USA´s bistandsbudget for 2018 blev vedtaget i Kongressen tilbage i marts, og ser meget anderledes ud end Det Hvide Hus kunne have tænkt sig.
I stedet for præsident Trumps varslede besparelser på 33 procent af det såkaldte International Affairs Budget (som dækker udgifter til diplomatiet og udviklingsamarbejdet), endte budgettet for 2018 til dette område på samlet 54 milliarder amerikanske dollar – svarende til en reduktion på rundt regnet seks procent i forhold til de foregående budgetter under Obama.
Trumps budget havde ellers lagt op til enorme besparelse på udviklingsbistanden, herunder en halvering af USA´s fødevarebistand og en 25 procents reduktion af landets bidrag til globale sundhedsindsatser.
USA er uden sammenligning verdens største donorland, hvorfor det også rystede det internationale udviklingsmiljø, da Trump varslede det, som tegnede til at blive en veritabel massakre på en lang række essentielle indsatsområder.
Men sådan er det ikke gået. Ikke endnu i hvert i fald. Og det så faktisk altid tvivlsomt ud, ikke mindst fordi amerikansk bistand historisk (og i stigende grad, efter de militære indsater i Irak og Afghanistan) har nydt bred opbakning hos såvel Demokrater som Republikanere i Kongressen.
Det seneste budget for 2018, som Kongressen har vedtaget, afsætter således 35 milliarder dollars til selve udviklingsbistanden (af de i alt 54 milliarder) – og bidraget til sundhed og fødevarer er i store træk uændret i forhold til foregående budgetter.
Det samme gælder budgettet til familieplanlægning (600 millioner dollar), og der er endda sat lidt ekstra penge af til udvalgte områder som tuberkulose og mødres sundhed.
Førstnævnte indsats er dog stadig underlagt den såkladte “abortlov” (Protecting Life in Global Health Assistance), som Trump genindførte, som en af sine første handlinger som præsident: Abortloven forbyder amerikansk økonomisk støtte til organisationer, som udøver, informerer om eller refererer kvinder til at få en abort, eller som advokerer for retten til abort, selv hvis dette er finansieret af en anden donor.
Læs også: USA´s udviklingspolitik står i Trumps tegn
USA opfylder sit bidrag til FN – med få ændringer
Abortloven komplicerer – mildest talt – også det amerikanske bidrag til FN´s befolkningsfond, som ellers har fået øremærket 32,5 millioner dollar i det seneste budget – disse penge flyttes i stedet til USA´s statslige udviklingsagentur USAID, hvor de øremærkes familieplanlægning og reproduktiv sundhed.
USA dækker i dag 22 procent af FN´s budget og vil med det seneste budget kunne leve op til sine forpligtigelser: Washingtons bidrag til FN´s børneorganisation UNICEF og FN´s Udviklingsprogram UNDP vil stort set fortsætte uændret, mens det amerikanske bidrag til FN´s fredsbevarende missioner falder fra 28 til 25 procent af det samlet FN budget for disse missioner. Et tal, som Trump gerne ser falde yderligere og et område, som i højere grad deler Kongressen.
Og hvad med klimaet?
Når det kommer til USA´s klimaindsats, ser det seneste budget derimod noget mere anderledes ud, end vi kender det. Det nye budget forbyder mest iøjenfaldende bidrag til Den Grønne Klimafond (efter USA´s udtræden af Paris-aftalen i 2017).
Det vil sige, at de 3 milliarder dollars, som USA har lovet at bidrage til fonden (under Obama) heller ikke bliver realiseret i denne omgang.
I den mere positive afdeling har Kongressen allokeret 140 millioner dollar til den globale miljøfond Global Environment Facility, og det er kun er 7 millioner dollar mindre end i det foregående budget.
Ligeledes vil den amerikanske udviklingfond fortsat være afskåret fra at investere i kulkraft, ligesom en stor del af de amerikanske bidrag til egne og internationale institutioner uungåeligt vil knytte sig til den gældende udviklingsdagsorden (ikke mindst gennem FN, Verdensbanken etc.) og de behov, som findes i udviklingslandene ift. klimatilpasning, klimaforandringer og bæredygtig udvikling.
Kongressen går foran og forstærker indsats
Den 3. oktober vedtog senatet den såkaldte BUILD Act, som etablerer det nye udviklingsagentur U.S. International Development Finance Corporation (USIDFC).
USIDFC skal efter planen erstatte og bygge videre på de allerede eksisterende statslige finansieringsinstitutioner Overseas Private Investment Corporation (OPIC) og Development Credit Authority, som begge er sat i verden for at mobilisere privat kapital og investeringer i udviklinglandene ved hjælp af offentlige (bistands)midler – i grove træk USA´s pendant til Danida Business Finance og Investeringsfonden for Udviklingslande.
Præidenten underskriver den såkaldte BUILD Act, som etablerer en ny og stærkere og finansieringsinstitution for udviklingslande.
Foto: Screenshot fra Twitter
Den nye institution får markant videre rammer og beføjelser (ikke mindst mulighed for direkte kapitalinvesteringer og ejerandel i virksomheder) end OPIC hidtil har haft og et dobbelt så stort budget, som tillader en global portefølje på op til 60 milliarder amerikanske dollar.
Læs også: Nyt amerikansk udviklingsagentur skal udfordre Kina i Afrika
Læs den såkaldte BUILD Act of 2018 her (loven som etablerer USIDFC)
Få dage inden BUILD Act blev vedtaget, forlængeede Kongressen også den såkaldte Global Food Security Act fra 2016, som danner ramme om en sammenhængende og strategisk brug af amerikansk bistand rettet mod fattigdomsbekæmpelse, sult, fejlernæring og fødevaresikkerhed.
Det næste på Kongressens program, er den såkaldte Women’s Entrepreneurship and Economic Empowerment Act, som (hvis den bliver vedtaget) udvider USAID´s program for mikrovirksomheder til også at omfatte små og mellemstore virksomheder, som er ejet og drevet af kvinder.
Sidst, men ikke mindst, venter forhandlingerne om det næste bistandbudget i finansloven 2019. Her lægger Det Hvide Hus (igen) op til en nedskæring, denne gang på 22,7 procent, af de samlet udgifter til diplomati og bistand, mens det amerikanske udviklingsmiljø vil arbejde for en forøgelse af budgettet, så det kan lande på i alt 60 milliarder dollars.
Efter alt at dømme vil Kongressen holde linjen og stå fast – og budgettet kan derfor komme til at ligne det nuværende (Kongressens bevillingsudvalg har allerede godkendt samme budget for 2019 som for 2018), medmindre præsidenten for alvor retter sin opmærksomhed mod amerikansk bistand og gør denne del af finansloven til en personlig kæphest.
Det er der ikke noget, som tyder på lige nu og modsat virker et bredt flertal i Kongressen – på tværs af partilejre – meget stålsat på ikke at give køb på dét, som den opfatter som en uunværdelig del af USA´s engagement og “soft power” ude i verden.
Læs også: USA vil have noget for bistanden
Men selv om de overordnede budgetrammer for udviklingsbistanden ser ud til at følge Kongressens vilje – indtil videre – udelukker det naturligvis ikke, at dele af bistandspolitikken fortsat bliver genstand for Trump-administrationen politiske luner og dagsordener.
Det står allerede klart, at Det Hvide Hus vil forsøge at sætte sig igennem på bistandsområdet på anden vis, når nu det ikke lykkes at stække budgettet nævneværdigt – som den gjorde med eksempelvis abortloven og sidenhen FN´s hjælporganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA), som USA har trukket sin støtte til.
Læs også: USA skærer dybt i bistand til palæstinensere
Som Trump forleden sagde fra talerstolen på FN’s Generalforsamling:
”USA er verdens største giver af udviklingsbistand. Men få giver noget til os. Derfor vil vi granske amerikansk udviklingsbistand. Det vil blive gjort af udenrigsminister Mike Pompeo. Vi vil undersøge, hvad der virker, hvad der ikke virker, og om de lande, der modtager vores dollars og vores beskyttelse, også har vores interesser på hjerte(…)Fremadrettet vil vi kun yde udviklingsbistand til dem, der respekterer os, og – ærligt talt – er vores venner.”.
