”Vill ni göra världen till en mer hållbar plats genom att kraftsamla runt en komplex samhällsutmaning? I programmet Utmaningsdriven innovation (UDI) ger vi förutsättningar för aktörer som vill utforska, utveckla och genomföra nytänkande lösningar som bidrar till hållbarhetsmålen i Agenda 2030”.
Sveriges Innovationsstyrelse, Vinnova, indkaldte i september projektforslag, hvis mål
- imødegår samfundsudfordringer, som klart udspringer af Agenda 2030
- faktisk bidrager til at opnå bæredygtighedsmål i Agenda 2030
- er nyskabende og behovsdrevet
- har potentiale til at skabe vækst og har international gennemslagskraft
Opslaget rettede sig mod organisationer, som vil og kan samarbejde om hurtig udvikling af innovative løsninger på systemniveau. Projektforslag skal bygge på et aktivt samarbejde mellem alle de aktører (f.eks. industri, forskningsinstitutioner, offentlige institutioner og civilsamfund), som er nødvendige for et succesfuldt resultat, herunder de grupper, hvis behov er i fokus. Projektteamet skal tage højde for kønsfordeling og til fordeling af magt og indflydelse mellem mænd og kvinder.
Vinnova stiller også en række krav til et projekts forskningsdesign. Det skal anlægge et systemperspektiv, som analyserer helheden af de enkelte elementer, som er nødvendige for at løse samfundsudfordringen. Samtidig skal projektet identificere og eliminere hindringer for indførelse, spredning eller anvendelse af den nye løsning gennem forskellige typer af påvirknings- og policy arbejde. De grupper, som berøres direkte af projektets resultat skal engageres og involveres.
Vinnova lægger afgørende vægt på innovationens faktiske virkninger. Vinnova har netop indgået en 4-årig kontrakt med det danske konsulentfirma Rambøll Management Consulting om at analysere og beskrive de sociale virkninger af programmet for Utmaningsdreven innovation. Senior konsulent, Johannes Henriksson, på Rambølls kontor i Stockholm, forklarer:
“Utmaningsdreven innovation adskiller sig fra Vinnovas andre initiativer, idet udgangspunktet er sociale udfordringer i stedet for teknologiske udfordringer. Desuden involverer projekterne en lang række aktører, som ønsker at finde nye løsninger og nye arbejdsmåder for at bidrage til et bedre samfund. Vi synes, at det er en meget interessant tilgang.”
Innovationsfonden i Danmark rummer programmet ’Grand Solutions’. Her er ingen reference til bæredygtighedsmål i Agenda 2030, og der nævnes intet om evaluering af projekternes sociale virkninger. Dog har Innovationsfonden fastlagt en investeringsstrategi for FNs Verdensmål 7 om bæredygtig energi for årene 2018-2020.
Professor Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet, har gennem flere år argumenteret for Scientific Social Responsibility (SSR) som en parallel til virksomheders arbejde med Corporate Social Responsibility (CSR).
I sin bevillingspraksis gør Carlsbergfondet brug af SSR. Fonden støtter excellent grundforskning, som ikke nødvendigvis fører til umiddelbar værdi og fremgang for samfundet.
Men ved at fokusere på SSR motiveres forskerne til at påtage sig et medansvar for samfundsudviklingen og også til at tænke ind, hvordan deres grundforskning kan være med til at løse de globale udfordringer. Carlsbergfondet skriver i sin vejledning til ansøgere:
“Det er vigtigt, at vi i løsningen af disse ”Grand Challenges” samler kræfterne, tænker forskningen interdisciplinært og nedbryder de barrierer og siloer, vi ofte ser i universitetsverdenen. Vi skal samtænke discipliner inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, når disse problemer skal adresseres. Scientific Social Responsibility er redskabet hertil, og Carlsbergfondet vil motivere forskerne til aktivt at kommunikere, at de forpligter sig til det.”
