Udvalgte landes bidrag (2014-bidrag i parentes)
Danmark: 800 mio kr. – 120 mio dollar (400 mio kr. – 71 mio dollar)
Japan: 1,5 mia dollar (1,5 mia)
Sverige: 850 mio dollar (581 mio)
Norge: 417 mio dollar (272 mio)
Finland: 112 mio dollar (107 mio)
Storbritannien: 1,8 mia dollar (1,2 mia)
Frankrig: 1,7 mia dollar (1 mia)
Tyskland: 1,6 mia dollar (1 mia)
Holland: 135 mio dollar (134 mio)
Canada: 225 mio dollar (277 mio)
New Zealand: 10 mio dollar (2,5 mio)
Kilde: Green Climate Fund, 2014-bidrag kan findes her, 2019-løfter kan ses her (der er ikke taget hensyn til ændringer i valutakurser i forbindelse med sammenligningen)
Danmark har lovet at fordoble støtten til Den Grønne Klimafond. Det samme har Tyskland, Sverige, Norge, Frankrig og flere andre lande.
Det blev bekræftet ved en stor donorkonference for fonden i Paris torsdag og fredag.
Men det mest interessante er måske, hvem der ikke giver en rød reje til fonden, som skal støtte fattige landes kamp mod klimaforandringer.
“Det er rystende, at Australien og USA ikke har leveret nogen støtte overhovedet, og mange andre nationer har leveret løfter langt under deres retfærdige andel”, lyder det fra Armelle Le Comte fra Oxfam International i en kommentar.
Den Grønne Klimafond skal have fyldt kassen til en ny omgang projekter, efter midlerne fra den første periode er ved at være brugt.
I alt blev der lovet knap 9,8 milliarder dollar til Den Grønne Klimafond ved donorkonferencen. Det er lidt over beløbet for den første donorkonference i 2014, og dermed også lidt over det mål for succes, som fonden på forhånd havde sat.
Det er særligt EU-lande, der har sørget for, at beløbet svarer til sidst, og som dermed har lukket det hul, som USA efterlader.
“Adskillige europæiske lande satte barren højt og lagde rigtige penge på bordet. Det er en god start, men slet ikke nok til at imødekomme behovet på jorden,” siger Wendel Trio, direktør for Climate Action Network Europe.
“Alle europæiske lande, der ikke har givet et løfte endnu, må lægge penge på bordet så hurtigt som muligt for at hjælpe de fattigste lande med at øge deres klimamål i 2020,” fortsætter han.
Han henviser til, at nationerne ifølge Paris-aftalen skal komme med nye klimaplaner næste år, og at de skal være skarpere, hvis det gab mellem landenes frivillige løfter og målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader skal lukkes.
Kommer Kina og golfstaterne på banen?
World Resources Institute mener, at det også er på tide, at andre nationer kommer på banen. FN’s Klimakonvention opererer med en adskillelse mellem i-lande og udviklingslande, som stammer tilbage fra 90’erne. Her figurerer rige golfstater og økonomiske giganter som Kina stadig som udviklingslande.
siger Leonardo Martinez-Diaz fra World Resources Institute.
Hverken golfstaterne, Kina, Indien eller Tyrkiet bidrog til Den Grønne Klimafond i den seneste periode. Til gengæld blev der eksempelvis doneret 10 millioner dollar fra Mexico, en million fra Panama, seks millioner fra Peru og Colombia samt 250.000 fra Indonesien.
I det nordiske regnskab har Sverige været helt i front med et bidrag på 581 millioner dollar, mens Norge har lagt 272 mio. Danmarks bidrag var i perioden på 71 millioner.
Japan er på grund af USA’s beskæringer i de lovede midler den største donor i den første periode med 1,5 milliarder, og det samme beløb har den asiatiske ønation afsat denne gang.
Håbet om en donation fra dollarens oprindelsesland er heller ikke helt ude, da der kan ske noget, hvis der kommer en anden præsident i Det Hvide Hus ved valget i november næste år.
