Rikke Nagell er international chef i AIDS-Fondet og Kristine Mærkedahl Jensen er international chef i Sex & Samfund.
Sundhed er en grundlæggende forudsætning for et godt liv, økonomisk vækst og bæredygtig udvikling. Et land, hvor en større del af befolkningen – særligt kvinder og børn – dør i deres bedste alder som følge af sygdomme, der både kan forebygges og behandles, vil selvsagt opleve afledte problemer for økonomisk og social udvikling.
Det er desværre virkeligheden for rigtig mange afrikanske lande.
Afrikas befolkning udgør knap 17 procent af verdens befolkning, mens kontinentet oplever en fjerdedel af verdens sygdomsbyrde. Selvom der fra midt-nullerne skete stor fremgang i bekæmpelsen af smitsomme sygdomme, og både børne- og mødredødeligheden blev reduceret, så er fremgangen for sundhedsindsatser i Afrika i dag ved at gå i stå.
I nogle lande går det tilmed værre end før, idet klimaforandringer, konflikter og ustabilitet svækker sundhedssystemer og forværrer sundhedsproblemer, for eksempel seksuel og reproduktiv sundhed.
Særligt unge oplever en højere grad af udækkede behov og større sociale og logistiske forhindringer for at få adgang til sundhedsydelser, herunder barrierer for fortrolig seksuel og reproduktiv sundhedspleje samt adgang til information.
Pandemien satte udviklingen i stå
COVID-19 pandemien og dens følger har gjort vejen til bedre sundhed endnu længere for mange afrikanske lande. På trods af øgede investeringer i sundhed under pandemien, led bekæmpelsen af en række sundhedsudfordringer et stort knæk. For eksempel anslog den amerikanske sundheds-tænketank Guttmacher Institute en nedgang på 10 procent i seksuelle og reproduktive sundhedsydelser som følger af COVID-19.
Derudover startede pandemien den gældskrise og økonomiske krise, som senere blev forstærket af Ruslands krig i Ukraine.
COVID-19 blotlagde desuden, hvor afhængig Afrika er af import af lægemidler, og hvor lidt hjælp, der var at hente globalt, da det virkelig brændte på. Cirka 95 procent af al medicin og 99 procent alle vacciner, der forbruges i Afrika, er importerede.
Der er behov for mere global lighed i sundhed, herunder bedre adgang til nye sundhedsteknologier og -produkter, gennem styrket kapacitet og infrastruktur til udvikling, produktion og udrulning af lægemidler i Afrika.
Finansiering til sundhed svinder ind
I dag bruger flere lande i Afrika færre penge på sundhed, end de gjorde før pandemien. På samme tid skruer internationale donorer ned for ambitionerne på sundhedsområdet, fordi udviklingsbistand til de fattigste lande svinder, og fordi andre prioriteter i højere grad tiltrækker investeringer.
Der er altså stort behov for fornyede investeringer i sundhed på det afrikanske kontinent. For at realisere de sundhedsfokuserede Verdensmål, herunder seksuelle og reproduktive sundhedsrettigheder, og for at bidrage til den Afrikanske Unions ambitioner om bedre folkesundhed og epidemiberedskab.
Danmarks plan for fornyet engagement i Afrika [kan] skabe positive forandringer og fremme ligeværdige partnerskaber på sundhedsområdet
Rikke Nagell, international chef i AIDS-Fondet og Kristine Mærkedahl Jensen, international chef i Sex & Samfund
Her kan Danmarks plan for fornyet engagement i Afrika skabe positive forandringer og fremme ligeværdige partnerskaber på sundhedsområdet, hvor Danmark kan bidrage med ekspertise og ressourcer på tværs af den offentlige og private sektor.
Som en del af Afrikaplanen, kan Danmark styrke sundhed i Afrika ved at:
- Sikre en bred, innovativ og ambitiøs finansiering af sundhed. Herunder finansiering til bekæmpelse af smitsomme sygdomme og fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – både gennem bi- og multilaterale partnerskaber og civilsamfundet.
- Støtte Den Afrikanske Union i ambitionen om at styrke folkesundhed, sundhedsinfrastruktur og epidemiberedskab på kontinentet – for eksempel gennem EU og andre partnerskaber.
- Opprioritere partnerskaber for forskning, udvikling af og lige adgang til innovationer, teknologi og sundhedsprodukter i Afrika.
- Finansiere styrkelse af sundhedssystemer og sygdomsbekæmpelse som en del af bestræbelser på at skabe større modstandsdygtighed mod klimaforandringerne.
Udover forbedrede livsvilkår, udvikling og partnerskaber, vil der være en række afledte fordele ved at fokusere på sundhed i engagementet med Afrika.
Fem ud af ni identificerede bakterier/vira på WHO’s liste over sygdomme, der kan forårsage den næste pandemi, er primært udbredt i Afrika. En styrket afrikansk sundhedsinfrastruktur vil derfor bidrage til at forebygge en ny pandemi.
Sundhed er også en løftestang for ligestilling, menneskerettigheder og inklusion, for eksempel gennem et fokus på at sikre seksuel og reproduktiv sundhed for kvinder, piger, og marginaliserede grupper.
Stærkere, innovative sundhedssystemer hjælper desuden til at overkomme humanitære kriser, øge stabilitet og styrke modstandsdygtighed, for eksempel over for klimaforandringerne.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til kontakt@globalnyt.dk
