EU-Kommissionen under Jean-Claude Juncker er ved at synge på sidste vers. I 2019 er der valg til EU-parlamentet og der skal herefter sandsynligvis findes en ny formand for Kommissionen.
Det betyder dog ikke, at Juncker-Kommissionen kan hvile på laurbærrene. Der er mange gøremål for EU i 2018 – og ligesom de foregående år kan det blive vanskeligt for Kommissionen at holde sammen på unionen.
Der skal laves en konkret aftale med Storbritannien om det britiske samarbejde med det europæiske fastland efter Brexit. Derudover er der den politiske udvikling i Polen og Ungarn, som bekymrer Bruxelles. Der er ligeledes en bekymring for voldsom migration og medfølgende højrepopulisme.
Migration er netop et af de emner, som EU’s institutioner og medlemslande kommer til at beskæftige sig indgående med i det kommende år. Men der er andre vigtige områder med globalt sigte i 2018.
Det fremgår af EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2018.
Her er udpluk af nogle af de vigtige globale spørgsmål, som EU skal beskæftige sig med i 2018:
Finanserne i de kommende mange år
EU skal vedtage et nyt budget for årene efter 2020. Multiannual Financial Framework (MFF), kaldes det, og det er EU’s langsigtede budget. Disse budgetter dækker ofte en periode på omkring syv år, og de sætter rammerne for de årlige budgetter.
Den seneste MFF gælder frem til 2020. I det nye budget skal der tages hensyn til, at Storbritannien forlader unionen.
Det betyder færre penge, og enten skal der spares i de kommende år, eller også må andre lande bidrage med mere. jean-Claude Juncker har allerede udtalt, at de resterende medlemslande må smide mere i den fælles kasse.
På udviklingsområdet vil Brexit ligeledes have konsekvenser. Storbritannien er et af de få lande i EU, som opfylder løftet om at bidrage med mindst 0,7% af BNI til udviklingsbistand.
EU har adskillige gange lovet samlet at nå det niveau af støtte til fattige lande, men det er endnu ikke sket. Den seneste tidsfrist, der glippede, var i 2015.
I EU’s seneste udviklingsstrategi, der blev vedtaget sidste år, er der et løfte om samlet at nå en støtte, som svarer til de famøse 0,7% af den samlede økonomi indenfor tidsrammen af FN’s verdensmål. Det vil altså sige i 2030.
I 2016 lå fem EU-lande på den rigtige side af de 0,7%: Danmark, Storbritannien, Luxembourg, Sverige og for første gang Tyskland.
Holland er til gengæld faldet ned under grænsen.
Samlet gav EU i 2016 0,51% af BNI i udviklingsstøtte. Det procenttal vil sandsynligvis dale, når Storbritannien ikke længere kan tælles med.
Flere organisationer er ude med anmodninger til EU om at prioritere udviklingsstøtte eller grønne formål i det nye mangeårige budget.
Det gælder eksempelvis Concord og en lang række af de største tyske miljøorganisationer.
Udvikling
En stor del af EU’s energi vil i 2018 blive rettet mod migration. Det er et emne, der skiller vandene. Borgerkrig og konflikt har sendt millioner på flugt i Mellemøsten, mange af dem er søgt mod Europa.
Det har skabt interne splittelser i fællesskabet, og særligt de østeuropæiske lande har stået stejlt mod planerne om at lave en fælles aftale for at fordele migranterne.
Kommissionen lægger op til fælles løsninger om migration ved at arbejde videre med de forslag, som allerede er på bordet. Det gælder European Agenda on Migration og en reform af Dublin-ordningen.
Kommissionen ønsker i 2018 at bevæge sig dybere ned af vejen mod en sikkerhedsunion. Den handler om at bekæmpe terror og radikalisering bl.a. gennem øget samarbejde mellem myndigheder på tværs af grænser. Danmark risikerer at stå udenfor dette samarbejde på grund af vores forbehold.
Derudover skal unionen for alvor til at tage hul på arbejdet med en opfølgning på Cotonou-aftalen fra 2000. Det er en aftale med landene i Afrika, Caribien og Stillehavet (ACP-landene), som rækker til 2020.
Aftalen har tre søjler: en politisk, en økonomisk og en udviklingsmæssig. Der blev i 2015 lavet en evaluering af de første femten år af pagten.
Tilbage i 2016 var der offentlig høring om det fremtidige samarbejde med ACP-landene, og i slutningen af 2016 kom et udspil fra Kommissionen om samarbejdet med de over 100 lande, som aftalen omfatter.
Ifølge Euractiv er det næste skridt en formel godkendelse til at åbne forhandlingerne af ministerrådet, som forventes i foråret. De konkrete forhandlinger kan ifølge EU-sitet starte senest i august.
Kommissionen vil ligeledes komme med udspil til en strategi, der skal knytte Europa og Asien tættere sammen. Der kommer også udspil til et fornyet partnerskab med Latinamerika og Caribien.
Derudover vil der blive præsenteret udspil til nye samarbejdsaftaler med Indien, Iran og Irak. Udkastet til en ny strategi for udviklingssamarbejdet med sidstnævnte er allerede præsenteret.
Den kan I læse mere om på Globalnyt senere i denne uge.
Der skal ligeledes søges fremgang i arbejdet med handelsaftaler med Mexico og Mercosur-landene i Sydamerika.
Miljø og klima
På klimafronten skal EU gøre arbejdet med den store energipakke færdigt. Med den skulle EU’s lovmæssige ramme for at indfri løfterne i forbindelse med den globale aftale, Paris-aftalen, være på plads.
Der bliver også fra Kommissionens side fokuseret på at fuldende drømmene om en tættere energiunion.
Miljømæssigt lægger Kommissionens arbejdsprogram vægt på cirkulær økonomi. Afsnittet figurerer i Kommissionens arbejdsprogram under jobs, vækst og investeringer, men cirkulær økonomi handler om genbrug, genanvendelse og forebyggelse af affald.
Her kommer der en del tiltag. Det første er allerede på trapperne. Den 16. januar præsenterer Kommissionen en strategi for plastikaffald.
Pakke for social retfærdighed og fælles udenrigspolitik
Udover disse titag vil EU-Kommissionen arbejde for at komme videre med den nye globale strategi. Her er et af målene at komme tættere på en fælles europæisk udenrigspolitik.
Der vil ligeledes blive præsenteret en pakke for social retfærdighed (social fairness package).
I en tid med en præsident i Det Hvide Hus, som mange finder utilregnelig, kan 2018 blive et både travlt og hedt år for EU.
EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2018 kan læses i nedenstående link.
