Taksøe-Jensens udenrigspolitiske udredning er en blandet landhandel af åbenlyse dagsordener, væsentlige analyser, høje ambitioner, svære dilemmaer – og stillegående selvmodsigelser. Rapporten er med andre ord en diplomatisk stiløvelse og et grundigt og åbent oplæg til debat om Danmarks internationale engagement.
Koblingen mellem udvikling, økonomisk diplomati og stabilisering er et af de centrale omdrejningspunkter for rapportens anbefalinger til udviklingspolitikken og Danmarks globale bidrag mod indfrielsen af FN´s Verdensmål i 2030.
Fælles for Taksøe-Jensens analyser, og de følgende anbefalinger er, at de entydigt peger mod en styrket rolle, og helt central placering, af dansk erhvervsliv – i alt fra udformningen af de handelspolitiske rammer til implementeringen af de udviklingspolitiske dagsordener på vej mod FN´s Verdensmål.
Centralt i rapporten er også en bevægelse væk fra den geografiske prioritering for dansk engagement hen i mod en samtænkning af geografiske indsatsområder (læs: nærområder, migration, “Danmarks interesser”) og de globale ressourceudfordringer som udgangspunkt.
Og det er netop koblingen mellem de globale ressourceudfordringer og danske spidskompentencer der, ifølge rapporten, fremover bør være ledetråd for Danmarks internationale engagement : fattigdom, vandmangel, migration og klima skal kobles målrettet til danske spidskompentencer i eksempelvis miljø og vand – og fødevareindustrien.
“Der er en masse afrikanere, som skal ud på det afrikanske arbejdsmarked, og hvis der ikke er job og adgang til vand og energi, flytter de andre steder hen”, siger Peter Taksøe-Jensen i et interview med Dansk Industri(DI) og fortsætter: “Her kan danske virksomheder spille ind med viden og produkter inden for landbrug, fødevarer, håndtering af vand. Og vi kan skumme fløden af den udvikling, Danmark har gennemgået siden oliekrisen i 1974. Vi er verdens mest energieffektive land og har en masse kompetencer i det private erhvervsliv.”
I forhold til udviklingpolitikken er FN´s Verdensmål den ramme, der skal koble erhvervsmæssige muligheder til de udviklingspolitiske dagsordener.
Det fremtidige udviklingssamarbejde bør målrettes tre indsatsområder:
▪▪ Fremme bæredygtig vækst og udvikling
▪▪ Styrke indsatsen i lande i skrøbelige situationer
▪▪ Forebygge flygtninge- og migrationsstrømme
FN´s Verdensmål skal, ifølge rapporten, være den samlende ramme for
Danmarks fremadrettede udviklingssamarbejde og økonomiske diplomati med henblik på at sikre øget sammenhæng og koordination mellem indsatserne.
Rapporten anbefaler, at der træffes politisk beslutning om et mindre antal af verdensmål, der særligt skal prioriteres i Danmarks arbejde på baggrund af interesser, styrkepositioner og muligheden for partnerskaber:
“Danmark bør træffe politisk beslutning om at fokusere på
et mindre antal af verdensmålene, som prioriteres på tværs
af Danmarks udenrigspolitik, bilateralt og multilateralt, og fra
globalt til nationalt og lokalt niveau. Udvælgelsen af danske
prioritetsmål bør ske i tæt dialog med danske myndigheder,
erhvervslivet og civilsamfundet.”
På tværs af indsatsområderne bør Danmark, ifølge rapporten, sikre geografisk fokus, så udviklingsindsatsen fokuseres, hvor der er et sammenfald mellem behov for støtte og identificerede danske interesser.
Men rapporten fremhæver samtidig, at Danmark skal udskifte den “geografiske prioritering” af indsatser med en prioritering der bygger på globale ressourceudfordringer, danske interesser og danske spidskompetencer.
Det vil sige, at det geografiske prioritering for dansk engagement stadig skal bibeholdes, men altså nu i højere grad afgøres af styrket hensyn til “Danmarks interesser” og danske spidskompetencer.
Hvordan en eventuel vægtning mellem danske interesser, og et optimeret dansk bidrag til opfyldelsen af verdensmålene (på baggrund af ikke mindst erhvervslivets spidskompetencer og vækstmuligheder), kan se ud, står stadig ubesvaret hen, men hensigten er klar: Der er tale om geografisk “refokusering” hvor de globale ressourceudfordringer (i udvalgte lande med dansk “interesse”) og danske spidskompentencer prioriteres højere.
Erhvervslivet tager godt imod
I rapporten introducerer Taksøe-Jensen en ”Whole of Society”-tilgang til at løse de globale udfordringer. Det betyder blandt andet, at det ikke kun er DANIDA eller Udenrigsministeriet, der skal sidde med arbejdet, men at hele samfundet skal engageres, ikke mindst erhvervslivet.
“Vi skal bringe de forskellige kompetencer i samfundet i spil og skabe nogle rammer, så alle kommer til at sidde med ved bordet. Det er en ny tankegang, og vi skal selvfølgelig holde fast i, at regeringen er beslutningsorgan, men vi skal have koblet andre organer på,” siger Peter Taksøe-Jensen til DI og fortsætter:
“Virksomhederne og civilsamfundet må ikke bare føle, at de bliver spændt for en politisk vogn, men skal være med i beslutningerne,”.
DI, de store virksomheders organisation, har taget godt imod og ser »rigtig mange gode takter og mange gode anbefalinger« i rapporten fra regeringens udenrigspolitiske gransker.
»Vi havde en stor konference 18. marts, hvor vi fokuserede på nogle af målene – de mål hvor vi mener, at vi har særligt gode forudsætninger for at gøre en forskel. Og det er især indenfor vand, bæredygtig energi, bæredygtig byudvikling og ligestilling«, siger Peter Thagesen, siger Underdirektør i DI til Dagbladet Politiken.
Læs også Dansk erhvervsliv samler sig om FN´s Verdensmål
I Dansk Erhverv tager man også positivt imod rapporten og glæder sig især over, at rapporten sætter større fokus på IT- og servicesektoren i Eksportrådets arbejde:
”Det er set med vores øjne meget positivt, at tjenesteydelser og internetøkonomi fremhæves som områder, der skal have højere prioritet i Eksportrådets arbejde fremover. Det er vigtigt, at vi gør endnu mere for at hjælpe virksomheder i service- og IT-sektoren på eksportmarkederne,” siger Jens Klarskov, Adm. Direktør i Dansk Erhverv.
Indrømmelser til erhvervslivets kritik af Eksportrådet
Netop Eksportrådet er genstand for en del opmærksomhed i rapporten, ikke mindst den langvarige og til tider voldsomme kritik, der har lydt fra Danmarks to største erhvervsorganisationer DI og Dansk Erhverv med ord som
“gebyrgribbe i Udenrigsministeriet”, “indtjeningscirkus” og tale om “kreativitet, for at bonne virksomhederne for flest mulige timer for at dække egne indtjeningskrav”.
Cheferne for de to organisationer, Karsten Dybvad (DI) og Jens Klarskov (Dansk Erhverv) har begge siddet med i Peter Taksøe-Jensens såkaldte følgegruppe. Her har de gentaget den barske kritik, der med lidt diplomatisk smørelse, er medtaget i den endelige rapport:
“Indtjening fra danske virksomheder må ikke blive et selvstændigt
mål for Udenrigsministeriet og andre danske myndigheder.
I så fald vil det kunne hæmme en langsigtet og strategisk
tilgang til det økonomiske diplomati(…)
Erhvervslivet skal også kunne stole på, at Eksportrådet yder en objektiv rådgivning om markedsmuligheder og risici samt ikke påtager sig opgaver, hvor det ikke kan tilføre en merværdi, eller hvor andre aktører er i en bedre position til at løse opgaven.
Til at understøtte dette bør indtjening fra indtægtsdækket
virksomhed i videst muligt omfang adskilles fra driften af udenrigstjenesten.”
Jens Klarskov har, ifølge Dagbladet Børsen, tidligere udtalt om Eksportrådet, at “Der er blevet et indtjeningsfokus i en sådan grad, at det virker kontraproduktivt og nogle gange komisk”, og udtaler ovenpå Taksøe-rapporten til Børsen, at han har en klar forventning om, at der indkaldes til drøftelse om gebyrpolitikken.
Også Karen Hækkerup, Adm. Direktør i Landbrug of Fødevarer efterlyser i Børsen mere gennemsigtighed i de regninger der udskrives og et mere langsigtet “public service”-syn på at hjælpe virksomhederne.
