Uffe König indledte sin u-landskarriere som lærer på Songea Secondary School i det sydlige Tanzania i 1968, da han – for næsten 50 år siden – var udsendt som u-landsfrivillig af Mellemfolkeligt Samvirke.
Mange af eleverne fra Songea Secondary School blev senere ansat på UNICEF-kontrakter anbefalet af Uffe. Derefter blev han af Mellemfolkeligt Samvirke tilknyttet UNICEF i Dar es Salaam i Tanzania.
Det varede ikke længe, før UNICEF (FNs Børnefond) opdagede Uffe Königs evner og professionalitet, og han blev forfremmet til at blive UNICEFs repræsentant for Sudan, og her oparbejdede han et enormt engagement i Sudan gennem mange år.
Efter Sudan blev Uffe König ansat som UNICEFs repræsentant for Bangladesh, men han forblev en Afrika-mand.
Generaldirektør i UNICEF-hovedsædet i New York, JIm Grant, fik øje på Uffes kapacitet og udnævnte ham til direktør for UNICEF i Genève.
Uffe König, der havde al sin erfaring fra u-landene, havde svært ved at acceptere arbejdsgangen på et europæisk hovedkvarter og var hurtig til at rense ud i medarbejdere, han mente ikke havde motivation og u-landserfaring nok.
Mange blev forflyttet til New York, hvilket skabte ham mange fjender. Efter flere opgør med New York om strategi og medicinmonopol blev det klart, at hverken Uffe eller New York var interesserede i at fortsætte.
Tiden i Filippinerne
Uffe König forlod Geneve og flyttede til Filippinerne i Fjernøsten, hvor en af hans venner fra Tanzania var posteret.
Han valgte at slå sig ned i det vidtstrakte ø-rige, hvor han brugte sin opsparede kapital til at hjælpe mange unge filippinere med uddannelse og iværksætter-programmer.
Uffe König brugte også sin kapital til at bygge hotellet ”Lille Surfmaid ” ved San Fernando i det nordlige Filippinerne, og hensigten var og er at unge filippinerne kunne eje og bestyre hotellet.
Uffe døde efter lang tids sygdom på Filippinerne. Han havde ikke kone og børn, men efterlod sig mange, mange filippinere, der var del af hans projekter og afhængige af hans støtte og godgørenhed.
Dem, der kendte ham som venner, vil altid huske hans fantastiske sans for humor og hjælpsomhed.
———————–
Se også fra Filippinerne
http://www.philstar.com/travel-and-tourism/472124/keeping-clean
Mindet om en helt usædvanlig lærer
Maleren og illustratoren Henri Sørensen har fortalt om König på Aarhusportalen.dk i 2004:
Frydenlundskolen var ikke nogen dans på roser. Øretæverne hang i luften, og lærerne holdt sig ikke tilbage for at uddele et par stykker af slagsen.
Men en dag kom der en lærer til skolen, som var helt anderledes end de lærere, Henri Sørensen og hans kammerater havde været vant til. Læreren var en ung mand ved navn Uffe König, som i løbet af den korte tid, han var på skolen, satte sig varige spor i de unge drenges bevidsthed.
Uffe König tog drengene alvorligt, og han bekymrede sig om deres ve og vel på en helt anden og mere ligeværdig og menneskelig måde end de fleste andre lærere, som havde en korporlig opfattelse af pædagogik.
“Uffe König er en lærer, jeg har meget at takke for. Han inspirerede mig og mine kammerater til at få noget ud af vores liv. Han gav os mod på tingene, og han viste os, at livet også har gode sider, hvis man tror på sig selv og tør følge sine drømme,” fortæller Henri Sørensen med varme i stemmen.
Rejsen til Manilla
Uffe König fortsatte det arbejde med børn og unge ude på Filippinerne, som han startede på i Frydenlundskolen for 40 år siden.
Henri Sørensen og et par af kammeraterne fra skolen følte stadig så meget for deres gamle lærer, at de i februar 2004 rejste hele den lange vej til Filippinerne for at hilse på ham.
Rejsen blev en bevæget og stærk manifestation af, hvor vigtigt det er, at vi gør os umage med hinanden og behandler hinanden ordentlig. Det var måske gået drengene fra Frydenlundskolen helt anderledes, hvis ikke en ung og idealistisk lærer var kommet ind i deres liv netop på det tidspunkt, hvor de havde mest brug for det.
Her skriver en inder om ham i et tilbageblik:
A sample of life in UNICEF, that was blessed!
V. Muthuswami (July 2008)
Born 1937 in a nature-endowed and well-administered village of that time and age (Viravanallur, Tirunelveli District of southern Tamil Nadu) of pre-independent India, and having lost father at a very early age of five and brought up by mother with very modest means, but with great fortitude and courage, and finally retiring out of a well-known respected organization (UNICEF), life cannot anything but be a great blessing and a journey to find spiritual security in a fast changing world.
During overseas assignments, living and working abroad between 1972 and formal retirement in 1997, and in fact until mid-2007, I was fortunate to work with some of the great UNICEF personalities, incl some of those in NYHQ.
Uffe Konig (former Rep in Tanzania and later in Khartoum and Director in Geneva) taught me selfless work and purposeful commitment to do good things both at home and at work.
I learnt from Uffe that humility does not mean hiding our talents and virtues, but in possessing a clear knowledge of our virtues, and also shortcomings that we lack and how to go about getting those skills and techniques to make ourselves truly professional, useful in the context of ground reality, and make important meaningful contribution.
