Nyt album
”Hjemløshed”
Channe Nussbaum & Henrik Nordbrandt”
Exlibris Music
Udkommet 23.august, 2019
Pris: 149 kr. (CD) og 179 kr. (LP)
Info: http://exlibris.dk
Duoen kan bl.a. opleves i Rejseboghandlen Tranquebar den 26/10 kl.17.00
Henrik Nordbrandt er verdenskendt i Danmark for sit digt om november, hvor han tæller årets måneder og går i stå ved november, som var der en dyb ridse i pladen. I november kommer han aldrig videre, fordi der er så lang tid til, at det igen bliver lyst.
Nordbrandt har for mange år siden besluttet at leve i eksil i Tyrkiet. Siden har han levet på grænsen af Europa og noget andet som en hjemløs et sted, hvor der kan skrives stor litteratur, fordi her er noget på spil. Nordbrandts problemer med de danske vintre er måske ikke kun mørket, kulde og solens fravær, men digtet om november symboliserer også et ubehag overfor det kulturelle landskab i Danmark, som kun forsvinder, hvis man forlader det.
For dem, der føler som Nordbrandt og har valgt samme udvej som ham, betyder digtet langt mere end en humoristisk beskrivelse af årstidernes skift fra lys til mørke. Han har udover Tyrkiet også tilbragt meget tid i Grækenland og Italien, og han er meget inspireret af middelhavsområdets byer og landskaber. Siden 1966 har han næsten hvert eneste år udgivet en digtsamling, men der er også blevet plads til en enkelt roman, en børnebog, en tyrkisk kogebog og oversættelse af tyrkisk poesi.
Digte og ord, der rev og sled
Channe Nussbaum har en jødisk baggrund, og hun har brugt hele livet og det meste af sin musikalske karriere på at dykke ned i klezmermusikken, som er traditionel jødisk folkemusik, der især bruges ved bryllupper og fester, fordi den er meget velegnet til at danse til.
Genren opstod blandt østeuropæiske jøder, som i begyndelsen af 1900-tallet emigrerede til USA. Siden 1995 har hun næsten udelukkende skrevet og sunget klezmer i bandene Spielniks og Trio Klezmer – og siden 2006 har hun været forsanger i bandet Klezmofobia, som har udgivet tre album. De spiller meget i udlandet. Overalt i Europa, men også i Mexico, Kina og Japan.
Samarbejdet om albummet har udviklet sig over et par år, hvor Channe Nussbaum har arbejdet på at finde en vej ind i Nordbrandts digte. Nussbaum ledte efter digte og ord, der rev og sled, hvilket hun fandt i Nordbrandts digte ”Lille krigsbarn”, ”Inshallah” og ”Hjemløshed”, som Nordbrandt fortæller skræmte ham efter at have skrevet dem.
”Lille krigsbarn, hvor går du hen?
Mod øst eller vest?
hvor i verden tror du
du finder en ven?
Lille krigsbarn, hvad passer dig bedst:
Et hullet tæppe?
En krydsfinerskiste?
En redningsvest?
Lille krigsbarn, hvor vil du dø:
Hvor bomberne falder
eller i åben sø?
Lille krigsbarn, hvor vil du hen?
Vælg selv. Bare vi aldrig
skal se dig igen.”
På albummet veksles der mellem Nussbaums fortolkninger af Nordbrandts digte og Nordbrandts oplæsninger af digtene. Vi befinder os på en gang på et urbant og traditionsrigt sted med musik fra såvel et analogt som elektronisk univers.
En hjemløshedens epistemologi
Det er som om musikken på albummet ”Hjemløshed” allerede er klassisk, før den er blevet lavet, fordi den på en måde altid har eksisteret. Det eviggyldige tema om ikke at høre til noget sted bliver her gjort genkendeligt – ja, hjemligt – af to kunstenere, der uden tvivl ved mere end de fleste, men også alle vi der lytter har fået en stemning at komme hjem til.
Det er ikke digtenes bogstavelige ytringer, der skaber den underfundige resonans af tilblivelse, heller ikke sangenes fortællinger, men det er klangen i hendes stemme, og det ekko som hans stemme efterlader.
Måske er vores viden om deres levede eksistens en stor del af fornøjelse, fordi de selv har levet med et eksil og drømmene om et andet sted. Alligevel er det hele såvel meget genkendeligt som fremmed. Channe Nussbaums stemme minder gentagne gange om en række her unavngivne nordiske sangerinder, mens ordene mellem hendes læber er inspireret af orientalske tomer, klange og fortællinger. På tilsvarende måde demonstrerer Henrik Nordbrandt en elegant bemestring af det danske sprog, men han udnytter og besynger sproget med en storhed og fylde, som ikke ville have været mulig over Sjællands velfriserede kornmarker.
Krigens og flygtighedens poesi
I albummets sange og digte fortælles om dystre skæbner. Nordbrandts digte indeholder stor smerte, håb, afmagt, men vidner også om et stort mod. Det er måske netop den samtidighed, der skaber spændstighed i musikken. Budskaberne i sangene forekommer både almengyldige og vanvittig aktuelle, men på intet tidspunkt styrer vi mod et depressivt eller kynisk nulpunkt. Vi befinder os konstant på bjergenes højeste tinder med et klart udsyn. Den ellers aldrende digters stemme fremstår frisk og tydelig som en ung mands appetit. I de mørke og dystre omgivelser blæser drømmen om frihedens vinde.
Channe Nussbaums stemme skyller med sine opløftende bølgeslag mod ukendte kyster. Det fuldender og forgylder Nordbrandts stemninger. Måske har det også virket forløsende for hans frygt for sine egen ord. I hvert fald fortæller han, at hendes musik understreger klange i hans digte, hvilken han mener, giver ny dybde og nye nuancer. Omvendt har Nussbaum følt sig draget af mørket og smerten – og rørt over melankolien i digtene, men det har også været hårdt for hende at arbejde med smertefulde emner som tortur, hjemløshed, død og flugt.
Det er tydeligt, at Channe Nussbaum har direkte adgang til det smertefulde, mørke og frygtelige. Med sin melankolske oprigtighed lykkes det også at videregive de ellers uforsonlige emner til den, der ikke har følt dem på egen krop. Men måske taler ”Hjemløshed” klarest til dem, der selv lever med smerten og allerede længe været faret vild i flugtens anatomi.
Hør også Nussbaum og Nordbrandt tale om albummet i dette interview:
