I april lancerede FN’s Fødevareprogram (WFP) og Novo Nordisk Fonden et nyt samarbejde, der skal støtte et treårigt skolemadsprogram i de Østafrikanske lande Uganda, Kenya og Rwanda.
Initiativet skal både støtte børns læring, en bæredygtig udvikling af lokalområdernes landbrug og skabe økonomisk vækst.
Læs også: Dansk OECD-chef giver indsigt i verdens fremtidige udviklingsstøtte og kommer med et vigtigt opråb
“Det er derfor, tror jeg, at der er så meget momentum omkring det her partnerskab. Det er virkelig noget, der går på tværs af mange sektorer, hvor folk normalt ellers ikke arbejder sammen,” siger Andreas Hansen, nordisk direktør for WFP til Globalnyt.
Hver dag går over 100 millioner børn fra udsatte familier i skole på tom mave, hvilket påvirker deres indlæringsevner og dermed deres skolegang. WFP’s skolemadsprogram ’home-grown school feeding’ tilbyder børnene et lokalproduceret måltid i skolen, som blandt andet skal aflaste familiernes økonomi og skabe økonomisk vækst i lokalområderne. Programmet tilbyder lige nu i alt 418 millioner børn et skolemåltid på globalt plan.
“Ved at støtte hjemmedyrkede skolemadsprogrammer kan vi tage fat på både menneskers og planetens sundhed ved at fremme næringsrige måltider og mere energivenlige tilberedningsmetoder i skolerne kombineret med klimasmart landbrug,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, direktør i Novo Nordisk Fonden, i pressemeddelelsen.
Det nye initiativ skal nå 321.400 skoleelever, der dagligt vil få tilbudt et nærende og lokalproduceret skolemåltid på i alt 375 skoler spredt ud blandt de tre østafrikanske lande. Og fordi fødevarerne skal produceres lokalt forventes det, at skolemadsprogrammerne vil skabe et stabilt marked for områdets bønder, styrke regionens fødevaresikkerhed og modstandsevne over for de stigende klimaforandringer.
Den langsigtede bæredygtighed af initiativet består i at etablere 1.300 skolehaver, en uddannelse i såkaldt klimasmart landbrugsproduktion blandt 61.500 lokale bønder og udstyre skolerne med klimavenlige køkkener.
Gratis skolemad får flere i skole
Programmer, der tilbyder gratis skolemad, har flere steder i verden vist sig at være en god måde at få familier til at sende deres børn i skole. Det har man blandt andet set i Sydsudan og Cambodja, hvor skolegang er blevet en sikkerhed for, at børnene får mindst ét solidt måltid mad om dagen.
Da Uganda i 1996 indførte gratis skolegang for alle børn, steg andelen af børn, der gik i skole markant, fortæller professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som blandt andet har forsket i Ugandas uddannelsespolitik.
Mange af de nye børn i skolerne kom dog fra familier med sparsomme ressourcer, hvilket betød, at mange elever ikke fik mad i skolen – en situation, der hæmmer indlæringen, som man ikke behøver at være forsker for at forstå.
Novo Nordisk Fonden begyndte i 2022 at investere i skolemadsordninger i Uganda og Rwanda i samarbejde med WFP med et specifikt fokus på lokalproducerede fødevarer. Det samarbejde er sidenhen blevet udvidet til det nylancerede partnerskab, som strækker sig på tværs af sektorerne klima, fødevarer, sikkerhed og konflikthåndtering.
Den tidligere fase af skolemadsinitiativet i de to lande har vist positive resultater for både børnene, landbruget og de lokale økonomier.
“Vi ved, at hvis man investerer en dollar i lokalt produceret skolemad, så er ‘return of investment’ ni dollars i forhold til de lokale økonomier og antallet af jobs, der bliver skabt,” siger Andreas Hansen, der i øjeblikket arbejder på en rapport om resultaterne af projektets første fase.
Vi ved, at hvis man investerer en dollar i lokalt produceret skolemad, så er ‘return of investment’ ni dollars i forhold til de lokale økonomier og antallet af jobs, der bliver skabt
Andreas Hansen, FN’s fødevareprogram
I en rapport fra 2022 af WFP fremgår det, at for hver 100.000 børn, der får skolemad igennem programmet, skabes der omkring 1.377 jobs.
Det nye samarbejde skal styrke fødevaresystemerne på både lokalt og globalt niveau, i tråd med det internationale regeringsledede netværk School Meals Coalition – som består af over 100 lande, heriblandt Danmark, seks regionale organisationer og over 140 partnere – og netværket arbejder for at sikre, at alle børn har adgang til et sundt og nærende måltid i skolen inden 2030.
Skolemadsprojektet vækker også stor interesse blandt de østafrikanske landes regeringer, som med stort engagement investerer egne ressourcer i projektet, fortæller Andreas Hansen.
“Vi ser det samme rundt omkring i verden, at flere og flere regeringer prioriterer deres egne – om det er i Indonesien, Kenya eller i Latinamerika – og investerer selv i skolemad, fordi de ved, hvor vigtigt det er for de fremtidige generationer,” siger han.
Bistand med fokus på grønne initiativer og klimatilpasning
Det nye samarbejde kommer i kølvandet på Udenrigsministeriets udviklingspolitiske prioriteter, der i 2024 øremærkede 35 procent – svarende til seks milliarder kroner – af udviklingsbistanden til grønne indsatser.
I den grønne del af udviklingssamarbejdet er 60 procent målrettet klimatilpasning i de afrikanske lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Herunder finansiering gennem partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, blandt andet i Uganda, Kenya og Rwanda.
Foto: FN’s Fødevareprogram (WFP)
Især klimatilpasning af det lokale landbrug står højt på dagsordenen og handler “rent praktisk om, at vi skal hjælpe småbønderne med at sørge for, at de producerer fødevarer, som bedre kan modstå klimaforandringerne,” som Andreas Hansen formulerer det.
“Det, der er specielt med det her program, er, at man samtænker arbejdet med landbrugs-delen og skolemad-delen, hvilket så bliver til lokaldyrket skolemad.”
Initiativet skal blandt andet vejlede og uddanne bønderne i at dyrke afgrøder, der er modstandsdygtige over for de tiltagende klimaforandringer, der opleves i Østafrika. Det er for eksempel afgrøder som ‘orange-flesh sweet potatoes’, der har en større modstandsevne mod tørke end majs samtidig med at de er meget rige på næring.
Læs også: Tideligere udviklingspolitisk strategi “slog fejl”: Nu bør regeringen prøve igen
Dansk topprioritet
“Der kan opnås mere, når regeringen, erhvervslivet og civilsamfundet går sammen og finder løsninger i fællesskab,” udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:
”Det er en topprioritet for den danske regering at opbygge stærkere partnerskaber mellem offentlige og private aktører. Dette partnerskab er et godt eksempel på den ambition. Det vil ikke kun give nærende og sunde måltider til skolebørn og hjælpe med at forbedre fødevaresikkerheden, men også opbygge modstandskraft og skabe beskæftigelse i Kenya, Rwanda og Uganda.”
For Andreas Hansen er projektet også en påmindelse om, at det internationale samarbejde trods mange udfordringer stadig kan noget.
“Jeg plejer tit at sige, at det eneste, som verdens lande kan blive enige om lige nu, det er skolemad. For i den internationale skolemadskoalition har vi stadig USA, afrikanske lande og Kina siddende ved det samme bord.”
