Det skriver Berlingske onsdag, mens udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var på besøg i det store land med de høje økonomiske vækstrater og det gigantiske marked.
Besøget indledtes mandag og varede til og med onsdag.
Den endelige åbning kom efter et par års optøning, idet Indiens udenrigsminister Sushma Swaraj skrev på twitter i forbindelse med Samuelsens besøg:
“Indien og Danmark har hjertelige og venlige relationer baseret på synergier på de politiske, økonomiske, teknologiske og research-orienterede områder”.
Samuelsen sagde til Berlingskes Ole Damkjær over telefonen fra byen Hyderabad, at “der grundlæggende har været en fælles interesse fra indisk og dansk side i at komme videre og få genetableret det gode forhold”.
Vi har større behov end de
Danmark har langt større bevæggrunde for at sikre sig indernes gunst og velvilje, end Indien har. Simpelt hen fordi de er så store, og vi så små.
Meget betegnende redigerede Steen Folke og Jesper Heldgaard i 2006 bogen “Den rige mus og den fattige elefant” om 45 års dansk bistand til Indien. Titlen beskriver forholdet ganske præcist.
Og som Anders Samuelsen indirekte udtrykte det i en pressemeddelelse fra udenrigsministeriet mandag:
“Indien er en global storspiller og verdens syvende største økonomi med årlige vækstrater omkring syv procent. Derfor er det også i klar dansk interesse at styrke båndene. Det håber jeg, at mit besøg kan bidrage til.”
“Danmark og danske virksomheder skal være endnu bedre til at udnytte mulighederne på det indiske marked. Indien har en befolkning på 1,3 milliarder og vil i 2025 være verdens folkerigeste land”. Og udenrigsministeren fortsatte:
“Indenfor innovation og digitalisering er Indien fremme i allerforreste række. Fra regeringens side arbejder vi hårdt for at styrke samarbejdet. Det gør vi gennem de udsendte vækstrådgivere, det danske innovationscenter i New Delhi og via eksportfremmearbejdet på ambassaden i New Delhi og handelskontoret i Bangalore.”
Eksport ikke større end til Litauen
Der er også meget at indhente. På trods af de høje indiske økonomiske vækstrater er Danmarks eksport af varer faldet seks procent og svarer nu nogenlunde til eksporten til Litauen, skriver Berlingske.
Det er særdeles ringe, når man betænker, at Indiens bruttonationalprodukt (BNP) er steget med to-en-halv gang på blot ti år. Nemlig fra 808 milliarder dollars i 2005 til 2.112 milliarder dollars i 2015, ifølge Verdensbanken.
Samtidig har vi at gøre med en stolt nation, der ser sig som en regional stormagt og yder udviklingshjælp til andre lande.
Betalte u-landshjælp tilbage
I den ånd tilbagebetalte inderne for nogle år siden over hundrede millioner i udviklingsbistand til Danmark. Det er ellers aldrig sket, at et u-land har gjort det – hverken før eller siden.
Men inderne ville ikke skylde danskerne noget efter at have følt sig ude i kulden med udspring i deres opstigen til atommagt. Det betød, at de røg ud af Danida-klubben efter at have været et af dens første medlemmer.
Indien var nemlig et af de fire hovedsamarbejdslande i dansk bistands barndom sammen med Bangladesh, Tanzania og Kenya og bistanden går rigtig langt tilbage.
Faktisk over 100 år, idet flere missionsselskaber var aktive derude med udviklingsorienterede aktiviteter.
Fra stribe af statsministre til Niels Holck
Interessen fra dansk side har manifesteret sig i, at en stribe statsministre har besøgt kæmpelandet på officielle besøg – Anker Jørgensen (S), Poul Schlüter (K), Poul Nyrup Rasmussen (S) og Anders Fogh Rasmussen (V).
Derimod ikke Helle Thorning-Schmidt (S), som måtte aflyse et besøg i januar 2015 til en erhvervskonference, fordi det af diplomatiske grunde ville have været umuligt for Thorning at optræde på samme konference som den indiske premierminister uden at diskutere den ømtålelige Niels Holck-sag, der havde – og har – stor bevågenhed i Indien.
Dav. handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) trådte til som stand-in for Helle Thorning. Sammen med folk fra 18 danske virksomheder deltog han i den store erhvervs- og investeringsplatform ”Vibrant Gujarat 2015” i delstaten af samme navn.
Erhvervsmessen i det vestlige Indien ud mod Pakistan havde det år fokus på bæredygtig vækst for alle, og formålet med fremstødet var at profilere danske kompetencer inden for bl.a. vand, energi, fødevareteknologi og urbanisering.
To år senere – i januar 2017 – deltog energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en tilsvarende konference.
Niels Holck-sagen
Niels Holck-sagen har redet det dansk-indiske forhold som en mare.
De har været så slemt, at danske turister, der ville til Indien, måtte affinde sig med ekstra lange behandlingstider for udstedelse af visa og erhvervslivet har også lidt under chikane.
Indien vil have Holck udleveret, men landsretten afviste i 2011, at Danmark kan udlevere den nu 56-årige aktivist på grund af frygt for tortur og en lemfældig rettergang.
Mere om Niels Holck på https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Holck
Siden har gode kræfter arbejdet for en opblødning. Se f.eks.
https://globalnyt.dk/content/ambassadoer-blev-ven-med-indiens-foerstemand
