Hans Peter Dejgaard
Hans Peter Dejgaard (1956) har i mange år arbejdet som konsulent med udviklingslande, miljø og klima i Asien, Afrika, Latin Amerika og Østeuropa.
Var som nyuddannet ingeniør med til udvikle de første mobiltelefoner hos Nokia. Medstifter af Nicaragua-komiteen og for IBIS været regional repræsentant i Mellemamerika og senere formand. Aktiv i 92-gruppen og formand for IDA Global Development.
I det netop fremlagte forslag til finanslov 2016 vil regeringen skære klimapuljen ned fra 475 til 300 mio. kr. årligt. Denne nedskæring med 1/3 er det dobbelte af, hvad gennemsnittet er for nedskæringen i næste års Danida budget (ca. 15 procent).
Halvdelen af klimapuljen går til fattige og sårbare lande (primært klima-tilpasning) og 150 mio. kr. til at nedbringe udledningen af drivhus-gasser i de hastigt voksende økonomier blandt udviklingslandene.
Med denne nedskæring vil det ikke være muligt for statsminister Lars Løkke Rasmussen, at have et større beløb med i sin tale til klima-topmødet i Paris i december.
Til sammenligning har den svenske statsminister 500 mio. svenske kr./år med til topmødet, som endog er “additionelle ressourcer”, dvs. udover ulandsbistanden (som det blev vedtaget under COP 15 i Bella Centret i 2009).
Dette svenske bidrag er vel at mærke oven i de 0,98 procent af BNI (sammenlignet med Venstres forslag om at gå ned på 0,73 procent BNI).
Med en nedskæring på 80 procent er kontoen “Øvrige bidrag” særlig hårdt ramt. Denne konto støtter internationale indsatser på “danske styrkepositioner inden for energi, vand og naturressourcer.” (citat fra udkast til finanslov), som der fremover ikke kommer nogen dansk styrke bag.
Næste år får denne konto kun 30 mio. kr., hvor den tidligere regering ville afsætte 154 mio. kr.
Dermed bliver der alene råd til, at Danmark kan klare kontingentet til at være medlem af de internationale konventioner (klima og ørken) samt afholde den højtprofilerede årlige konference kaldet Global Green Growth Forum.
Slut med bidrag til international naturbevarings-sammenslutning
Med den store nedskæring på “Øvrige bidrag” er det slut med dansk støtte til den Internationale Naturbevarings-sammenslutning (IUCN), som er kendt for sit arbejde med at reducere nedgangen i verdens biodiversitet samt sine videnskabelige kommissioner, der laver den såkaldte “rødliste” med verdens mest omfattende opgørelse over truede arter.
Danmark har sammen med Sverige været de to største bidragydere til IUCN. Tilbage bliver medlemskontingentet for overhovedet at fortsætte medlemskabet på linje med 83 lande.
FN’s miljøprogram UNEP får kun 10 mio. kr., hvilket er markant nedskæring sammenlignet med at den tidligere regering havde planlagt et bidrag på 90 mio. kr. i 2016.
Helle ikke flere bidrag til den Globale Miljøfacilitet (GEF)
Det er også slut med dansk støtte til den Globale Miljøfacilitet (GEF), som ellers har fået støtte siden den konservative Per Stig Møller som miljøminister deltog i Rio topmødet i 1992.
Ifølge Venstres forslag til finanslov bliver der ikke mere dansk støtte til denne fond til biodiversitet og klima.
Igen er taberen støtten til biodiversitet, mens Danmark har givet 400 mio. kr. til FN’s nyoprettede Grønne Klimafond (til finansiering af klima projekter, som blev bevilget i finansudvalget i december 2014 og marts 2015).
Eneste aktivitet der fortsætter på samme niveau som tidligere, er det danske bidrag på 23 mio. kr. til Ozonfonden, som støtter udviklingslandenes udfasning af ozonnedbrydende stoffer i overensstemmelse med den såkaldte Montreal protokol.
De nævnte tal ovenfor kan findes i regeringens forslag til finanslov (under paragraf 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer).
Den langsigtede udvikling rammes
Regeringen vil i 2016 give 14,8 milliarder kroner til udviklingssamarbejde. Dette er en besparelse på ca. 2,3 mia. kr. sammenlignet med indeværende år. Af det lavere beløb forventes desuden 2.9 mia. kr. at gå til at modtage flygtninge i Danmark.
Den store taber er den langsigtede udviklingsbistand, hvor samlede landeprogrammer lukkes i Nepal, Mozambique, Zimbabwe og Bolivia.
På trods af den meget snak om at øge støtten til den humanitære bistand, herunder til nærområder, bliver niveauet kun bevaret sammenlignet med indeværende år. Og som fremført af Røde Kors, er der næste år tale om et fald på 407 mio. kr. sammenlignet med 2014.
Endvidere bliver det med den store nedskæring heller ikke muligt for Lars Løkke at indfri sit løfte fra valgkampen om at forøge støtten til Afrika.
Det var blot forrige fredag, at Lars Løkke på FN’s talerstol – med det danske formandskab for FN’s generalforsamling – slog med hammeren for vedtagelsen af de nye globale bæredygtighedsmål.
Statsministeren må i flyet hjem fra New York have glemt miljø/klimas betydning for disse mål for bæredygtighed, da forslaget til finanslov i tirsdags blev fremlagt med de store nedskæringer på Danidas budget.
Det skal blive interessant at følge om de Konservative i forhandlingerne om finansloven kan omsætte deres grønne profil til reduktioner af disse meget hårde nedskæringer på miljø- og klimaområdet.
