Nyeste WHO-kortlægning af psykiatrien globalt (Mental Health Atlas fra juni 2018) viser, at kun halvdelen af verdens lande kan identificere et formelt samarbejde med patient- og pårørendeorganisationer inden for områder af mental sundhed/psykiatri. At samarbejdet kan identificeres, siger dog hverken noget om kvaliteten, strukturen eller tilfredsheden. Flere forskere efterlyser større bevågenhed på den uudnyttet ressource i familie- og pårørendeinddragelse.
I 2013 vedtog sundhedsministre fra 194 lande handlingsplanen “WHO’s Comprehensive Mental Health Action Plan 2013-2020”, der bl.a. opfordrer lande som Danmark, til at forfølge fire målsætninger for styrkelse af fremtidens psykiatri heriblandt forbedret samarbejde mellem flere sektorer inklusiv patient- og pårørendeorganisationer.
Pårørende kan hjælpe – men lider også
Desværre synes en dagsorden, der både skal styrke familie- og pårørendeorganisationers samarbejde med omkringliggende aktører og i større grad have fokus på pårørendes vilkår og ressourcer, at gå upåagtet hen.
Dette til trods for, at WHO for længe siden har estimeret, at i én ud fire familier har mindst ét medlem en psykisk sygdom og konkluderer samtidig, at familier ikke blot giver praktisk, behandlingsmæssigt og følelsesmæssigt støtte, men bærer også den byrde, som følge af psykisk sygdom; at risikere negative virkninger i form af forringet livsvilkår, stigmatisering og diskrimination (2001).
Det kommer ikke som den store overraskelse, at WHOs nye kortlægning atter demonstrerer ressourceknaphed, ulighed, ineffektivitet og manglende politiske vilje til at bygge psykiatrien op globalt. Variationer mellem landenes evne til at investere mere økonomi, personale, ekspertise, forebyggelses- og behandlingstilbud i psykiatrien fremstår abnorme.
Fattige lande kan med fordel bruge familierne
I samme åndedrag spørger flere forskere nu igen til den uudnyttet ressource i familie og pårørende. Som der påpeges, er der klart behov for at tænke ”innovativt” i fremtidens planlægning og udførsel af psykiatrisk behandling, som fx at bruge og indtænke familiers rolle som alternativ til de traditionelle tilgange i psykiatrien verden over (Patterson & Edwards 2018).
Ikke mindst undrer det forskere, at pårørendeinddragelse ikke har fået større opmærksomhed i lavindkomstlande taget omfanget af pårørende og den omkostningseffektive ressource i betragtning.
”Families are often the most plentiful resource available to global mental health programs in impoverished LMIC (lower middle income countries). Families can be major contributors to resilience against trauma and loss … We believe that the family should move to the forefront of global mental health clinical research, mental health policy, and human rights advocacy.” (Griffith & Keane)
I betragtning af den voksende folkesundhedsmæssige betydning og anerkendelse af familiens ressourcer, hjælp og støtte er det derfor afgørende at udvikle effektive interventioner og strategier, der også understøtter de pårørendes vilkår og byrder (Viana et al. 2013; Eassom et al. 2014).
Pårørende og familien som ressource bør som udgangspunkt være et kerneobjekt i fremtidigt psykiatrisk planlægning og udførsel, og kunne sågar have været en ærværdig målsætning for WHOs handlingsplan for fem år siden. Alt andet er at forbigå en klar og indlysende mulighed, der kan gøre en så stor forskel ved så beskeden en investering og anstrengelse – globalt set.
Referencer
2018 WHO. Mental Health Atlas 2017
2018 Patterson & Edwards. An Introduction to Global Mental Health. Families, Systems, & Health Vol. 36, No. 2, 137–143
2018 Griffith & Keane. Where Is the Family in Global Mental Health? Families, Systems, & Health Vol. 36, No. 2, 137–143
2001 WHO. The World health report : 2001 : Mental health : new understanding, new hope.
2013 Viana et al. Family burden related to mental and physical disorders in the world: results from the WHO World Mental Health (WMH) surveys. Revista Brasileira de Psiquiatria. 2013;35:115–125
2014 Eassom et al. Implementing family involvement in the treatment of patients with psychosis: a systematic review of facilitating and hindering factors BMJ Journal.
2018 Jo Ellen Patterson Todd M. Edwards Susanna Vakili. Global Mental Health: A Call for Increased Awareness and Action for Family Therapists. Family Process. Volume 57, Issue 1 Pages: 1-268 March 2018
Jens Peter Eckardt er chefanalytiker i foreningen Bedre Psykiatri.
