De fleste mennesker, der følger en smule med i internationale forhold, har hørt om FN’s Klimapanel. Knap så mange kender til IPBES, men det vil sandsynligvis snart ændre sig.
Vidensplatformen skal nemlig udføre nogenlunde samme rolle som førstnævnte med fokus på den globale tilstand for dyr, planter og andet vildtliv. Og stort set alle seriøse undersøgelser viser, at det ser meget slemt ud for klodens natur.
Forskere taler om, at vi befinder os i en ”sjette masseuddøen” af arter i naturen, hvis omfang og hastighed ikke er set lignende siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade. Her skal ”naturens klimapanel” levere det videnskabelige input i kampen for at bremse dette tab.
IPBES blev etableret i 2012, og i efteråret 2016 åbnede det danske koordinationskontor i København.
Det sker i en utrolig spændende tid for institutionen.
”Den første tid er gået med at øge kendskabet til IPBES blandt forskere og andre aktører. Der har ikke været det store ryk i medierne, men det kommer forhåbentligt næste år”, fortæller Thor Hjarsen på sit kontor på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
Han er koordinator for aktiviteter i det nye kontor i København og henviser til de gigantrapporter om klodens natur, der vil komme fra IPBES de kommende år.
I 2018 er planen at offentliggøre en række regionale rapporter om truslen mod natur og dyreliv på de forskellige kontinenter og året efter skulle den første store globale vurdering være klar.
Det vil med stor sandsynlighed skabe større opmærksomhed om den store udfordring med at bremse tabet af biodiversitet på kloden.
FN-topmøde i Cancún
Der var forholdsvist tomt i presselokalerne, da naturrige Mexico i december var vært for det seneste FN-topmøde om biodiversitet. Forhandlinger, officielt kaldet COP13, foregik over 2 uger lidt syd for den livlige turistby Cancún på den østlige Yucatanhalvø.
Et af de varme emner på konferencen var de 20 mål for biodiversitet, kaldet Aichi-mål, som blev vedtaget i 2010 og skal være opfyldt i 2020.
Målene vil med al sandsynlighed ikke blive realiseret, men der var alligevel ikke det store fokus på topmødet i medier eller i gaderne, hvis man eksempelvis sammenligner med FN’s klimakonferencer.
Det blev imidlertid nævnt, at det nye videnskabelige organ kan hjælpe med at få budskabet bedre ud i offentligheden. Også her er sammenligningen med FN’s dagsorden om klimaforandringer slående.
Det videnskabelige organ for FN’s Konvention om klimaforandringer blev etableret i 1988, mens IPBES blot har 5 år på bagen. Der er derfor endnu ikke kommet de helt store videnskabelige redegørelser fra platformen endnu. Men de er altså på vej de kommende år.
Det flugter nogenlunde med, at verdenssamfundet skal have strikket nogle nye mål for biodiversitet sammen, når den nuværende Aichi-strategi udløber i 2020.
Inddragelse
Her kan vurderingerne fra IPBES spille en nøglerolle, når verdens lande skal vælge redskaber til at behandle naturen mere skånsomt.
Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services, som er det fulde og knap så mundrette navn for vidensplatformen, har flere funktioner. Hovedopgaven bliver at levere vurderinger til diplomater og politikere i FN-processen under Konventionen om biologisk diversitet.
Som med FN’s klimapanel bedriver IPBES ikke selv forskning, men sørger for at samle den eksisterende samtidigt med, at den kan udpege huller i vores viden om biodiversitet.
De kommende store rapporter bliver noget af en udfordring, og arbejdsplanen er meget ambitiøs, lød det ved et arrangement på topmødet i Cancún. Det samme nævner Thor Hjarsen.
”Der er et presset budget og der mangler midler”, lyder det fra koordinatoren, som nævner, at villigheden til at bidrage blandt donorlande stadig er begrænset.
Der er dog forhåbninger om, at EU vil øge støtten, da den europæiske sammenslutning netop har fået status af udvidet observatør i platformen.
Den første tid i det nye IPBES-kontor i København er primært gået til at knytte netværk og få budskabet ud. Inddragelse er et element, der bliver lagt meget vægt på i arbejdet.
”Vi forsøger at inddrage NGO-miljøet, forskere, erhvervsorganisationer, private konsulenter og andre i procesessen”, fortæller Thor Hjarsen.
Han håber, at interesserede vil følge det danske kontors arbejde, eksempelvis på de sociale medier, og understreger, at han meget gerne vil komme rundt og fortælle om arbejdet i København med den globale natur.
Når det gælder inddragelse får det globale videnscenter en anden stor udfordring. Ved det seneste plenarmøde blev det vedtaget, at lokal viden skal inkluderes i vurderingerne, beretter Thor Hjarsen.
Det bliver en vanskelig forening, da denne form for kundskab, der også kaldes oprindelige folks viden, ligger ret langt væk fra den vestlige. I forvejen arbejder IPBES med en tværfaglig tilgang, der blandt andet omfatter naturvidenskab, humanitære aspekter, sociologi og økonomi.
Rapporter på stribe
Vurderingerne fra IPBES kommer altså på stribe i de kommende år. Den første fokuserer på ødelæggelse og gendannelse af landområders økosystemer. Herefter kommer regionale undersøgelser af naturtilstanden i Afrika, Asien og Stillehavet, Europa og Centralasien samt Nord- og Sydamerika.
En stor samlet vurdering af klodens biodiversitet og økosystemer vil være klar i 2019.
I maj åbner vidensplatformen for offentlighedens input til de kommende rapporter. Thor Hjarsen opfordrer alle interesserede fagfolk til at deltage i disse reviews.
IPBES har ladet sig inspirere af FN’s Klimpanel og ønsker at komme med meget konkrete anbefalinger, eksempelvis i stil med klimapanelets anbefaling om ikke at lade den globale temperaturstigning overstige 2 grader i forhold til tiden før industrialiseringen.
Nye mål for biodiversitet
Parterne til FN’s Konvention om biologisk diversitet mødes hvert andet år. Næste gang bliver i 2018 ved Sharm El Sheikh i Egypten. Det blev besluttet ved det seneste møde i december i Cancún, hvor Tyrkiet kæmpede med egypterne om værtskabet.
Ved det egyptiske ferieparadis ventes det, at landene for alvor skal i gang med at finde ud af, hvad der skal ske, når fristen for Aichi-målene løber ud i 2020. Aichi-strategien bliver næppe fuldt realiseret, men den er i høj grad inkorporeret i FN’s verdensmål, som har en frist til 2030.
En endelig plan for en ny strategi for klodens planter og dyr forventes endeligt at blive vedtaget i 2020, hvor Kina allerede har lagt billet ind på at være vært for verdens nationer til topmødet. Til den tid vil nationerne altså have en omfattende undersøgelse af den globale naturtilstand til at understøtte deres beslutninger.
Læs mere om IPBES Danmark her:
http://www.ipbes.dk/
