Forleden hang der en seddel på min søns plads i børnehaven. “Godhedsbevis” stod der på sedlen, der opfordrede til at min dreng gjorde en god gerning.
Gjorde han det, ville Lego Fonden give 25 kroner til Danmarks Indsamling, og han ville være med til at “hjælpe andre uden at skulle have en krone op af lommen”.
Danmarks Indsamling er en velgørenheds-kampagne, der samler penge ind til humanitære indsatser for de tolv største nødhjælps-organisationer i Danmark, og kulminerer i et stort show lørdag 31. januar på DR1 fra kl.19.
Igen i år samles der primært ind til projekter, der støtter børn og unge, under overskriften ”mod uretfærdighed”.
Det er en velmenende og sympatisk idé, at man på denne måde vil støtte børn i u-landene og bekæmpe uretfærdighed.
Men kan man skabe en generel og varig udvikling, der på sigt vil overflødiggøre nødhjælp, ved at bygge skoler, vaccinere børn og styrke et lands sociale sikkerhedsnet, uden samtidigt at forsøge at skabe generelle samfundsændringer i både Nord og i Syd?
Det tror jeg ikke.
Ramt af uretfærdighed
Kampagner som Danmark Indsamling stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvorfor de mennesker man forsøger at hjælpe er fattige, og er dermed med til at tegne et billede af at uretfærdigheden i verden ikke har nogen direkte årsag.
”Når uretfærdighed rammer mennesker…”, som man skriver på kampagnens hjemmeside.
Kampagnen er på samme måde med til at antyde, at fattige mennesker i u-landene ikke selv har nogen holdning, ikke handler selv, ikke kan selv.
Måske ikke bevidst, men ved at kampagnen kun fokuserer på børn (hvor er de voksne på billederne?), ved at man kun citerer danske nødhjælpsmedarbejdere, ikke lokale, og ved at man undlader enhver henvisning til at masser af mennesker i modtagerlandene selv handler for at forbedre deres vilkår.
Dette ses også, når man skriver, at det er de danske nødhjælpsorganisationer, der gør en forskel, når ”Mellemfolkeligt Samvirke har udbredt kendskabet til rettigheder” eller ”BØRNEfonden har lært skoleledere at vold ikke er vejen frem”.
Mere oplysning, mindre show
Jeg er klar over, at den tidligere regering for 10-15 år siden skar i bevillingerne til de humanitære organisationer, og samtidigt krævede at de skulle finansiere en større del af deres drift fra kampagner som Danmarks Indsamling. Og at den nuværende regering har skåret yderligere i bistanden.
Men mange danskere får deres informationer om forholdene i u-landene fra disse kampagner. Så når op mod en million seere tænder for showet på lørdag, burde både de tolv deltagende nødhjælpsorganisationer og Danmarks Radio i højere grad leve op til deres public-service og folkeoplysningsforpligtelser.
For ellers underminerer organisationerne deres egne muligheder for goodwill i befolkningen, og dermed muligheden for at samle penge ind i fremtiden.
For hvem har lyst til at blive ved med at støtte mennesker der ifølge nødhjælpsorganisationernes egne kampagner tilsyneladende ikke selv handler for at forbedre deres egne vilkår, men år efter år må modtage almisser fra Danmark?
En god gerning
Jeg vil i hvert fald meget hellere lære min dreng en mere nuanceret sandhed end den Danmarks Indsamlingen postulerer, nemlig at en god gerning overfor fattige mennesker er mere end at få Lego til at give 25 kroner, i en verden hvor uligheden stiger på grund af uretfærdige handelsaftaler og firmaers skattesnyd. Hvor 20.000 mennesker dør af sult hver dag. Og hvor især den Vestlige verdens CO2-udledning har skabt en global opvarmning, der truer os alle, men de fattige først og mest.
Og jeg vil hellere lære ham, at de fattige lande ikke kun er befolket med tavse og passive børn og voksne med en tiggerskål i hånden, men også med masser af aktive mennesker der er både kompetente nok, og har viljen og modet, til at kæmpe mod uretfærdighed selv – gerne med os som ligeværdige partnere. Både i deres eget land, og mod de globale strukturer og handelsvilkår der er en ligeså væsentlig årsag til deres uretfærdige situation.
Peter Kenworthy er journalist og Cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier og er tilknyttet Afrika Kontakt
