I sin sjette bog sætter journalisten og forfatteren, Keld Broksø, fokus på, hvad der sker, når et ludfattigt land får lov til at udvikle sig katastrofalt. Og han kritiserer blandt andet dansk bistandspolitik, som han beskylder for at gøre tingene halvt. Anledningen er hans nye bog ”Fjendespor”, som har spændingsromanens form, men samtidig er resultatet af journalistisk research, der når vidt omkring.
Keld Broksø er Hvidovre-dreng om en hals og har blandt andet været ansat på Politiken og Jyllands-Posten, inden han blev freelancer med eget firma. Han er vidt berejst, og er blandt andet medlem af Nairobi-klubben, som tidligere i år var så venlige at belønne Globalnyt med den årlige pris.
I bogen ”Fjendespor” møder vi for anden gang, hvad der må være en Broksø’sk antihelt i form af politibetjenten Stefan Kushova Andersen, et albanskfødt adoptivbarn, som også optrådte i forfatterens forgænger, ”Koldfronter”.
Jeg skal ikke komme nærmere ind på plottet, men den danske betjent bliver sendt på kursus i det amerikanske forbundspolitis hovedkvarter i New York og bliver der kontaktet af en for ham ukendt albansk onkel, som er med i mafiaen. Denne bliver myrdet i den limousine, hvor de mødes. Og så går historien i gang i en hvirvelstrøm af intriger, narkohandel og blodhævn.
Bogen har sin oprindelse i en meget virkelig verden. Over de sidste par årtier er den albanske mafia vokset til en af de mest udbredte, og ifølge Keld Broksø samles rigtigt mange tråde til eksempelvis den berygtede Balkan-rute i netop det tidligere stalinistiske diktatur på østsiden af Adriaterhavet.
Keld Broksø.
Foto: Torben Holleufer.
Der hvor diktatoren Enver Hoxha (1908-85) regerede med hård hånd og hvor der i dag ifølge Wikipedia er over 15 mafiafamilier, som kontrollerer organiseret kriminalitet.
Gør tingene halvt
Keld Broksø ser sin bog som et billede på, hvordan det kan gå helt galt, når vestlig bistand ophører før den virker, ligesom han kalder Albanien er udviklingsland, der tilfældigvis geografisk hører under Europa. Men problematikken er den samme:
”Jeg opfatter Albanien som et udviklingsland, og det vi har gjort galt er, at vi hjalp dem et lille stykke af vejen, og så trak vi os ud. Og du ser det også i Afghanistan, som er vores største bistandsland, at vi gør en lille smule, og nu er vi på vej til stort set at trække os ud igen. Jeg taler ikke bare militært, men også med hensyn til bistand. Jeg har talt med Ulla Tørnæs, da hun var udviklingsminister, og den politik fortsætter jo indtil videre, så vidt jeg kan se, og i det øjeblik, at Taliban kommer mere og mere ind i Afghanistan, trækker vi os ud. Det vil sige, at vi gør tingene halvt og det er jo ikke kun Danmark, men også i det internationale samarbejde,” mener Keld Broksø.
Han kender Albanien godt og husker derfor dengang, hvor de berygtede pyramidespil ruinerede en befolkning, der i forvejen var forarmet:
”Temaet er, at vi har haft et land midt i Europa, nemlig Albanien, som jo var ligesom de udviklingslande, som der bliver skrevet om i Globalnyt, hvis du ser på levestandard, BNP og sådan noget. Og det varede til efter årtusindskiftet, hvor de mærkede eftervirkninger efter et stalinistisk diktatur, som man kun kender magen til i Nordkorea i dag. Med Enver Hoxha (1908-85) som den ledende skikkelse i 40 år, regerende med jernhånd og som undertrykte folket”, beretter Keld Broksø og fortsætter:
”Det er det mest isolerede land, vi nogensinde har haft i Europa, og det havde nogle eftervirkninger, som betød, at landet kollapsede. Først på grund af det var blevet kørt i sænk af stalinistisk kommunisme, og dernæst af, at man begyndte at lave det, der hedder pyramidespil, som er en sindssyg konstruktion, hvor man investerer i forskellige led, hvor tricket er, at det kun er toppen, der får noget ud af det. Og hvor dem, der er nedenunder mister penge. Bottom line i det hele er, at halvdelen af bruttonationalproduktet, der i forvejen var mindre end mange udviklingslande, blev endnu værre. Og dem der tjente penge fik enorme midler til at styrke kriminelle lag. Man taler i dag om Den albanske mafia. Den er meget stærk i New York, samt selvfølgelig i selve Albanien. De er stærke i Kosovo, som er befolket af etniske albanere, samt i Makedonien, som har en fjerdedel albanere. De er også i Danmark. Så sent som i juni i år blev 31 folk med rødder til Albanien anholdt efter at dansk politi slog til 40 steder i landet.”
Svigter sit ansvar
Keld Broksø vurderer, at da vestlige lande trak sig ud af Albanien i forhold til bistand og tilstedeværelse, åbnede man for det, der i dag er den såkaldte albanske mafia. Her var det i hans øjne komplet idiotisk at lukke den danske ambassade i Tirana, Albaniens hovedstad:
”Gennem min historie får jeg fortalt meget om både albansk historie og vores bistandshistorie. Det er nemlig sådan, at da pyramidespillene kollapsede i 1997, sendte vi en politienhed til Albanien i noget, der hed Operation Alba, der var en international fredsbevarende operation, som prøvede at rydde op. Men det de gjorde var blot at ridse lidt i lakken,” mener Keld Broksø.
Han forklarer:
”Pyramidespillene var blevet startet af albanere selv, og det blev populært, fordi folk var jo ludfattige, og når naboen får et tv, eller et køleskab, eller sågar en bil, skal de også have det, koste hvad det vil. Og det betød, at i årene inden det kollapsede, var der flere hundrede meter lange køer udenfor de der kontorer, hvor man fragtede kontanter – det var før elektroniske overførsler. Kufferter fyldt med kontanter blev ført ind i bankerne under bevogtning, og så forsvandt de i virkeligheden bare til udlandet og understøttede de kriminelle klaner, som opererer i Europa i dag.”
Han husker godt de dage, hvor Danmark forlod Tirana:
Keld Broksø har fat og øjnene gløder, mens han fortsætter:
Keld Broksøs spændingsroman med den politiske pointe udkommer på eget forlag den 2. september.
