Topmøde om udviklingsfinansiering
Fra mandag d. 13. til d. 16. juli skal verdens nationer nå til enighed om en ny aftale om finansiering af udvikling. Det foregår i Etiopiens hovedstad Addis Ababa, og det er tredje gang, man afholder topmøde under FN om udviklingsfinansiering. Første gang var i 2002 i Monterrey og anden gang foregik det i Doha i 2008. Konferencen ligger i et vigtigt halvår før vedtagelsen af nye, bæredygtige udviklingsmål i september og en ny international aftale om klimaet i december. Som optakt gennemgår vi de tre primære finansieringskilder, som er i spil: traditionel udviklingsbistand, privat finansiering og skat.
Flere skattekroner i udviklingslandenes statskasser vil betyde flere midler til udvikling.
Og der er et kæmpe potentiale i mere effektiv beskatning. Derfor bliver beskatning betragtet som et af de vigtige finansieringskilder for fremtidens udvikling.
Beskatning har dermed også fået en fremtrædende plads i diskussionerne op til det store topmøde om udviklingsfinansiering i Etiopiens hovedstad Addis Ababa fra mandag.
Det kan blandt andet være med til at lukke det store ”gab”, hvor man anslår, at der mangler 1 til 1,5 trillioner dollars årligt til infrastruktur i udviklingslande.
Her er både de internationale og de nationale skatteregler på spil. Mere effektiv beskatning i udviklingslande er et af Danmark og EU’s prioriteter ved forhandlingerne. Derfor har Danmark i juni 2014 iværksat en handlingsplan, der skal støtte udviklingslandenes skattesystemer.
Men der er mere end de nationale regler på spil. De fattige lande og flere NGO’er mener, at det internationale skattesystem skal reformeres, fordi det udelukker de mindre bemidlede lande fra indflydelse.
Beskatning kan skaffe milliarder til udvikling
Traditionel udviklingsbistand slår slet ikke til, når regningen for de nye, bæredygtige udviklingsmål skal betales. Derfor kigger man på beskatning som en oplagt mulighed for at hente midler til den ambitiøse dagsorden.
I lavindkomstlande udgør skatterne kun omkring 10-14 % af BNP. I de rige lande udgør de over 20 %. Det skyldes de ineffektive skattesystemer og de store uformelle sektorer i udviklingslandene. Der er mange penge at hente, hvis u-lande bliver bedre til at inddrive skatter, også fra den generelt store uformelle sektor i det globale Syd.
I Mozambique har danske bistandsmidler medvirket til at øge skatternes andel af BNI fra 21,8 % til 27,1 % fra 2011 til 2013, skriver Jesper Heldgaard i Magasinet Udvikling.
Indtægterne kan selvsagt give hårdt tiltrængte midler til uddannelsessystemet, infrastruktur og sundhed.
Se også Globalnyts tema om Mozambique på: http://globalnyt.dk/tags/mozambiques-40-aar
I det første udkast til en forhandlingstekst – den såkaldte zero draft – var der et konkret mål for at øge skatteindtægterne i alle lande med en skatteandel af BNP på under 20%, men den formulering er nu pillet ud af teksten.
Tilbage er et erklæret mål om at øge effektiviteten og skabe mere åbenhed og ansvarlighed i skattesystemer samt gøre en indsats for at gøre den uformelle økonomi formel.
Udviklingslandene kæmper i forhandlingerne for, at der ikke bliver lagt for snævre rammer for deres mulighed for selv at føre politik. Til gengæld ønsker de mere indflydelse på internationale regler, heriblandt de globale skatteregler.
Udviklingslande har ikke indflydelse på de globale skatteregler
Flere NGO’er og de fattige lande mener, at det er det internationale skattesystem, der lægger hindringer i vejen for en mere indbringende skattestrategi i udviklingslandene.
ActionAid peger på, at de internationale skatteregler favoriserer rige lande og gør det svært for udviklingslandene at få flere skatteindtægter for de økonomiske aktiviteter, der foregår i disse lande.
Mellemfolkeligt Samvirke, som er en del af ActionAid, mener derfor, at en forandring af systemerne har potentiale til at gøre mange udviklingslande uafhængige af den traditionelle udviklingsbistand.
”Det er urimeligt, at udviklingslandenes skæbne er afhængig af poster på vores budgetter. Et systemfix kan i stedet gøre udviklingslande i stand til at sørge for deres egen udvikling”, forklarer Kirsten Hjørnholm Sørensen fra Mellemfolkeligt Samvirke.
Globale skattespørgsmål behandles i OECD, hvor kun de rige lande sidder med ved bordet. Udviklingslandene ønsker at få mere indflydelse på de beslutninger, der bliver truffet på skatteområdet, men det ønske bliver ikke imødekommet af de velstillede lande.
“G77 og Kina er kommet med et forslag til et nyt mellemstatsligt organ, der kan skabe mere retfærdige skatteregler, men det har EU og USA modsat sig. De lande, der sidder på magten i OECD i dag, vil ikke give afkald på den”, siger Kirsten Hjørnholm Sørensen.
Illegale finansielle strømme
Et andet område, der kunne bringe klingende mønt til udvikling er et opgør med de illegale pengestrømme, der flyder globalt.
Ikke mindre end 991 milliarder dollars er udviklingslandene i 2012 gået glip af på grund af illegale kapitalstrømme, heriblandt skattesnyd.
Det fremgår af en artikel af Jesper Heldgaard i Magasinet Udvikling. På Europa-Parlamentets hjemmeside fremgår det, at 189 milliarder dollars årligt tabes i skatteindtægter for udviklingslande til skattely.
ActionAid har netop offentliggjort en rapport, der viser, at omkring en fjerdedel af alle direkte udenlandske investeringer (FDI) går til de velkendte skattely i Luxemburg og Holland, mens de kun står for under 1 % af verdens samlede BNI.
Samtidigt viser rapporten, at FDI i lavindkomst lande er tredoblet, mens indtægterne fra selskabskat ikke har ændret sig synderligt.
Læs rapporten her: https://www.ms.dk/2015/07/skat-kan-sikre-udvikling
Milliarder af dollars bliver derfor ikke beskattet i de lande, hvor den økonomiske aktivitet foregår, og det betyder, at udviklingslandene går glip af store beløb til bl.a. infrastruktur, uddannelse og sundhed.
I forhandlingsteksten til Addis-topmødet er for øjeblikket en erklæring om, at man vi fordoble indsatsen for at komme de illegale finansielle strømme til livs. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan dette mål konkret skal føres ud i livet.
Europa-Parlamentet: resolution om skatteunddragelse
Men EU kan være på vej med strammere lovgivning på området.
Europa-Parlamentet vedtog onsdag en resolution, der vil binde multinationale selskaber til land-til-land rapportering, så man nemmere kan få overblik over deres aktiviteter i forskellige lande.
Resolution anmoder ligeledes om mere åbenhed om ejerskab af virksomheder, så man undgår de såkaldte ”skuffeselskaber”, der typisk anvendes til skatteunddragelse.
Det er nu op til Europa-Kommissionen at gå videre med et initiativ på området.
Læs Europa-Parlamentets pressemeddelelse om resolutionen her: http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/content/20150703IPR73914/html/Tax-MEPs-advocate-country-by-country-reporting-to-help-developing-countries
Læs kommentar af Rina Ronja Kari og Cecilie Gundersen om resolutionen her: http://globalnyt.dk/content/eu-parlamentet-saetter-foden-ned-u-landene
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
