Danmarks varslede plan om at gennemtænke og forny sit engagement på det afrikanske kontinent blev for alvor skudt i gang, da statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, inviterede til et såkaldt kick-off event på den Sorte Diamant i København.
At alle tre ministre var med til eventet, vidner om, at en ny plan for engagement i og med vores nabokontinent er en reel prioritet for regeringen. Med til eventet var også premierminister i Sierra Leone, David Sengeh, og Kenyas udenrigsminister, Musalia Mudavadi. Og at de danske ministre havde tid til at have åbne samtaler med dem om, hvad ligeværdige relationer og partnerskaber indebærer, viser regeringens erkendelse af, at det er Vesten, der i højere grad skal gøre sig mere umage, hvis man vil være relevante samarbejdspartnere for afrikanske lande i et nyt geopolitiske landskab, hvor nye partnerskaber bliver dannet og styrket udenom Vesten.
Der var mange med andre ord mange gode toner fra regeringen til kick-off eventet, hvor statsministeren betonede Afrikas og Europas skæbnefællesskab og påpegede, at et styrket partnerskab kræver ligeværdighed og respekt.
Der er ingen tvivl om det afrikanske kontinents voksende position i en verden, hvor hver fjerde borger forventes at være afrikaner i 2050 ifølge FN. Med en ny geopolitisk situation, der tilvejebringer nye alliancer og polarisering, samt en voksende global ulighed og en klimakrise, der rammer de mest udsatte befolkninger hårdest og puster til den stigende mistillid mellem Nord og Syd, er der masser at tage fat på både politisk, mellemfolkeligt og økonomisk. Ved at sætte fokus på et styrket engagement med det afrikanske kontinent har regeringen taget et vigtigt skridt. Det hilser vi i civilsamfundet meget velkomment.
Fra scenen på Den Sorte Diamant stod det klart, at dansk engagement i Afrika fremover i høj grad skal bestå af styrket politiske bånd, mere handel og jobskabende investeringer. Imens glimrede civilsamfundet og snakke om universelle værdier som menneskerettigheder ved sit fravær. Og mens vi anerkender vigtigheden af handel og investeringer for at skabe bæredygtig udvikling, håber vi, at regeringen i sin nye plan for dansk engagement med afrikanske lande placerer civilsamfundet centralt både som aktør og partner.
En dansk plan for engagement i Afrika kan ikke blot handle om regering-til-regering samarbejde og have fokus på erhvervslivet og handel, men den bør i lige så høj grad fokusere på styrkelse af folkelige partnerskaber med befolkninger og civilsamfundet på tværs af kontinentet. For civilsamfundet forstår lokale kontekster og sikrer repræsentation, samtidigt med at civilsamfundet i Afrika ofte er de mest progressive kræfter i kampen for menneskerettigheder og universelle værdier. Dermed styrker civilsamfundet legitimiteten og ligeværdighed i partnerskaber.
Danmark må arbejde for en magtdeling i de finansielle institutioner
Der er endnu lang vej til etablering af reelle ligeværdige partnerskaber. Med tidligere koloniale relationer mellem Europa og Afrika, der fortsat præger befolkninger, relationer mellem lande og globale politiske og økonomiske strukturer, er det svære beslutninger, som Europa og Danmark må tage. Samtidig er man nødt til at afgive noget af sin magt for at komme Afrika i møde. Statsministeren nævnte selv en reform af den internationale finansielle arkitektur, som en vigtig del af vejen til et styrket samarbejde. Det er vi helt enige i hos Globalt Fokus.
De sidste fire måneder har vi hos Globalt Fokus forberedt os på regeringens lancering af sin nye plan. Og med bidrag fra mere end 150 civilsamfundsaktører fra afrikanske lande og fra vores medlemmer i Danmark, har vi udarbejdet fire notater med anbefalinger til regeringen.
Et af notaterne omhandler reformer af den internationale finansielle arkitektur, og her er en af vores anbefalinger, at Danmark arbejder for mere retfærdige beslutningsprocesser og magtdeling og repræsentation i de finansielle institutioner, herunder i IMF og Verdensbanken.
Men vi opfordrer også regeringen til at se på det større perspektiv. De vestlige landes kæmpemæssige CO2-udledninger er uløseligt forbundet med vores overforbrug og er resultat af vores økonomiske vækstmodel. Samtidig skaber det globale marked til stadighed økonomisk afstand, ekstrem ulighed og forskel i levestandard mellem dem, der forbruger, og dem, der producerer.
Mange af de naturressourcer, der sikrer den globale økonomi i dag, og som også skal bruges til de vestlige landes grønne omstilling, udvindes i dag på tværs af Afrika under manglende regulering og med begrænset gavn for lokalbefolkningen.
Et vigtigt skridt for Danmark på vejen mod mere ligeværdige partnerskaber med afrikanske lande, bør derfor omhandle et grundigt kig på de globale økonomiske strukturer og bidrage til at ændre dem ved at støtte op om FN-initiativet ´Beyond GDP´ for at sikre, at fremtidig makroøkonomisk styring tilgodeser både mennesker og planeten.
Danmark bør blive i konfliktzoner
Et andet vigtigt område, hvor Danmark bør gentænke sin tilgang, er, når det kommer til tilstedeværelse i skrøbelige kontekster. I takt med at politisk ustabilitet og nye geopolitiske spændinger vokser, bliver dansk tilstedeværelse i flere afrikanske lande udfordret. Her spiller civilsamfundet igen en afgørende rolle som aktør, instrument og kanal for konflikthåndtering.
Et fornyet dansk engagement på det afrikanske kontinent bør indtænke Danmarks fortsatte tilstedeværelse i skrøbelige kontekster med fokus på langsigtede indsatser, der adresserer årsager til konflikt, bidrager til at opbygge mekanismer til fredelig konflikthåndtering samt styrker relationer og tillid mellem stat og civilsamfund.
Danmark bør skrive konfliktforebyggelse og fredsopbygning endnu tydeligere frem i de politiske prioriteter som en naturlig del af at sikre global bæredygtig udvikling og stærke partnerskaber. Hvor det ikke er muligt at fastholde et bilateralt engagement, kan det ske gennem civilsamfundet, der med en langsigtet og stabil tilstedeværelse kan bidrage med humanitære indsatser, fattigdomsbekæmpelse, politisk udvikling samt allianceopbygning afhængigt af behovet og mulighedsrummet i den konkrete kontekst.
Vi ser frem til, at den nye plan for dansk engagement på det afrikanske kontinent inkluderer civilsamfundet og udviklingspolitikken som centrale elementer i at opbygge ligeværdige partnerskaber.
Civilsamfundet er en afgørende international spiller, der sætter politiske dagsordner, og i den ændrede geopolitiske virkelighed er styrkelsen af folkelige partnerskaber og alliancer med et mangfoldigt civilsamfund afgørende, hvis man vil skabe handling, forandring, fred og større global tillid.
Rasmus Stuhr Jakobsen er forperson i Globalt Fokus.
Find civilsamfundets bidrag og anbefalinger til et fornyet dansk engagement i Afrika her: Et nødvendigt opgør.
Fredag den 19. april kl. 9-11 inviterer Globalt Fokus til debatarrangement i Proviantsalen på Christianborg med udenrigs- og udviklingssektoren for at drøfte styrkelse og fornyelse af dansk engagement på det afrikanske kontinent. Du kan tilmelde dig her
