Det drejer sig om den erfarne italienske diplomat Filippo Grandi, der senest (2010-2014) har været generalkommissær for FN’s organ for flygtninge i Palæstina (UNRWA), skriver DR online mandag.
Han har flere gange været i Genève i Schweiz for at gøre opmærksom på sit kandidatur, erfarer DR Nyheder.
Ifølge Berlingskes reporter, Ole Damkjær, er Grandi “ikke indstillet af den italienske regering ligesom Thorning af den danske. Man kan sige, at han har opstillet sig selv, men det er ikke fordi, det stiller ham svagere”.
I sig selv bemærkelsesværdigt, hvis /når Italien ikke opstiller ham som officiel kandidat. Det svækker i hvert fald ikke Thorning.
Hvem er Grandi så?
Filippo Grandi indledte sin karriere i Flygtningehøjkommissariatet UNHCR i 1988 og har været posteret i bl.a. Sudan, Syrien, Tyrkiet og Irak efter den første Golf-krig.
1996-97 var han felt-kordinator for UNHCR og andre af FNs humanitære aktiviteter i DR Congo og sad så i UNHCR-hovedsædet i Geneve frem til 2001. Derpå var han fra 2001 til 2004 UNHCR’s “Chief of Mission”.
Grandi kom til FNs hjælpemission i Afghanistan (UNAMA) i 2004 og året efter til UNRWA som vicechef.
Trods hans uomtvistelige bistandserfaring taler det mod ham, at han er uden politisk tyngde og bagland og at det job, han søger, i forvejen er besat af en sydeuropæer.
Fra årsskiftet skal portugisiske António Guterres erstattes som chef for FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, efter to gange fem år i embedet.
Thorning står stærkt
Gør man situationen op her mandag peger pilen nærmest entydigt på Helle Thorning:
- Hun har kun én officiel erklæret modkandidat
- hun er kvinde, hvilket FN kraftigt efterspørger
- hun er tidligere regeringsleder og en garvet politiker
- har tætte personlige kontakter på topplan i nøglelande
- taler flydende fransk (det tæller meget sine steder)
- har udvist internationalt engagement siden ungdommen
- er hurtig til at sætte sig ind i nye problematikker og
- har bevist, at hun kan holde sig oprejst i langvarig modvind.
Ikke mindst det sidste bliver der brug for i UNHCR.
Stillingen som flygtningehøjkommissær er central i FN. Den rangerer blandt de ti mest betydningsfulde poster i den omfangsrige FN-familie og forstærkes kun af den globale flygtningekrise, hvor mellem 55 og 60 millioner er på flugt.
Diplomater tror på Thorning
I øjeblikket arbejder det danske diplomati hårdt i kulissen for, at Helle Thorning-Schmidt kan rykke ind i det imposante UNHCR-hovedsæde i Geneve i Schweiz.
Hos de danske diplomater er der udbredt tro på, at hun er en stærk kandidat til posten. Det skyldes ikke mindst, at de to seneste flygtningehøjkommissærer har været europæiske regeringsledere; henholdsvis hollandske Ruud Lubbers og den nuv. højkommissær, Portugals tidl. ministerpræsident, António Guterres.
Ansøgningsfeltet er ikke offentligt i FN-regi, men afsløres indirekte i presserapporter fra de opstillende lande, så længe der er tale om officielle kandidater (tag bare Danmark som eksempel).
“Det er meget besynderligt, at så få har meldt deres kandidatur. Måske fordi andre ikke ønsker at annoncere noget, de ikke er sikre på at få. Udnævnelsen foregår bag kulisserne. Så der kan være navne i spil, vi ikke kender til”, siger Ole Damkjær i en usædvanligt opsat artikel, hvor han interviewes af sin arbejdsplads (Berlingske) som international reporter.
Ban Ki-moon har ret til at pege på en joker
Informerede kilder siger mandag til Globalnyt, at den største tilbageværende fare for Thornings kandidatur er, at FN’s generalsekretær benytter sig af sin ret til at trække en kanin op af hatten til allersidst.
Enten hvis han ikke fornemmer nok opbakning tll den danske kandidat, eller han og hans stab har helt andre (skjulte) planer.
Sådan gik det i juli 2013, da den nye leder for FN’s organisation for kvinder og ligestiilling, UNWomen, skulle udpeges.
Vinderen optrådte ikke på noget tidspunkt i kandidatfeltet, endsige var opstillet som officiel kandidat, alligevel pegede Ban Ki-moon på sydafrikanske Phumzile Mlambo-Ngcuka som ny chef efter chileneren Michelle Bachelet, der ville koncentrere sig om (atter) at blive præsident i sit hjemland.
Feltet af angiveligt interesserede i den eftertragtede UNWomen chef-post omfattede ellers både Finlands og Canadas tidligere præsidenter og andre fremstående kvinder, også to afrikanske, som begge blev forbigået, fremgik det dengang af internationale presserapporter.
Ban og hans mest betroede medarbejdere holdt kortene tæt ind til kroppen til det sidste, og det eneste, der kom (uofficielt) frem, var, at FN-toppen foretrak en kvinde fra Syd-landene.
Se mere på Ny UN Women-chef – Ban trak sydafrikansk joker op af hatten (U-landsnyt.dk 20.07.2013)
Helle Thornings forhold til generalsekretæren angives dog at være godt, og han var til stede, da FN Byen blev officielt indviet i København for godt to år siden.
USA og Frankrig positive
Helt afgørende er også, hvad andre, tunge donorlande anbefaler i forhold til Helle Thorning-Schmidts kandidatur.
Her er USA den største, og foreløbigt har USA taget positivt imod hende, men afventer andre landes position i forhold til den danske eks-statsminister. USA har ikke tradition for at indtage chefstolen i UNHCR.
Frankrig er ligeledes positiv, vurderer udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter at have sonderet terrænet i Paris.
Medmindre briterne eller tyskerne selv stiller med en kandidat – hvilket ikke hidtil har være fremme – ventes i hvert fald tyskerne at bakke hende op. Briterne er mere usikkert.
Her er hendes personligt gode rapport med den franske præsident, Francois Hollande, og den tyske kansler, Angela Merkel, næppe af vejen.
Hvorimod hendes tætte forhold til det britiske Labour-parti og klare EU-positive linje dårligt kan siges at være en fordel i den konservative premierminister David Camerons øjne.
Svensk rusk i det nordiske fællesskab
Sverige har overrasket ved at stille sig tøvende.
“Det kommer an på, om Sverige aktivt mobiliserer modstand i FN’s generalforsamling. Ind til videre har der ikke været fokus på, at Helle Thorning-Schmidt selv indførte flygtningestramninger. Dér er det ikke særligt troværdigt, hvis hun som flygtningehøjkommissær går ud og kritiserer stramninger, som andre lande foretager”, siger Ole Damkjær.
Fra anden side gøres gældende, at det vil være ganske usædvanligt i den nordiske kreds, hvis svenskerne modarbejder en dansk eks-statsministers kandidatur til et topjob i FN.
Ikke kun fordi regeringslederen i Stockholm er socialdemokrat, men også fordi det vil være uhørt og kan ramme svenskerne selv som en boomerang næste gang de søger et internationalt topjob.
At Helle Thorning-Schmidt allerede i sin regeringstid har lagt en hård kurs over for flygtninge, kan dog også vise sig at være en fordel, mener Ole Damkjær.
Interviewpanel…..
De næste skridt er, at Helle Thorning skal fremstilles som kandidat for FN’s generalforsamling i efteråret.
Når Ban Ki-moon har ønsket en officiel kandidatliste i hus allerede 14. september (dagen før Mogens Lykketoft tiltræder som ny formand for FNs generalforsamling), kan det antyde, at han ønsker et hurtigt forløb.
Ki-moon sammensætter dernæst et kandidatfelt på tre personer, hvor mindst én skal være kvinde. Kandidatfeltet udspørges formelt af et interviewpanel, som sammensættes af generalsekretæren.
Det ligger til en europæer på den store FN-post, hvilket måske nok er logisk i FN-optik, men mindre logisk i forhold til Afrika, Mellemøsten og Asien, hvor langt de fleste flygtninge befinder sig.
Vi skal faktisk næsten 40 år tilbage for at finde den eneste af de hidtidige ti højkommissærer for flygtninge, der blev hentet fra et land i Den 3. Verden.
Det var iraneren Sadruddin Aga Khan, som sad på posten fra 1965 til 1977.
Japan og Europa leverer typisk kandidaterne, men da japanske Sadako Ogata var flygtningehøjkommissær fra 1991-2000, bliver det med al sandsynlighed en europæer, er vurderingen i danske diplomatkredse, ifølge DR online.
