Der var smæk til mange nationale regeringer, da klimanetværket for storbyer, C40, holdt træf i København i sidste uge. Nogle af de gæstende borgmestre er stort set i fuld opposition til deres regeringer i kampen mod klimaforandringer.
Det kunne FN´s generalsekretær, Antonio Guterres, tale med om, da han gæstede hovedstaden i forbindelse med topmødet.
”Vi skal have reduceret klimaudledninger med 45 procent i 2030 og være helt klimaneutrale i 2050, ifølge den bedst tilgængelig videnskab. De nuværende klimahandlingsplaner får os ikke i nærheden af disse mål,” lød det fra den portugisiske topdiplomat fredag i Tivoli Congress Center på Kalvebod Brygge.
“Og det er sandt, at I dag, ser vi virksomheder, byer og samfund bevæge sig hurtigere end regeringerne gør,” tilføjede han.
Borgmestre fra hele verden lagde vejen forbi København under C40-topmødet, der varede fra onsdag til lørdag. Det blev bl.a. til løfter om at gøre en indsats for grønnere og sundere fødevarer, bekæmpelse af luftforurening samt præsentation af principperne for en ny global grøn aftale, der skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader.
Men i flere lande kæmper borgmestrene en klimakamp mod deres egne regeringer.
Byer mod nationale regeringer
”Det er klart, at handling på klimaområdet mellem nationerne bliver blokeret af en minoritet af meget magtfulde, videnskabsbenægtende regeringer, som repræsenterer den fossile industris interesser,” lød det fra David Miller, tidligere formand og direktør for den nordamerikanske del af C40-netværket.
Det skete forud for en diskussion mellem borgmestre, som kæmper klimakampen i modstrid med den tilgang, der hersker centralt i deres lande.
Borgmestre fra amerikanske byer som Los Angeles, New Orleans og Boston var rimeligt klare i mælet om, at de absolut ikke er enige i den klimapolitik, der kommer fra Det Hvide Hus under præsident Donald Trump.
Udfordringen eksisterer imidlertid også andre steder, eksempelvis i Polen, som gik til valgurnerne denne søndag. Rafał Trzaskowski, borgmester i Warszawa, fortalte, at der er stort pres, særligt fra unge mennesker, om at gøre mere for at bremse klimaforandringerne, som også er blevet hørt af den konservative regering i det kulafhængige land.
”Situationen i Polen er faktisk bizar, fordi premierministeren har indset, at emnet er vigtigt for borgerne, så han forsøger nu at præsentere sig som en grøn premierminister,” fortalte han.
”Men faktisk gør han intet og han blokerer for klimahandling i EU,” tilføjede han.
Ønsker pres fra civilsamfundet
Mens polakkerne er ved stemmeboksene denne søndag, kunne Istanbuls nye borgmester prale af at have vundet to valg i år til følgende morskab i salen.
Det skete første gang i foråret, men landets højesteret krævede omvalg, som resulterede i en endnu større sejr. Ekrem İmamoğlu brød dermed flere årtiers styre af præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-parti i den tyrkiske storby.
Den nykårede borgmester hyldede den unge, svenske klimaaktivist, Greta Turnberg, og nævnte, at klimaet også er vigtigt for befolkningen i Istanbul.
”Vi har mange ”gretaer” i Istanbul,” lød det, mens han fortalte, at han vil satse på langt flere grønne områder i byen, 10 kvadratmeter pr. person i den tyrkiske storby med 16 millioner indbyggere.
Samtidigt ønsker han at skabe mere opmærksomhed om klimaudfordringen blandt borgerne.
”Vi arbejder med dette uden regeringen, fordi det vigtigste er vores borgere i Istanbul og vi vil tilrettelægge oplysningskampagner om klimaforandringer,” fortalte borgmesteren.
Antônio Carlos Peixoto de Magalhães, borgmesteren fra Salvador i Brasilien, hvor præsident Jair Bolsonaro ikke er kendt for en grøn profil, var ligeledes inde på, at det er nødvendigt med et pres fra samfundet.
”Vi har en udfordring, fordi de signaler, som kommer fra den føderale regering på det internationale niveau giver en masse spørgsmål og tvivl om landets forpligtelser i klimakampen,” fortalte han.
”Myndighederne må være på samfundets side. Det er ekstremt vigtigt, at gaderne er levende. De unge må mobilisere, fordi vi ser, at ikke alle myndigheder reagerer på klimatruslen, men det må ændres af folket,” fortsatte han.
Indsats mod luftforurening
En af de udfordringer, som er meget nærværende for indbyggerne i de store byer, er luftforureningen – den store, usynlige dræber.
”Ni ud af ti personer ånder usund luft. Og det er uacceptabelt,” fastslog Guterres.
Overborgmesteren i København har også en drøm om at skabe renere luft til københavnerne.
”I dag er vores vand så rent, at vi kan svømme i det. Min vision er, at den luft, vi indånder, skal være lige så rent, som det vand, vi drikker og bader i. Men i dag er det ikke sådan,” lød det fra Frank Jensen (S), da en ny erklæring om indsatsen mod luftforurening blev præsenteret.
Her forpligter 35 byer sig på at reducere forurening, så den mindst matcher de nationale målsætninger, at indføre politikker, der tager hånd om forureningens årsager, samt rapportere offentligt om udviklingen af disse målsætninger.
Erklæringen, som Frank Jensen kaldte den vigtigste på topmødet, får ud over København opbakning af byer så diverse og trafiktunge som Amman, Lima, Delhi, Durban, Mexico City og Jakarta. Dertil kommer adskillige europæiske og amerikanske storbyer.
”Ren luft er en menneskeret,” sagde borgmesteren for Lima, Jorge Muñoz.
Maria Neira fra WHO supplerede med en sammenligning.
”Syv millioner dør hvert år af luftforurening. Det svarer til befolkningstallet i Lima, og adskillige studier viser, at det også påvirker vores hjerne,” sagde hun.
”Vi bliver en smule mindre intelligente af det, og måske er det derfor, vi ikke handler mod luftforurening,” tilføjede hun.
Forbedringer i Beijing, rationering i Delhi
Beijing er en af de byer, som for nyligt har fået ros af UN Environment for en målbar reduktion af luftforureningen.
Og det er sket i en by med en rasende økonomiske vækst, over 20 millioner indbyggere samt 6 millioner biler, fortalte Chen Tian fra den kinesiske hovedstads miljøafdeling forsamlingen på Kalvebod Brygge.
”Der har været en god udvikling i Beijing, men vi er stadig ikke oppe på de internationale standarder. Hvordan har vi gjort det? Vi har gjort det i samarbejde med andre byer,, sagde han.
New Delhis borgmester kunne ligeledes via videoforbindelse tale længe om indsatsen mod forurening i Indiens hovedstad, så længe, at moderatoren var nødt til at afbryde.
Men den indiske gigantby har bl.a. indført rationering af bilkørsel, så nummerplader med henholdsvis lige og ulige numre kun kan køre hver anden dag.
Ny formand måtte forlade topmødet pludseligt
C40 kunne byde velkommen til Istanbul og Freetown i Sierra Leone som nye medlemmer under topmødet. Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, overdrog under topmødet formandsskabet til sin kollega i Los Angeles, Erik Garcetti.
Han var nødaget til at forlade topmødet pludseligt fredag morgen på grund af skovbrande i hjembyen.
”Det er det, jeg sagde i mine første bemærkninger: Spørg en brandmand, om klimaforandringer er virkelige,” sagde borgmesteren lige inden han drog tilbage over Atlanterhavet.
Verdens storbyer står for 70% af de klimaskadelige udledninger, men de bliver også ramt af konsekvenserne af den globale opvarmning, kunne man forstå på de mange gæstende borgmestre.
”Byer,” nævnte Guterres, ”er stedet, hvor klimakampen bliver vundet eller tabt”.
