Næsehorn i skudlinjen
Næsehornets horn har i århundrede været en attraktiv vare i Asien, hvor det er blevet brugt i traditionel medicin. Netop i Vietnam og Kina er der en stærk kulturel tro på, at næsehornshorn kan bruges i behandling mod især feber og tømmermænd.
I de seneste år har der også været en stærk tro på, at hornet kunne bruges som supplement til kræftbehandlinger. Den overbevisning er i dag aftagende, fordi mange har oplevet at hornet ikke kunne kurere deres kære.
Globalnyt sætter i denne artikelserie fokus på, hvorfor næsehornets horn er så ekstremt eftertragtet, hvorfor krybskytteriet eskalerede i slutningen af 00’erne og undersøger om næsehornsfarme kan bidrage til en bæredygtig forsyning af horn til Asien.
10.05.2019: Næsehornsfarme stopper ikke krybskytteri – asiaterne vil have horn fra vilde dyr
07.05.2019: Rige asiater holder liv i næsehornskrybskytteri
05.04.2019: Næsehornsfarmer: Vi bliver straffet for at redde næsehornet
04.04.2019: Kan man stoppe krybskytteri ved at avle næsehorn på farme?
28.04.2019: Vestlige forestillinger dominerer forvaltningen af Afrikas vilde dyr
29.000. Så få næsehorn er der tilbage på verdensplan som følge af krybskytteri. Løsningen er næsehornsfarme. I hvert fald hvis man spørger John Hume, der ejer verdens største næsehornsfarm i Sydafrika med 1600 næsehorn på en 8000 hektar stor ranch. På farmen skærer de næsehornets horn af hvert 2-3 år. En handling, der betyder, at krybskytterne mister deres grundlag for at skyde dyrene.
”Jeg er overbevist om, at jeg har opskriften på at redde næsehornene fra at uddø,” siger John Hume til Globalnyt.
Den løsning er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, Stig Jensen, enig i: ”Der kan være en forretning i, at man dyrker næsehornsfarme. Set fra et udviklingsperspektiv, vil det også give en masse arbejdspladser i Afrika,” siger han til Globalnyt.
Efterspørgslen på næsehornets horn er især stor i Asien, hvor flere mener, at hornet, der er lavet af keratin, kan kurere blandt andet kræft. Derudover bruges hornet som et elskovsmiddel og som knivskeder i Arabien. Den enorme efterspørgsel betyder derfor, at næsehornshorn er dyrere end både guld og diamanter.
Skrappe midler i kampen mod krybskytteri
Den store efterspørgsel og det internationale forbud siden 1997 mod handel med næsehornshorn gør det ekstremt lukrativt for krybskytter at skyde næsehornene for at sælge hornet til højstbydende til en mulig kilopris på op til $60.000 på det sorte marked, ifølge Aljazeera.
Det øgede antal af krybskytter har samtidig betydet, at nationalparker har en ’skyd på stedet’-politik, hvor personer med våben bliver skudt uden varsel.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det en fuldstændig uacceptabel politik: ”Det siger sig selv, at det er imod grundlæggende menneskeretlige principper, når mennesker bliver slået ihjel. Det er derfor naturligvis ikke i orden, at slå mennesker ihjel for at beskytte dyr og naturen,” siger vicedirektør hos Institut for Menneskerettigheder, Eva Grambye.
Gør handel næsehorn lovlig!
Ifølge Stig Jensen kræver det en lovlig handel med næsehornshorn, hvis farmene skal have en reel chance for at stoppe krybskytteriet.
”Næsehornsfarme er kun relevante, hvis der bliver en Kimberley-lignende aftale, som vi kender fra diamanthandlen, hvor der åbnes op for en kontrolleret handel,” siger Stig Jensen.
En sådan aftale vil kræve, at det kun er certificerede personer, der kan handle med næsehornshorn. Hvis en sådan aftale kan lade sig gøre, så er der ifølge Stig Jensen flere faktorer, der gør, at næsehornsfarme er en god idé.
”For det første, skaber næsehornsfarme muligheder gennem stabile tilførsler af horn. For det andet, tager de presset af jagten på vilde næsehorn i naturen,” siger Stig Jensen og fortsætter:
”Styrken i en lovlig handel med næsehorns horn er, at man fjerner grundlaget for kriminelle netværker. På den måde vil det ikke være så lukrativt for krybskytterne,” siger Stig Jensen.
Næsehornsfarme er en urealistisk løsning
Videnskabelig direktør i Københavns Zoo, Bengt Holst, er uenig: ”Jeg tror ikke på det. Markedet er så stort, at man slet ikke vil kunne følge med efterspørgslen,” siger han.
Han uddyber, at næsehornet kun yngler hvert 3-4 år. Derfor vil der ifølge Holst kun fødes 50-60 næsehorn om året på verdensplan på farme, højst 100, hvis man er heldig. Det vil derfor ikke være nok til at oversvømme markedet, mener Holst.
”Der er et potentielt købermarked i Asien på mange millioner mennesker, og man kan altså ikke få så mange næsehorn til at yngle, at den efterspørgsel kan opfyldes, uanset hvor mange næsehornsfarme, man laver,” lyder det fra Bengt Holst.
Holst forklarer samtidig, at selv med en vis kapacitet af næsehorn, så vil næsehornsfarme snarere øge efterspørgslen: ”Priserne falder, når man øger antallet af næsehorn på markedet, og så får du endnu flere aftagere, fordi der er flere, der har råd til at købe det”.
Krybskytters angreb på næsehorn kræver international indsats
Bengt Holst vurderer derfor, at næsehornsfarme ikke er en langtidsholdbar løsning på grund af den enorme efterspørgsel og den stærkt faldende bestand af næsehorn: ”Det er vigtigt, at man gør en international indsats for at få fat på bagmændene, og det skal man arbejde sammen om,” siger han og uddyber: ”Vi skal have brudt det netværk af handel med dyreprodukter, men et af problemerne er, at man ikke tager det alvorligt”.
I løbet af de seneste otte år er en fjerdedel af Sydafrikas bestand af næsehorn blevet dræbt af krybskytter. Alene i 2017 mistede landet 1.028 næsehorn og med færre end 29.000 tilbage på verdensplan er dyret tæt på at uddø.
