Efter geopolitisk pres: “Danmark har et ansvar” i at sikre EU’s kandidatlandes loyalitet

Bent Nørby Bonde er ph.d. i kommunikation og konfliktforebyggelse. Han er grundlægger og tidligere leder af det internationale netværk Europe’s People’s Forum samt Baltic Media Centre Fond, TV2 Bornholm og ansvarlig for udviklingen af Center for European Citizens’ Democracy (CECD), der arbejder for at opbygge bæredygtige demokratiske standarder i Europa.

Det geopolitiske pres fra Rusland og USA stiller EU overfor flere grundlæggende udfordringer. Derfor gælder det om så hurtigt som muligt – gennem afgrænsede partnerskaber – at sikre kandidatlandenes loyalitet overfor EU, uanset at nogle af dem er langt fra at opfylde de gældende kriterier indenfor især demokrati, retsstat og frie medier.  

Så mange kandidatlande som muligt, mener jeg, bør hjælpes til at være berettigede til at blive optaget indenfor fem til ti år. Trods hastværket er det vigtigt at sikre, at de demokratiske standarder og europæiske værdier ikke glider baglæns, når det enkelte land har opnået medlemskab.

Det har vi allerede set med især Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet. Og skal vi undgå en gentagelse, så kræver det, at den eksisterende model for adgangsforhandlinger får tilført nye mekanismer, hvor borgerne er med til både at formulere og fastholde de demokratiske reformer.

Det geopolitiske pres og kandidatlandenes status  

Det er afgørende at holde sammen på Europa – inklusive kandidatlandene i Balkan og Ukraine, Moldova og eventuelt Georgien. De befinder sig i dag i en magtpolitisk gråzone mellem Rusland, USA, Kina og EU med ekstra ustabilitet i flere af de østlige medlemslande.

Ukraine, der ansøgte om medlemsskab i 2022, er en prioritet

Ukraine, der ansøgte om medlemskab i 2022, er en prioritet – ikke blot for Danmark og en række andre medlemslande, men også for Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Mens medlemskab af NATO er udelukket, er der gode muligheder for, at landet kan forfølge optagelsen i EU. Men det starter sandsynligvis i en våbenhvile-lignende situation med omdiskuterede grænser til Rusland.

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab flere årtier tilbage og er det geopolitisk mest ombejlede land. Dels på grund af sin geografiske placering nær den arabiske verden og Rusland. Men også på grund af sin militære styrke og landets rolle i forhold til – mod betaling – at tage sig af nabolandenes flygtninge.

Men Tyrkiet er også et land, der de sidste 10 år er gledet væk fra de demokratiske standarder, præsident Erdogan oprindeligt havde arbejdet for. Det er resulteret i en stadigt stærkere autoritær kontrol, som senest er kommet til udtryk ved retssagen mod oppositionens leder.

Serbien rummer både den mest demokratisk engagerede ungdom og befolkning. Men landet, der ansøgte om medlemskab i 2009, har samtidig siden 2014 været underlagt præsident og premierminister Aleksander Vucic’s autoritære styre.

Ved valget i 2000 faldt den korrupte og autoritære Slobodan Milosevic fra præsidentposten. Det skete på grund af en massiv valgdeltagelse, som blandt andet Danmark havde bidraget til gennem støtte til en Go and Vote-kampagne, der var anført af en række lokale ungdomsorganisationer. Serbien har fortsat et uløst problem med Kosovos status og har tætte forbindelser til Rusland.

Montenegro og Albanien er forrest i venteværelsets kø

Udfordringerne er store i Bosnien-Hercegovina, hvor stærke etnisk-nationalistiske skillelinjer paralyserer de demokratiske institutioner og samarbejdet på tværs af landets to republikker. Og der er stadig trusler om at løsrive den serbiske del af landet, Republika Srpska.

Nordmakedonien har løst en konflikt med Grækenland om dets navn, men Bulgarien insisterer på, at det bulgarske mindretal skal anerkendes i forfatningen, før man kan godkende landets optagelse i EU.

I Moldova har man en løsrivelsesregion i Transnistrien og i det mulige kandidatland Georgien har Rusland besat to regioner.

Montenegro og Albanien er formodentlig de kandidatlande, der først kan optages.

For alle landene gælder Københavnskriterierne – en række politiske og økonomiske betingelser, som ansøgerlande skal opfylde for at blive medlem af EU. Ud over de økonomiske og lovgivningsmæssige kriterier for EU-medlemskab stiller kriterierne også krav om stabile demokratiske institutioner, retsstat, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal og frie medier blandt de grundlæggende udfordringer, der nødvendigvis skal være opfyldt.

Spørgsmålet er, hvordan optagelsesprocessen målrettes til at gøre de demokratiske værdier og reformer bæredygtige?

Demokratiske refomer skal ejes af befolkningen

Europa-Parlamentets Udvalg for Forfatningsanliggender (AFCO) foreslog i 2021 et pilotinitiativ: Borgermekanismen for Demokratiske Reformer som et strategisk supplement til EU’s traditionelle institutionelle tilgang til udvidelse.

Europe’s People’s Forum, som jeg er tidligere leder af, har med Europa-Parlamentet og sine medlemsorganisationer arbejdet med udviklingen af den såkaldte Borgermekanisme for Demokratiske Reformer. Til at facilitere processen har forummet lanceret ideen om et center, der skal have særligt fokus på europæiske borgeres demokrati – Center for European Citizens’ Democracy (CECD).

Ved også at arbejde med en borgerdrevet, vidensbaseret, og respektfuld dialog – bredt ud til hele befolkningen gennem medierne og gennem aktiv deltagelse af civilsamfundet – mener jeg, det er muligt at sikre, at de demokratiske reformer ejes og i en vis grad kontrolleres af befolkningen – og ikke mindst vil blive opretholdt efter landets optagelse i EU.

Borgermekanismen for Demokratiske Reformer bygger grundlæggende på dialogbaserede og repræsentative borgersamlinger, der blandt andet vil bede borgerne svare på spørgsmål som: „Hvilke mål bør vores land forfølge for at opnå de bedste europæiske standarder for demokrati og demokratiske værdier inden EU-tiltrædelsen?“

Borgerforsamlingerne bygger på principperne fra EU’s Konference om Europas Fremtid og OECD’s retningslinjer for borgerinddragelse. De første år vil fokusere på demokratiske reformer, og i de følgende år vil det dreje sig om andre emner, der forhandles om i optagelsesprocessen.

I et partnerskab med public service-medierne og deres online platforme kan store dele af befolkningen blive inddraget i debatten om demokratiske reformer. European Broadcasting Union (EBU) har tidligere overfor Europe’s People’s Forum udtrykt sin vilje til at udvikle innovative, lettilgængelige og styrede platforme for en tryg dialog om demokrati.

Også Europa-Parlamentet og en række medlems- og kandidatlandes parlamenter har erfaringer med at inddrage borgerne og omsætte deres reformforslag til konkret lovgivning og regulering. Det bør udnyttes i hele regionen gennem en omfattende udveksling af erfaringer.

I de fleste kandidatlande vil det være nødvendigt at sikre, at de demokratiske reformer er solidt forankret i hensyn til konfliktforebyggelse og fredsopbygning. Så når Danmark den 1. juli overtager EU-formandsskabet, mener jeg, det giver os et ganske særligt ansvar for at fremme og forme den demokratiske udvikling.

Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.

Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i debatsektionen, så skriv til Globalnyts debat- og medlemsredaktør på sidsel.hasberg@globalnyt.dk