Euractiv har omtalt lækket. De fem sider i dokumentet kan læses på sidstnævnte medie.
Ifølge dokumentet vil kommissionen præsentere en del forslag i marts, herunder en klimalov med mål om at være klimaneutral i 2050, en ny strategi for cirkulær økonomi samt en vision for de nye internationale naturmål, der skal vedtages ved et stort anlagt FN-topmøde i Kina i oktober.
Den nye kommission ønsker ligeledes at hæve EU’s klimamål for 2030, så der bliver reduceret 50 procent og om muligt 55 procent af de klimaskadelige udledninger. Det nuværende mål er 40 procent.
lød det fra tyskeren ved en tale i EU-parlamentet før godkendelsen af den nye kommision i sidste uge.
”Den europæiske grønne aftale er essentiel for vores planet og vores folks sundhed – og for vores økonomi,” tilføjede hun.
Ikke hurtigt nok
Planen om at hæve EU’s mål for 2030, der er sendt til FN som unionens forpligtelse i Paris-aftalen, falder på et tørt sted. Klimatopmødet i Madrid begyndte mandag med et budskab om, at nationernes nuværende indsats vil føre til en temperaturstigning på 3,2 grader ved slutningen af århundredet i forhold til niveauet før industrialiseringen.
Det er langt over klimaaftalens mål om at holde den globale opvarmning under 1,5 grader. Derfor er det nødvendigt, at landene skærper klimaplanerne, og det er et krav, at nationerne opdaterer deres indsats næste år.
Paraplyorganisationen Climate Action Network mener imidlertid, at tidsplanen er for sløv. Det lækkede dokument afslører, at man stræber efter at præsentere de nye målsætninger for 2030 i oktober næste år – lige inden det afgørende klimatopmøde, COP26 i Glasgow.
”Kommissionens modvilje mod at foreslå et nyt, meget højere mål tidligt næste år, viser dens svigt i at anerkende klimakrisens påtrængende vigtighed,” siger Wendel Trio fra CAN Europe i en kommentar til det lækkede dokument. Og han fortsætter:
“At udsætte beslutningen kan placere EU på bagsædet af de globale klimaforhandlinger og underminere dets rolle i at forme diskussionerne om øgede klimamål næste år.”
Mange iagttagere håber, at tidligere udmeldinger om øgede klimaambitioner kan få andre til at følge trop, så der kommer en slags dominoeffekt. Hvis kommissionen først præsenterer forslag til en skrappere klimaindsats i oktober, kan det trække ud, således, at EU ikke når at få et nyt løfte med til det afgørende topmøde i Glasgow, lyder det ifølge Euractiv fra Greenpeace.
Både Greenpeace g Climate Action Network mener derudover, at reduktionen i klimaudledninger skal helt op på 65 procent.
En grøn måned i Bruxelles
Kommissionen forbereder ligeledes udspil om natur og miljø i det lækkede udkast, og de fleste nye tiltag vil blive præsenteret i marts.
Ydermere bliver der fra kommissionen lagt op til en vision for nye internationale mål for biodiversitet. Der er topmøde i Kina i oktober under Konventionen om biodiversitet, som stort set alle verdens lande med undtagelse af USA, har tilsluttet sig. 2020 er året, hvor de tidligere såkaldte Aichi-mål skulle have været indfriet, men det kommer ikke til at ske.
Bæredygtig og smart mobilitet
Næste år vil EU også afsløre en ny strategi for ”smart og bæredygtig mobilitet” i Europa. Her er målet at bringe både klimaskadelige udledninger og den mere jordnære luftforurening fra transportsektoren ned. Det skal blandt andet ske ved at få udslip fra biler, skibe og fly med i EU’s marked for handel med kulstofudledninger.
Ifølge udkastet vil kommissionen ligeledes forsøge at få FN’s verdensmål samt natur og miljø til at spille en større rolle i det såkaldte europæiske semester. Det er her medlemslandenes økonomi bliver gransket for at undersøge, om den er i overensstemmelse med EU’s regler.
Kommissionen har også planer om at præsentere en vision for en grønnere måde at producere fødevarer på under sloganet ”Fra gård til gaffel”.
Om det er alle medlemslandenes livret, der bliver serveret, får vi at se de kommende måneder. Det er foreløbigt blot et læk af udkastet, som ifølge medierne er sendt til medlemslandene. Den endelige grønne aftale bliver efter planen præsenteret den 11. december, og herefter begynder diskussionerne mellem kommission, parlament og ministerrådet.
