Fra den 1. januar kan man investere penge, man allerede har indbetalt på den såkaldte særlige pensionsordning i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension).
Til den tid åbner nemlig “Folkebørsen”, hvor man frit kan bestemme, om man vil lade ATP forvalte sin “særlige pensionsordning” eller ønsker at vælge en anden investeringsforening, skriver “Red Barnet nyt” i sin oktober-udgave.
Red Barnet opfordrer sine proselytter til at vælge penge- og investeringsinstituttet Banco. – Gør du det, investerer du ikke blot dine penge på en etisk forsvarlig måde, du støtter også Red Barnet, hedder det.
Et etisk råd sikrer, at de virksomheder, Banco investerer i, overholder FNs konventioner, herunder Børnekonventionen. Og man støtter også Red Barnet med 2 procent af sit overskud, fremføres det.
