ikke har været i Brasilien før. Det er et projekt, vi skal til at starte op og få gang i. Så det fylder meget i mit arbejde for tiden.”
Min, din og vores verden
I Min Verden fortæller et spændende menneske hver uge om sit arbejde, og hvordan udviklingsbranchen ser ud fra deres krog af den.
Vi taler med alt og alle fra skatte-forkæmpere og LGBTQ+-aktivister til direktøren for IFU og DI-topchefer. Du kan læse alle artiklerne her.
Hvis du har et bud på, hvem der kunne være spændende at tale med, hører vi gerne fra dig på kontakt@globalnyt.dk.
“Verdens Skove har længe haft et ønske om at udbrede sin indsats for skovbevarelse i Brasilien. Det skyldes landets naturrigdom og biodiversitet med dets mange forskelligartede økosystemer, som kræver en indsats at bevare. Brasilien er også et land, der allerede besidder et omfattende netværk, med mange kræfter og mange initiativer. Så strategisk er det også et fedt sted at kigge hen imod for Verdens Skove.”
“For eksempel, i begyndelsen af i år startede et projekt i den sydlige del af Brasilien med fokus på at forbedre høsten af den nød, der hedder Baru-nødden, som vokser vildt i det skovøkosystem som kaldes Cerradoen. Projektet skal samtidig sikre indkomst-diversiteten for småbønderne i området og give et incitament til at lade skoven stå, i stedet for at konvertere den til sojaproduktion – som er særligt udbredt i området og i Brasilien generelt – for at høste og tjene penge på Baru-nødden i stedet for.”
“Så ja, det handler meget af mit arbejde om for tiden: at få netværk op at køre, og få projektet op at køre, og ligesom komme godt i gang i Brasilien.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig håb?
“Jeg ved ikke, om de selv vil karakterisere sig som en del af den her branche, men jeg tillader mig alligevel at nævne bevægelser som Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Jeg synes, de bringer håb, når man kan se dem gå sammen, råbe vagt i gevær og kræve ambitioner på både den grønne og den sociale dagsorden. Samtidig med at de holder de to temaer sammen og ikke bare kræver ambitioner, men også holder beslutningstagerne op på at fastsætte målsætninger, der ikke blot er varm luft.”
“Jeg synes, det giver rigtig meget håb, at de med momentum formår at skubbe dagsordenen og få både klima og miljø ind i mange dagsordener og små-foraer. Det er noget som Verdens Skove har arbejdet med i mange år. Det giver mig rigtig meget håb at se, at de har haft held med faktisk at få rykket på den politiske dagsorden i forhold til både klima og miljø, og nu også for skov og biodiversitet.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
“Jeg ved ikke, om det er en egentlig irritation – måske snarere en frygt. Jeg er meget bekymret for, at vi i øjeblikket ser ind i en tid, hvor civilsamfundet i stigende grad og mange steder i verden undertrykkes, og at helt basale menneskerettigheder til at ytre sig offentligt begrænses i større og større omfang. Jeg er også bekymret for, at støtten til mange ngo’er og mange af vores partnere rundt omkring i verden rulles tilbage, samtidig med at deres arbejde på mange måder undergraves. Vi ser tilfælde, hvor indsatser for at sikre nødhjælp, naturbeskyttelse og lige rettigheder simpelthen kriminaliseres. Jeg tror … jeg er bange for, hvor vi er på vej hen, hvor grænsen går, og hvilken verden vi ser ind i på det her område.”
“Det er frustrerende at se, at noget af det arbejde – især med vores amerikanske partnere – går tabt. Meget af det arbejde, som de ngo’er har kæmpet for, er på så kort tid måske ikke helt gået tabt, men i hvert fald sat på pause. Før arbejdede man meget på projekter, der skulle forbedre tingene, mens man nu med næb og klør forsøger at holde fast i de forbedringer, man allerede har opnået. Det skifte, der er sket fra at arbejde med at forbedre tingene, er ændret til et forsøg på at vedholde status quo. Det er noget, der frustrerer mig, men som på mange måder også gør mig utryg.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Det, der undrer mig rigtig meget, er, at der ikke bliver lagt mere vægt på tingenes sammenhæng. Jeg er stor tilhænger af og har også beskæftiget mig meget med interdisciplinære sammenhænge. Jeg synes, der tegner sig et ret tydeligt billede af, hvordan den igangværende natur- og miljøkrise er tæt forbundet med mange andre kriser, såsom den ulige fordeling af goder og ressourcer, voksende ulighed verden over og stigende niveauer af livsstilssygdom.”
“Vi kunne godt blive bedre til at forstå krisers forbundenhed og se potentialet i at koordinere indsatser i forhold til at finde løsninger på tværs af de her parallelle udviklingstiltag. Tænk løsninger på kriserne bedre sammen, da de tit skyldes de samme årsager. Det gælder både i det helt store politiske spektrum, men også i de enkelte projektområder, hvor vi kan spille vores kræfter sammen som civilorganisationer og centralisere og dele erfaringer og tiltag.”
“Det er en retning, som jeg mener har stort potentiale, at tænke tingene sammen mere, end vi gør i dag. Hvor der i mange organisationer hersker en tendens til at iværksætte indsatser baseret på niche- og silotænkning, og hvor man adskiller tingene for meget.”
Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?
“Her vil jeg komme med et lidt radikalt svar.”
“Jeg vil sige, at jeg synes, det er vigtigt i den her branche og i så mange andre brancher, at man holder sig opdateret og følger med i, hvad der sker. Samtidig synes jeg dog også det er vigtigt, at man en gang imellem vælger at skifte perspektiv i forhold til, hvor man finder sine nyheder – både for at hjælpe sig selv men også for at hjælpe sig selv på vej til at kunne bevare et håb og motivation, særligt i den her branche.”
“Jeg tror derfor, at mit bedste tip vil være, at man sætter noget tid af til også at læse de positive ting, der sker. Det kan være Verdens Bedste Nyheder eller Globalnyt – altså et medie, der inviterer til positive fortællinger, i en tid hvor man kan sige, at mainstreammedier præsenterer et ret nedslående nyhedsbillede. Det er selvfølgelig selvsagt de her mediebilleder, men jeg tror, det er vigtigt at finde ud af, hvordan man kan holde motivationen oppe.”
“Her vil jeg også opfordre til at indlægge dage, hvor man helt tager en pause fra nyhedsstrømmen for at have overskud til at kunne følge med fremadrettet, ellers kan man hurtigt blive bombarderet med nyheder på en måde, der gør, at man føler en afmagt. Så skift perspektiv og prøv at tage en pause – det er mit tip.”
