Under overskriften “Hvis Team Taksøe var Team Danmark” hudfletter den kendte u-landsjournalist Jesper Heldgaard udredningen:
Tænk engang, hvis det var Team Danmark, der var blevet sat til at foretage den udredning, regeringen har bestilt af den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik! Ville Team Danmark sætte øvelsen i gang med at rundbarbere den idrætsgren, som Danmark år efter år noteres som verdensmester i? Næppe.
Men det er ikke desto mindre, hvad regeringen har gjort med milliard-besparelserne i netop den udenrigs- og sikkerhedspolitiske disciplin, udviklingsbistand, hvor Danmark gennem årtier har opbygget et stærkt og respekteret ’brand’ i et hav af lande.
“Dumt og uintelligent”
Elite-centrene – for nu at blive i Team Danmark-terminologien: Udenrigsministeriet, danske ambassader, forskningsmiljøer, danske virksomheder og foreninger, er alle hårdt ramt.
Det er ganske enkelt dumt og uintelligent at bombe det fineste og mest effektive redskab i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse tilbage til niveauet fra 1970’erne for så sideløbende at sætte en analyse i gang af, hvordan Danmark bedst opnår den internationale profil og gennemslagskraft, vi netop har tilkæmpet os igennem årtiers vedholdende indsats for verdens fattige, anfører han.
Læs hele hans blogindlæg på
https://globalnyt.dk/content/hvis-team-taksoee-var-team-danmark
Heldgaard er en af de mest benyttede u-landsjournalister herhjemme og forfatter til Timbuktu Fondens nye analyse af dansk bistand med den manende titel “Engang verdens bedste” – se vor omtale af den på
https://globalnyt.dk/content/stor-analyse-bistanden-skaaret-ned-til-sokkeholderne-paa-alle-felter
“Efter massakren”
Den kendte kommentator, journalist og forfatter Knud Vilby, lægger heller ikke fingrene imellem, men tager udgangspunkt i den larmende tavshed i offentligheden, der har mødt de omfattende u-landsbesparelser.
Han skriver under overskiften “Efter massakren: Vi danser det nye normale”:
Vi advarer mod Taksøe Jensens (bestilte) fokus på snævrere danske interesser, og taler om de bæredygtige udviklingsmål og – hvis vi husker det – endog lidt om klimamålene.
Men vi agerer pænt og ordentligt efter de demokratiske spilleregler. Næsten som i barndommens danseskole accepterer vi, at der er en, der slår takten, og bestemmer hvor og hvordan vi skal danse. Og det gør vi så. Måske i håb om at få ros for de bedste dansetrin, eller for at vise realitetssans i en vanskelig tid.
Ny realitet taget til efterretning
Ingen taler om, at en politik, der blev opbygget over et halvt århundrede, stort set er afviklet. Da forskerne på DIIS i begyndelsen af året fortalte, at den bilaterale udviklingsbistand er halveret på 15 måneder, så vi bekymrede ud, men det var ikke noget der skabte debat.
Det er heller ikke – stort set – noget der debatteres i medier (hverken de sociale eller de trykte), eller hvor folket i øvrigt mødes. Den nye realitet er taget til efterretning, og vi diskuterer pænt og imødekommende ind i den nye virkelighed.
Den gamle virkelighed er næsten usynlig allerede. (Det nye nummer af Udenrigsministeriets ’Udvikling’ lå i postkassen her til morgen. Og hvis man ikke vidste bedre, ville man også ved at bladre i det tro, at alt var ved det gamle. Men kun fordi det nye præsenteres, som om der ingen ændringer er sket).
Der mærkes ikke for alvor raseri eller harme. Der er slet ingen folkelig mobilisering. Og formentlig er der helt afslappede politikere og spindoktorer, både i regeringspartiet og i dets støttepartier og i oppositionen. Selv efter et valg med et muligt flertalsskifte er det her ikke en af de sager, der for alvor presser sig på. Politikerne kan tage det helt roligt.
Er jeg bange for.
Læs hele Vilbys blogindlæg på
https://globalnyt.dk/content/efter-massakren-vi-danser-det-nye-normale
Egeninteresse og minister-dilemmaer
Den kendte tidl. Danida-mand, Klaus Winkel, der har fulgt dansk bistand siden den skelsættende “Røde Betænkning” i 1969, tager udgangspunkt i begrebet “Egeninteresse”.
Det gør han, fordi det på forhånd var kendt, at Taksøe-Jensens forslag ville bygge på “udenrigsgranskerens opfattelse af, hvad der er dansk egeninteresse”.
Se hans blog på https://globalnyt.dk/content/egeninteresse
Den erfarne udviklingsøkonom, Poul Buch-Hansen, der har beskæftiget sig med udviklingsbistand det meste af sit liv, tager afsæt i “Udviklingsministerens dilemmaer” og skriver:
Blandt flere dilemmaer blev også de 17 Nye Verdensmål diskuteret på Udviklingsministerens nylige ”roadtrip”. Spørgsmålene, som ministeren rejste, var, hvilke af de 17 mål der er vigtigst og hvilke vi bør vælge. Men har den danske skatteyder tilstrækkelig viden?
Læa videre på https://globalnyt.dk/content/udviklingsministerens-dilemmaer-ii
Dansk bistands operationelle fremtid
Endnu en indsigtsfuld bistandsmand, den erfarne Uffe Torm, behandler under overskriften “NGO’er skal mindske behovet for bistand” hele bistandens operationelle fremtid;
Både lokale og udenlandske NGO’er bør fremover arbejde målrettet på at mindske behovet i Syd for udviklingsbistand fra Nord – frem for mere statslig udviklingsbistand med øget afhængighed til følge.
Trods fortsatte protester især fra NGO’erne er der ikke udsigt til – hverken på den korte eller den lidt længere bane, at den fattigdomsorienterede udviklingsbistand vil komme tilbage til det tidligere niveau. Også selv om Socialdemokraterne igen skulle komme til magten!
Og fortsætter den nuværende regering, venter der sandsynligvis yderligere besparelser i de kommende år på den direkte danske udviklingsbistand til verdens fattigste. De kommer i stigende omfang indirekte til at betale for vores – ofte modvillige – modtagelse af en beskeden del af verdens alt for mange flygtninge.
Mere på https://globalnyt.dk/content/ngoer-skal-mindske-behovet-bistand
“Konsekvenser langt ind i parcelhuskvartererne”
I en kronik i Politiken argumenterer to af Globalnyts faste bloggere DIIS-forskerne Lars Engberg-Pedersen og Adam Moe Fejerskov, for, at Danmarks behov for at engagere sig med stor kraft i det internationale samarbejde er større end nogensinde før, hvis vi i fremtiden skal sikre vores relative velstand og velfærd herhjemme.
Globale kriser foregår ikke længere et sted 'derude', men har reelle konsekvenser langt ind i de danske parcelhuskvarterer. I det lys er nedskæringerne i Danmarks internationale engagement over det sidste år katastrofale.
Danmarks fremtid er afhængig af, at vi investerer markant i vores internationale engagement, og at vi har en stærk, langsigtet og folkeligt velfunderet udenrigspolitik, anfører de.
