Det sagde ministeren på torsdagens møde i Det Udviklingspolitiske Råd, bekræfter en af deltagerne på rådsmødet, generalsekretær i IBIS, Vagn Berthelsen, overfor Globalnyt.
De mange ekstra penge vil vel at mærke falde oven i finanslovens bistandsbesparelser i 2016 på 2,6 milliarder kr. Der skal bare skaffes udvej for at kunne spare endnu mere og overføre dem til flygtningemodtagelse, hvis det bliver nødvendigt.
Som det hedder i aftaleteksten om det blå finanslovsforlig:
“En øget tilstrømning til Danmark (af asylsøgere) i 2016 vil medføre merudgifter i 2016, som skal finansieres.
Udgifterne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med OECD’s regler og hidtidig praksis kunne finansieres inden for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på finansloven for 2016. Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud.
Merudgifter.., der ikke kan finansieres inden for udviklingsbistanden, vil i givet fald kunne finansieres indenfor rammerne af afsatte reserver…” (slut).
Friholder det humanitære område
Udenrigsministeren friholder på forhånd det humanitære område fra sparekniven for at kunne bistå de mange millioner flygtninge i nærområderne syd og øst for Middelhavet.
Det betyder til gengæld, at den langsigtede udviklingsbistand må holde for endnu engang og rammes så meget desto hårdere.
Ved et udtag på f.eks. 1,5 milliarder kr. fra u-landsmidlerne vil knap 1/3 af bistanden ryge tilbage i statskassen og gå til flygtningemodtagelse her i landet.
“Det stigende antal asylansøgere i Danmark giver ekstra udgifter til indkvartering, forplejning med videre, som for en stor dels vedkommende afholdes over udviklingsbistanden”, som Kristian Jensen understreger.
Den forventede ekstra u-landsbesparelse skyldes, at regeringen har opjusteret sin prognose for antallet af asylansøgere i 2015 og 2016 fra 15.000 til 25.000.
Selv Claus Hjort kunne ikke følge med
Opjusteringen er kommet hurtigt.
Så hurtigt, at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lige efter finanslovsforliget i torsdags mente, at udgifterne til flygtningemodtagelse ikke ville påvirke finansloven, fordi “det vil kunne imødegås ved den tekniske reserve, vi har på finansloven og i udviklingsbistanden”, som han sagde til Berlingske.
Men senere samme dag oplyste integrationsministeriet overfor bladet, at ændringsforslag til finansloven nu er ved at blive udarbejdet og at området vil “blive tilført flere penge”.
Hvor mange penge, der reelt bliver tale om, og hvor meget mere 10.000 ekstra asylsøgere umiddelbart vil komme til at koste den danske stat – og u-landshjælpen – kunne ministeriet på nuværende tidspunkt ikke oplyse, skrev Berlingske.
NGO-platformen Globalt Fokus og NGOen Afrika Kontakt har regnet på det og de når frem til, at beløbet også kan vise sig større – se
https://globalnyt.dk/content/afrika-kontakt-ekstra-flygtninge-kan-koste-naesten-mia-kr
At skønne et år frem
Den store ubekendte faktor er selve antallet af asylsøgere.
Det fremgår også af aftalen om finansloven:
“Indrejsetallet til Danmark er de seneste uger steget markant og kan resultere i en øget tilstrømning i 2016. Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over indrejsetal m.v. i 2016, da det vil afhænge af, hvorledes migrant- og flygtningestrømmene i Europa udvikler sig i den kommende tid, herunder ikke mindst i vore nabolande”.
Men hvad med regeringens planer om at gøre alt for at bremse asyltallet via stramninger – får de slet ingen indvirkning?
Ja, regeringen har strammet lovgivningen betydeligt på det allerseneste via en ny asylpakke (se dokument længere nede).
Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opstillede i august “fire ledestjerner” for sin regering.
En af dem var at mindske tilstrømningen til Danmark, så der kommer færre asylsøgere.
Ikke desto mindre sætter regeringen skønnet for nyankomne i år og næste år op med 10.000.
“Åbner en ladeport”
Den samlede ramme for u-landsbistand er på 14,8 milliarder næste år. Heraf er ca. 4,4 milliarder p.t. allerede øremærket til at håndtere asylsøgere i Danmark.
Med de seneste udsigter mener den store danske NGO, IBIS, at “regeringen åbner en ladeport for at betale ekstra asyludgifter fra den langsigtede støtte til verdens fattigste”.
Det fremgår af en presseudtalelse fredag – se
https://globalnyt.dk/content/ibis-finansloven-slagter-fattigdomsfokus-i-dansk-u-landsbistand
Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, afviser kritikken: “Udgifter til asylansøgere er jo også u-landsbistand”, siger han til Ritzau.
“Det er absurd teater”
IBIS-”general” Vagn Berthelsen siger lørdag til Globalnyt, at “det altid vil bero på et sobert skøn at anslå et fremtidigt antal asylsøgere; det forstår jeg udmærket”.
“Hvad jeg ikke forstår er, hvordan man i en ekstraordinær situation som denne vælger at tage fra verdens fattigste samtidig med, at man sænker afgiften på luksusbiler”.
“Jeg ved ikke om man skal le eller græde over dette absurde teater”, lægger Berthelsen til.
Ifølge Berlingske Business vil kunder i medfør af finanslovsforliget kunne erhverve en hundedyr stor Porsche næsten 400.000 kr. billigere i afgifter.
Den nye ekstra u-landsbesparelse kan ske på tre måder: Enten laver man grønthøstermodellen, skærer i øremærkede bevillinger eller overbudgetterer, skriver netsitet altinget.
Hvis man vælger at overbudgettere – eller oprette en negativ budgetreserve -, er der næppe behov for at finde det fulde beløb allerede nu. Og det overvejer regeringen, har udenrigsministeren oplyst i Udviklingspolitisk Råd.
Men hvordan besparelser udmøntes ligger ikke fast og skal forhandles.
En negativ budgetreserve indebærer, at man lader være med at disponere over et bestemt beløb – altså undlader at bruge pengene, oplyser Vagn Berthelsen.
DOKUMENT
Udviklingsbistand i 2016 – Nærområdeindsats og EU-tiltag
(Kilde: aftalen om finanslov 2016)
Aftaleparterne er enige om, at humanitær bistand, herunder nærområdeindsatsen, er en central udviklingspolitisk prioritering i lyset af den forventede flygtninge- og migrantstrømme til Europa.
Aftaleparterne finder, at flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområderne end i Danmark
Den humanitære bistand, herunder nærområdeindsatsen, øges i udgangspunktet med 50 mio. kr. på finansloven for 2016 i forhold til det budgetterede på finansloven for 2015.
De humanitære midler vil blive prioriteret til de områder, hvor behovet er størst, herunder basale fornødenheder, såsom mad og telte i flygtningelejre i nærområderne.
Hertil kommer en yderligere forventet tilførsel til indsatsen i nærområderne på ca. 100 mio. kr. fra reserven til EU-udgifter og nærområdeindsatsen (se også nedenfor).
Aftaleparterne har en ambition om, at der foretages yderligere omprioriteringer i retning af indsatsen i nærområderne.
Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte en reserve på 300 mio. kr. i 2016 for at tage højde for et evt. højere dansk EU-bidrag eller nationalt bidrag – bl.a. som følge af flygtningekrisen i Europa og øvrige merudgifter til nærområdeindsatsen.
Reserven kan anvendes til at finansiere EU-relaterede merudgifter, som følger af bl.a. migrationssituationen, herunder fx støtte til transitlande med henblik på at forhindre irregulær migration til EU.
Det er vurderingen, at en væsentlig del af de 300 mio. kr. vil kunne medregnes som udviklingsbistand, og at afsættelsen af reserven vil medføre, at Danmarks udviklingsbistand i 2016 vil udgøre 0,71 pct. af BNI.
Den aktuelle opjustering af skønnet for antallet af asylansøgere indebærer betydelige merudgifter til modtagelse af asylansøgere i 2016 – herunder sagsbehandling, indkvartering, forplejning og træning i løbet af det første år i Danmark.
Merudgifterne vil i vidt omfang og i overensstemmelse med OECD’s regler og hidtidig praksis kunne finansieres via omprioritering inden for den ramme til udviklingsbistand, som er afsat på finansloven for 2016.
Aftaleparterne er enige om, at mulighederne herfor skal udnyttes fuldt ud – herunder også hvis asyludgifterne i løbet af 2016 viser sig at stige yderligere i forhold til det på finansloven for 2016 forudsatte.
De humanitære indsatser, hvor hovedparten af bevillingen ydes til indsatser for fordrevne, flygtninge og berørte lokalsamfund i nærområderne, vil ikke blive berørt af omprioriteringen (slut).
DOKUMENT – regeringens asylstramninger
Som svar på det stigende flygtningepres på Europas grænser fremlagde regeringen forleden en pakke med 34 forslag til stramninger af dansk asylpolitik.
13 af dem er senere vedtaget i et bredt politisk forlig.
Neden for er alle 34 forslag gengivet, da de afspejler regeringens reelle ønsker i den kommende tid.
Et af forslagene var, at en særlig gruppe asylsøgere på såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus skal forhindres i at få familiesammenføring i de tre første år, de opholder sig i Danmark.
Det er næsten udelukkende syrere, der får denne status.
I øjeblikket er det kun det første år, at asylsøgere med midlertidigt ophold er forhindret i at få familiesammenføring. Den stramning blev gennemført under den forrige SR-regering.
Et overblik over aylstramningerne, som foreslået 13. november.
(Kilde: Statsministeriet)
Ændringer af vilkår på asylområdet
1. Begrænsning af varigheden af opholdstilladelser til flygtninge
2. Udskydelse af retten til familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelse
3. Skærpelse af adgangen til at opnå permanent opholdstilladelse
4. Stramning af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse mv.
5. Gebyrbetaling
6. Øget egenbetaling for asylansøgeres ophold i Danmark
7. Mulighed for at undersøge, om asylansøgere har medbragte midler
8. Færre på kostpenge ved øget brug af cafeterier på asylcentrene
9. Nedsættelse af økonomiske ydelser til asylansøgere
10. Tilbagerulning af ekstraordinær asylrådgivning
11. Tilbagerulning af asylaftalen
12. Integrationsydelsen udbredes til at omfatte flere
13. Reform af ægtefællesammenføringsreglerne mv.
14. Genindførelse af ”integrationspotentiale-kriteriet” ved udvælgelse af kvoteflygtninge
15. Afskaffelse af statens betaling for transport til familiesammenførte til herboende flygtninge
Udsendelse af afviste asylansøgere mv.
16. Styrket indsats for at udsende afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold
17. Øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere mv.
18. Kortere udrejsefrist
19. Skærpet kontrol med udlændinge i udrejsecenter
20. Nyt udrejsecenter i afstand fra større byer 21. Mere konsekvent brug af meldepligt og opholdspligt
Nye muligheder for myndighedernes udvidelse af indkvarterings- og tilbageholdelseskapacitet mv.
22. Øget kapacitet til indkvartering, herunder telte
23. Adgang til at fravige planloven i forhold til asylindkvartering
24. Adgang til uden ejerens samtykke i akutte tilfælde at gøre brug af offentlig ejendom til asylindkvartering eller tilbageholdelsesfaciliteter
25. Adgang til at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre
26. Mulighed for bistand fra private aktører til at løse myndighedsopgaver på udlændingeområdet
Nye muligheder for politiets kontrol med udlændinges indrejse og ophold i Danmark og opretholdelse af ro og orden
27. Oprettelse af modtagecentre
28. Mulighed for at begrænse domstolsprøvelsen af frihedsberøvede udlændinge til kun efter anmodning
29. Mulighed for at tilbageholde asylansøgere med henblik på at fastlægge identitet mv.
30. Skærpelse af straffen for tiggeri
31. Mulighed for at standse bus-, tog- og færgedrift
Mere fleksibel boligplacering
32. Lettelse af krav om rum mv. ved boligplacering af flygtninge
33. Lettelse af regler om støj og miljø ved boligplacering af flygtninge
34. Styrket integrationsprogram
Alle de initiativer, som regeringen foreslår, er forenelige med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, hedder det.
