Indholdsanalysen
Analyse af alle originale tweets ml. 20/10 – 2014 – 16/11 – 2014. (tilfældigvis samme periode som finanslovsforhandlingerne). I alt 1561 tweets.
Af disse havde 457 direkte relation til finanslovsforhandlingerne, 168 handlede om sygdomme (især ebola), mens 112 havde relation til andre danske og internationale, politiske spørgsmål.
I et blogindlæg på TV2, d. 27. April, skriver Benjamin Rud Elberth, digital chef hos kommunikationsbureauet, Geelmuyden Kiese, og medvært på TV2 News programmet #dkpol, at Twitter, har en klar politisk funktion.
Nok er Hr. og Fru Danmark ikke til stede på Twitter, men det er til gengæld de politikere, journalister og meningsdannere, som skaber de dagsordener, som den almindelige dansker bliver præsenteret for i de traditionelle medier.
Jeg har netop afleveret mit speciale i Kommunikation på Roskilde Universitet, hvor jeg har lavet en dybdegående analyse af hashtagget #dkaid.
Her har jeg undersøgt, hvem der bruger det, hvordan det bruges og til hvilke funktioner, og er overordnet kommet frem til samme konklusion, som Elberth beskriver i sit blogindlæg. Twitter har en funktion som et politisk værktøj.
#dkaid
Hashtaget #dkaid blev introduceret i maj 2013, af en række aktive Twitterbrugere fra det danske udviklingsmiljø. Siden da er brugen af hashtagget steget kraftigt.
En artikel i Altinget:Udvikling beskrev i maj 2014, hvordan udviklingsmiljøet for alvor var begyndt at bruge Twitter, og siden da er brugen kun steget. I maj 2013, blev hashtagget brugt ca. 200 gange på en måned, i april 2014, ca. 800 gange og i april 2015 ca. 2400 gange. En voldsom stigning.
Hashtags bliver, blandt andre af den britiske forsker Dhiraj Murthy, beskrevet som limen, der får enkelte tweets til at hænge sammen i større samtaler, hvor eksempelvis #dkaid er med til at forme en samlet samtale om dansk udvikling på Twitter.
Diskursen om udvikling skabes ikke af enkelte tweets, eller enkeltpersoner, men af den samlede kvidren, og det er blandt andet denne funktion, som gør Twitter brugbart, i forhold til at skabe opmærksomhed om visse sager eller vinkler, for journalister og politikere.
Hvem er til stede
I forbindelse med specialet har jeg over en måned (20/10/2014 – 16/11/2015), lavet en indholdsanalyse, hvor alle originale tweets (ikke retweets) indeholdende #dkaid er blevet kategoriseret efter tema, type af tweet, afsender m.m. På baggrund af denne analyse og en række interviews med aktive brugere af #dkaid, har jeg fået en klar idé om, hvordan #dkaid bruges og hvem, der bruger hashtagget.
Som Benjamin Rud Elberth, beskriver i sit blogindlæg finder vi ikke Hr. og Fru Danmark på Twitter, og slet ikke, når vi kun kigger på #dkaid.
Langt de fleste brugere er aktører med direkte tilknytning til det danske bistands- og udviklingsmiljø.
Mange ngo’er er til stede med officielle konti, og især er der mange politiske medarbejdere fra NGO’erne.
Herudover finder vi en række politikere, især med fokus på udviklingspolitik, som Mogens Jensen, Mette Gjerskov m.fl. og en række medier og journalister, som ikke er specielt aktive, men som indirekte spiller en stor rolle.
Ekkokammer
At størstedelen af aktørerne, der bruger #dkaid stammer fra udviklingsmiljøet, har en klar indflydelse på brugen af hashtagget. Langt de fleste aktører synes at være enige, og der er derfor ikke mange diskussioner om udviklingsrelaterede sager.
Aktørerne er gode til at vise enighed og støtte, ved retweets og favoriseringer, men der synes sjældent at være decideret uenighed, som man eksempelvis ser under hashtagget, #dkpol.
Politikere, som synes vældigt aktive normalt, har en tendens til at holde sig lidt væk fra #dkaid, når der er mindre positive sager på dagsordenen.
Det kunne man eksempelvis se under finanslovsforhandlingerne i oktober 2014, hvor der var langt flere tweets med #dkaid end normalt, så godt som alle kritiske overfor omprioriteringerne af midler fra bistand til asyl, men færre end normalt fra politikere.
Det kan være et udslag af en ekkokammereffekt, hvor holdninger bekræftes, og afskrækker modstridende holdninger.
Til gengæld spiller Twitter og #dkaid, en stor rolle i forhold til nyhedsdeling og liverapportering. Flere af specialets interviewpersoner udtaler, at det er her de får nyheder først (det nye TV2 News), og at de via deres netværk på Twitter bliver gjort opmærksomme på sager, som andre medier eller netværk ikke ville kunne.
Politisk værktøj
Specialets indholdsanalyse viser, at politikere og journalister kvantitativt spiller en lille rolle i brugen af #dkaid, men i realiteten spiller begge typer aktører ofte en hovedrolle.
I forhold til politiske dagsordener forsøger mange udviklingsaktører at gå i dialog med politikerne, men der synes at være en begrænset interesse fra politikernes side for at tage denne dialog.
Det er forskelligt fra politiker til politiker, men forskning viser, at mange politikere i højere grad bruger Twitter til at komme ud med budskaber, end til at gå i dialog.
Twitter bruges ofte som et envejsmedie af politikere. Twitter kan dog bruges til at præge politikerne på andre måder, end ved den direkte dialog, hvor eksempelvis den samlede diskurs omkring et emne, kan være med til at få bestemte vinkler i pressen, og kan være med til at vise politikerne. at der er et folkeligt pres, som i sidste ende kan betyde indflydelse på den reelle politiske beslutning.
I tidligere nævnte artikel fra Altinget:Udvikling, fortæller Mette Gjerskov, der er udviklingsordfører for Socialdemokraterne, om sin brug af #dkaid:
“Jeg holder nok mest øje med, om de retweeter interessante politiske oplysninger. Eller om de tweeter nyheder eller linker til relevante hjemmesider. Så jeg bruger det til at holde mig orienteret. Og det er vel også en slags påvirkning,”.
Den samlede strøm af tweets om en bestemt sag kan være med til at påvirke politikerne indirekte, ved at lade holdninger være synlige overfor politikerne, og måske endnu vigtigere, overfor pressen. Pressen kan tage fat i en sag eller en vinkel, og tage det videre til den brede danske befolkning.
Ifølge Kirsten Hjørnholm, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, bruges Twitter dog også mere direkte til politisk indflydelse.
Hun fortæller at hun i forbindelse med finanslovsforhandlingerne tweetede til Christian Juhl, EL og Trine Pertou-Mach, SF, for at række direkte ud til dem fordi de sad med ved forhandlingsbordet, og derfor i den konkrete situation havde politisk indflydelse – dermed bruges Twitter altså til decideret lobbysime.
Pressen på Twitter
Pressens tilstedeværelse har en stor betydning for udviklingsmiljøets brug af Twitter.
Nok er den brede danske befolkning ikke til stede, men via journalister kan udviklingsfolk få historier ud i de brede medier, som i sidste ende kan ramme befolkningen, ligesom historier i brede medier, skabt på Twitter kan være med til presse politikere.
Den britiske medieforsker, Alfred Hermida, beskriver Twitter som et rum med ambient news. Det vil sige at nyheder svæver i Twitters atmosfære, som ilt i jordens atmosfære.
Alle brugere på Twitter skaber nyheder, men kun få slipper igennem larmen, og rammer i sidste ende den journalistiske dagsorden.
For at dette skal lykkes handler det i høj grad om at gøre opmærksom på sig selv og sin sag. Det kan gøres på flere måder.
Den samlede diskurs på Twitter om en bestemt sag, kan fylde så meget, at sagen tages op af den journalistiske presse. Her kan der altså spekuleres i, at gøre en sag eller en vinkel på en sag så synlig som muligt, ved den samlede masse af tweets.
En anden og mere strategisk tilgang handler om, at skabe sig et netværk blandt journalister.
Flere interviewpersoner fortæller i specialet, hvordan de pinpointer relevante journalister og tweeter på strategisk gode tidspunkter (inden redaktionsmøder hvor dagens dagsorden fastsættes) og på den måde forsøger at få journalisternes opmærksomhed.
Her hjælper det at have et godt ”twitterbrand”, hvilket betyder, at man som aktør, ofte har gode historier, og har mange ”vigtige” følgere.
På Twitter handler det i høj grad om at vise, at man er til rådighed, med kommentarer og vinkler, så snart en historie er aktuel, og ikke først et par timer senere, når en pressemeddelelse er blevet skrevet og godkendt.
Medietid forhandles direkte på Twitter, og kampen om tiden i medierne tabes, hvis ikke man er til stede.
Twitters potentiale
Der er en fortsat stigning i brugen af Twitter, og flere ngo’er hyrer deciderede redaktører til de sociale medier.
Alt tyder på, at Twitter endnu ikke har nået sit fulde potentiale som værktøj for danske aktører med interesse international udvikling. Twitter er ikke et vidundermedie, men bruges det på de gældende præmisser kan det være enormt brugbart.
Det er ikke på Twitter man kan kommunikere med den brede danske befolkning, som man eksempelvis kan på Facebook.
Til gengæld er det her aktører i miljøet kan vidensdele, liverapportere og diskutere med hinanden, på måder som ingen andre medier giver mulighed for. Twitter giver også nye muligheder for politisk lobbyvirksomhed og for at plante historier i pressen, eller at vinkle dagsordener hensigtsmæssigt.
I forhold til pressen, kan man diskutere om Twitter er gået fra at være en god mulighed, til at være et must for NGO’erne, da medietid aftales direkte her og ikke tilstedeværende taber kampen om medietiden.
Specialet har ikke beskæftiget sig med Twitters potentiale i forhold til udviklings- og nødhjælpsarbejdet i Syd, men her ser vi også en meget interessant udvikling.
Efter de massive jordskælv i Nepal er tweets eksempelvis blevet brugt til at kortlægge omfanget af ødelæggelserne. På siden www.micromappers.org har civile kunnet yde en indsats, ved at kategorisere tweets, som i sidste ende har hjulpet nødhjælpsorganisationerne med at overskue situationen.
Twitter har potentiale til at blive en vigtig medspiller og det bliver interessant at følge udviklingen i brugen både i Danmark og i Syd det kommende stykke tid.
Læs mere detaljeret om det danske udviklingsmiljøs brug af Twitter i hele specialet, som her: http://www.slideshare.net/MartijnJohansen/udviklingsbistandptwitter
Forfatteren, Martijn Johansen, har netop afleveret speciale i Kommunikation på RUC, som han har kombineret med Medievidenskab på KUA. Derudover har han i mere end 2,5 år arbejdet som kommunikationsstudent hos hhv. NGO FORUM og Globalt Fokus.
