Ikke-muslimsk islam kan virke som et besynderligt begreb, men det er også velkendt for de fleste, at ikke-muslimske politikere, debattører og folk på sociale medier udlægger Koranen for både muslimer og ikke-muslimer.
Det er end ikke usædvanligt, at ikke-muslimer går i rette med muslimer og underkender populære muslimske islamfortolkninger. Når ikke-muslimske fortolkere af islam er skarpest, blander de sig i teologiske debatter, hvor de fremsætter en ortodoksi og erklærer nogle muslimske positioner for kætterske.
Ikke-muslimsk islam er et interessant fænomen i sig selv – særligt fordi mere og mere forskning peger på, at det spiller en vigtig rolle for muslimers religiøsitet og islamfortolkning.
Jeg vil i denne artikel give to eksempler fra min egen forskning – nemlig et hverdagseksempel og et eksempel fra forberedelserne til Danmarks første kvindeledte fredagsbøn. Begge eksempler er hentet i min ny-udkomne bog ”The Making of a Female Imam – Serendipities in the Production of Danish Islams”.
Unge muslimer møder ikke-muslimsk islam i folkeskolen
Selvom jeg er den første til at bruge begrebet ikke-muslimsk islam og opfordre til, at vi forsker i fænomenet, er jeg ikke den første til at lave observationen, at ikke-muslimsk islam spiller en vigtig rolle for muslimers islam. (Forskere såsom Garbi Schmidt, Jonas Otterbeck og Jakob Skovgaard-Petersen har gjort lignende observationer lang tid før mig i deres studier af henholdsvis muslimske ungdomsbevægelser, den svenske skole og ikke-muslimske konstruktioner af Muhammed.)
I 2017 interviewede jeg unge kvinder i Mariam Moskeen i København – Skandinaviens første moske med kvindelige imamer – og mønsteret var meget lig ovennævnte studier. Ikke-muslimsk islam havde spillet en central rolle for de unge muslimske kvinders islam, eksempelvis gennem ikke-muslimske veninder og deres familier, som Rania her fortæller om:
Rania: Hun var meget anti-religiøs – især når det kom til islam. Jeg var hendes eneste muslimske ven. Og jeg kan huske på et tidspunkt, da jeg var sammen med hende og hendes forældre, og de trådte bare på islam. Du ved, pædofili – det var bare de værste ord, de kunne sige om islam, ik. Og jeg blev virkelig ramt. Jeg blev virkelig ked af det.
Og de blev ved med sådan at vise mig henvisninger fra Koranen, og sige, ”Kan du ikke se det?” og sådan noget. Og jeg blev virkelig, du ved. Der blev jeg virkelig ramt, ik.
Og så, det var faktisk der, hvor jeg tog initiativ til selv at låne en Koran selv og så selv læse den igennem og forstå – og så bruge det imod hende næste gang, vi sås, ik. Ja, der kan jeg huske, at der begyndte jeg at læse Koranen selv.
Rania var teenager, da ovenstående episode udspillede sig, og kort efter opsøgte hun en moske, hvor hun begyndte at gå til religiøs undervisning. Herefter udviklede hun langsomt sin egen forståelse af islam og blev bedre rustet til samtaler og diskussioner med ikke-muslimske islamfortolkere.
Ikke-muslimsk islam – altså islam uden tilbedelse af Allah – er dybt fascinerende, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis ikke-muslimske islamfortolkninger er mere udbredte i danske medier end muslimske fortolkninger. Men det kan vi kun finde ud af, hvis vi forsker mere i fænomenet.
Fredagsprædiken skal også tale til ikke-muslimer
Dagen før åbningen af Mariam Moskeen den 26. august 2016 øver Saliha Marie Fetteh sin fredagsprædiken, mens den kvindelige imam Sherin Khankan og medgrundlægger af moskeen Hicham Mouna lytter.
I sin tale kommer Fetteh til en hadith (fortælling), hvori Muhammed siger, at ud af de mennesker, der kommer i Helvede, så er flertallet kvinder, mens størstedelen af mennesker i himlen udgøres af fattige. Mouna og Khankan begynder straks at protestere mod at inkludere denne, men Fetteh insisterer på at inkludere den:
Fetteh: Den er faktisk god at inkludere… hvis jeg skal være helt ærlig; dem der har været mest onde ved Sherin på Facebook, det er alle… Jeg bør ikke sige det ord.
Mouna: Jeg kan virkelig ikke lide den.
Fetteh: Men vi kan ikke komme uden om at tale om på et tidspunkt, at vi kommer til at diskutere de hadithsamlinger…
Mouna: Jeg har læst al-Bukharis hadithsamling. Den var svær at komme igennem på grund nogle af de ting, der står. Mener du virkelig, at det er en god ide at have med, altså hvis du skal være helt ærlig?
Fetteh: Alle de andre moskeer får altid skyld for, at de fejer ting under gulvtæppet. De fordrejer ordene, og de benægter, at der findes noget som er kvindefjendsk i teksterne. Selvfølgelig gør der det. Teksterne er fra seks-syv hundrede tallet. Det ville være mere mærkeligt, hvis der ikke fandtes noget.
Mouna: Men vil du kunne dreje den hen, sådan at det er sådan lidt mere joke-agtigt? Du ved, typisk Saliha. Fordi jeg synes ikke, at vi skal legitimere al-Bukhari, når han er på den måde.
Khankan: Jeg synes, at vi skal tage den ud. Kan vi ikke tage en anden en?
Mouna: Kender I den? Har I læst den før?
Khankan: Nej.
Mouna: Den er helt fucked, altså…
Hadith-litteraturen er aldrig blevet kanoniseret, og der er stadig store diskussioner om, hvilke hadith der er henholdsvis sande, falske eller falder et sted på skalaen herimellem. Islamfortolkninger afhænger således i nogen grad af hvilke hadith, der vurderes sande og dermed kan ligge til grund for islam.
Til fredagsprædikenen vil Saliha inkludere den konkrete hadith, fordi den adresserer ikke-muslimske islamfortolkninger. Det bliver tydeligt, efterhånden som Mouna protesterer mere og mere:
Fetteh: Trådene [på Facebook] viser faktisk, at danskerne sidder og læser de der hadith.
Mouna: Jamen det gør de. Der er mange, som henviser til dem.
Fetteh: Og de siger, ”hvorfor bruger du ikke den? Hvorfor tager du ikke den hadith? Hvorfor benægter du den?” Og jeg kommer aldrig til at benægte eksistensen af disse hadith.
Mouna: Det kan jeg godt følge dig i, men så bare gør det meget tydeligere, at det er en joke.
Fetteh: Jeg skal nok gøre det sjovt.
Det bliver med andre ord helt eksplicit i diskussionen, at hadithen skal adressere en bestemt ikke-muslimsk islam, som Fetteh, Mouna, Khankan og mange andre muslimer møder på sociale medier.
Det interessante er, at islamfortolkningen udgør en diskussion mellem muslimer og ikke-muslimer, hvor også sidstnævnte fremsætter påstande om islamisk ortodoksi. Mariam Moskeens islam er gentagne gange blevet erklæret kættersk af ikke-muslimske fortolkere – særligt af personer der tilhører den politiske højrefløj.
Paradoksalt er Khankan af højreorienterede ikke-muslimske fortolkere også blevet erklæret for radikal islamist – altså noget disse fortolkere anser for ortodokst.
Vi ved for lidt om ikke-muslimsk islam
Vi ved desværre alt for lidt om ikke-muslimsk islam, for forskningen har haft sit primære fokus på muslimsk islam. Det synes imidlertid tydeligt at ikke-muslimer i Europa og Nordamerika også producerer islam, men dette er ikke med henblik på at tilbede Allah.
Ikke-muslimer investerer enorme ressourcer i at definere islam for den ikke-muslimske offentlighed, og det indikerer, at definitionen af islam spiller en central rolle for ikke-muslimer. Internationalt er ikke-muslimsk islam også udbredt i konspirationsteorier, højreekstrem terror, litteratur, film, musik, journalistik, dokumentarer, etc.
Ikke-muslimsk islam er med andre ord overalt i vores samfund. Men vi forsker ikke i det, selvom det tydeligvis spiller en vigtig rolle i samfundet – ellers ville der ikke blive investeret så mange ressourcer i at producere og udbrede disse fortolkninger.
Inden for islamforskningen vil jeg mene, at vi ikke kan forstå, hvordan muslimske islamfortolkninger bliver til uden en dybere forståelse af ikke-muslimske islamfortolkninger. Vi har med andre ord brug for forskning i ikke-muslimsk islam, hvis vi vil forstå disse dynamikker i vores samfund, og hvordan danske islamfortolkninger og muslimske identiteter bliver til.
