Ugens tre FN generalsekretærer

Kofi Annan, FN generalsekretær 1997-2006
Ghana, født 1938

“…let us continue to work together to develop and nurture in future generations a culture of human rights, to promote freedom, security and peace in all nations.”

Med titlen som FN’s syvende generalsekretær påtog den ghanesiske økonom sig verdens nok mest vanskelige job. Fokus for Kofi Annans fredsbevarende arbejde var især at reformere FN indefra for at gøre det internationale system mere effektivt. Det indebar blandt andet grundlaget for de såkaldte 2015-mål, som blev formuleret af 189 statsledere. Ambitionen var, at de otte klare mål om mere bæredygtig udvikling og forbedrede livsvilkår skulle opnås inden 2015.

Som verdenschef mødte Kofi Annan også udfordringer. Da USA i 2003 valgte at bekrige Irak uden gyldigt FN-mandat, problematiserede det ikke blot samarbejdet til præsident Bush, men prikkede også til FN’s egentlige funktion som den verdensbestemmende autoritet. Derudover blev generalsekretæren især kritiseret for at have ageret for passivt over for folkemordet i Rwanda, hvor 800.000 mistede livet. I kølvandet på begivenhederne i Rwanda tog Kofi Annan initiativ til ’Responsibility to Protect’ (R2P), der giver FN’s Sikkerhedsråd mandat til at gribe ind, når civilbefolkninger undertrykkes af deres egen stat.

Kofi Annan bliver dog især husket som en af de mest populære FN generalsekretærer. Det kom for eksempel til udtryk, da han i 2001 blev hædret med Nobels Fredspris for sin indsats for at skabe en bedre organiseret og mere fredelig verden.

Ban Ki-Moon, FN generalsekretær 2007-2016
Sydkorea, født 1944

 “Saving our planet, lifting people out of poverty, advancing economic growth – these are one and the same fight.”

[[{“fid”:”6812″,”view_mode”:”inlinefull”,”fields”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Ban Ki-Moon besøger Holland i 2016.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”Ministerie van Buitenlandse Zaken – Flickr.”},”type”:”media”,”field_deltas”:{“1”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Ban Ki-Moon besøger Holland i 2016.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”Ministerie van Buitenlandse Zaken – Flickr.”}},”attributes”:{“alt”:”Ban Ki-Moon besøger Holland i 2016.”,”height”:”372″,”width”:”548″,”class”:”media-element file-inlinefull”,”data-delta”:”1″}}]]

Sydkoreaneren Ban Ki-Moon blev som den ottende FN generalsekretær ikke nær så populær som sin forgænger. Han huskes som mindre karismatisk og mere tilbageholdende, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at der gik et helt år, før han kritiserede den syriske præsident Bashar Al-Assads håndtering af borgerkrigen, der begyndte i 2011. Til gengæld var det en sejr for Ban Ki-Moon, da han i forbindelse med Darfur konflikten fik overtalt Sudan til at modtage fredsbevarende FN-tropper.

Ban Ki-Moon havde også stort fokus på global opvarmning. En af hans største bedrifter som generalsekretær var i 2015, da han fik 195 lande til at indgå den såkaldte Paris-aftale om at reducere klodens CO2 udslip. Den globale juridisk bindende klimaaftale danner rammerne for en grønnere omstilling, hvor alle aktører er forpligtigede til at føre aftalen ud i livet.

Derudover vægtede Ban Ki-Moon ligestilling og kvinders rettigheder højt. Det førte blandt andet til grundlæggelsen af FN-enheden UN Women, der netop kæmper for at styrke piger og kvinders rettigheder og for at fremme ligestilling mellem kønnene.

Antonio Guterres, FN generalsekretær 2017-
Portugal, født 1949

“There is no way we can go on treating the symptoms while talking about curing the disease as if that were possible only in an ideal world. We must stop just dealing with the consequences of displacement, and seriously start tackling its root causes.”

[[{“fid”:”6813″,”view_mode”:”inlinefull”,”fields”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Guterres i Geneva, 2012, da han var FN’s flygtningehøjkommissær.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”United States Mission Geneva – Flickr.”},”type”:”media”,”field_deltas”:{“1”:{“format”:”inlinefull”,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Guterres i Geneva, 2012, da han var FN’s flygtningehøjkommissær.”,”field_fotograf[und][0][value]”:”United States Mission Geneva – Flickr.”}},”attributes”:{“alt”:”Guterres i Geneva, 2012, da han var FN’s flygtningehøjkommissær.”,”height”:”366″,”width”:”548″,”class”:”media-element file-inlinefull”,”data-delta”:”1″}}]]

For mindre end et halvt år siden overtog Antonio Guterres posten som FN’s niende generalsekretær. Som tidligere premierminister for Portugal og med 10 års erfaring som FN’s flygtningehøjkommissær er der store forventninger til, hvad han kan udrette for verdensfreden.

Med hans diplomatekspertise satses der på, at Guterres kan videreføre sine forgængeres visioner og initiativer. Blandt andet i forhold til at styrke FN’s Sikkerhedsråd, der, til trods for Kofi Annans R2P initiativ, ofte kritiseres for at agere for svagt over for de eksisterende krige verden over. Derudover har Guterres ansvar for at videreføre Ban Ki-Moons fokus på klimaproblematikker og håb for mere bæredygtig udvikling. De famøse 2015-mål ledte nemlig til de kendte Verdensmål, der består af 17 konkrete mål med ambitioner for en bedre verden. Målene skal realiseres inden 2030.

Valget af netop Guterres som FN’s generalsekretær er dog også blevet kritiseret. Som troende katolik er Guterres kendt for at være imod abort og ægteskab mellem samme køn, hvilket ikke falder i lige god jord rundt om i verden.

Derimod vinder han point på sit initiativ om mere ligestilling i FN’s interne organisering. Den profilering gavner sikkert Guterres, der i overtagelsen af jobbet som verdenschef aflivede forhåbningerne om, at den næste FN generalsekretær skulle være en kvinde. Dog er netop Guterres’ udvælgelsesproces blevet hyldet for at være den mest åbne og gennemsigtige nogensinde.