Valgstafet 2019
Hvad har partiernes udviklingsordførere tilfælles, og hvor er de politisk uenige? Op til folketingsvalget sender partiernes udviklings- og udenrigsordførere et spørgsmål videre til en kollega fra et andet parti.
02.06.2019: Venstre spørger Enhedslisten
28.05.2019: Socialdemokratiet spørger Venstre
26.05.2019: Nye Borgerlige spørger Socialdemokratiet
23.05.2019: De Radikale spørger Nye Borgerlige
21.05.2019: DF spørger De Radikale
16.5.2019: SF spørger Dansk Folkeparti
14.5.2019: Det Konservative Folkeparti spørger SF
12.5.2019: Alternativet spørge Det Konservative Folkeparti
9.5.2019: Liberal Alliance spørger Alternativet
7.5.2019: Enhedslisten spørger Liberal Alliance
”Ambassadør Peter Taksøe-Jensen kritiserer i sin udredning om dansk udenrigspolitik fra 2016 regeringen for at bruge penge fra udviklingsbistand på modtagelse af flygtninge i Danmark. Hvordan kan du og regeringen forsvare at tage udviklingsmidler, der burde gå til verdens fattigste, for at dække danske myndigheders udgifter i Danmark?” spørger Alternativets udviklingsordfører Ulla Sandbæk.
På Ulla Sandbæks spørgsmål svarer Det Konservatives Folkeparti Merete Scheelsbeck:
Jeg mener bestemt ikke, at det er ideelt at bruge så mange penge på asylbehandling her i Danmark.
I Det Konservative Folkeparti mener vi, at langt flere udviklingsmidler burde gå til flygtninge, genopbygning og investeringsarbejde i nærområderne. Konkret er det vores mål, at asylbehandlingen i fremtiden kommer til at foregå lokalt i flygtningenes nærområder, hvorfra Danmark så kan afgøre, hvem og hvor mange vi har mulighed for at hjælpe. Behandling i nærområderne vil betyde, at langt flere af verdens fattigste flygtninge vil kunne få hjælp – og her skal vi have særligt fokus på de allersvageste flygtninge. Befolkningsudviklingen i Afrika er voldsom og de migrantstrømme, som vi ser nu, er kun begyndelsen.
Ikke et forsøg på at omgå reglerne
Det er en udfordring, Danmark og resten af Europa vil skulle håndtere i mange år fremover. Derfor skal vi have kontrol med EU’s ydre grænser. Det er forudsætningen for, at vi kan have åbne grænser inden for EU. Men så længe asylsystemet er, som det er, og vi ikke kan afvise asylansøgere ved den danske grænse, og henvise folk til nærområderne, så er vi dog nødsaget til at bruge nogle af pengene på at huse flygtninge. Og det er ikke et forsøg på at omgå reglerne. Ifølge reglerne (DAC), kan visse udgifter til flygtningemodtagelse i de første tolv måneder af opholdet i Danmark nemlig medregnes i opgørelsen af udviklingsbistanden.
I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af, at Danmark selvfølgelig skal leve op til FN’s målsætning om at levere 0,7 af bruttonationalindkomsten (BNI) i udviklingsbistand. Det har vi gjort siden 1978, og det skal vi også som minimum gøre fremadrettet. I 2018 svarede det til, at Danmark brugte 15,9 milliarder kroner på udviklingsbistand. Langt den største del, 12,8 milliarder kroner, går til bistand til udviklingslandene. Det er blandt andet støtte til udvalgte lande i Afrika og Asien.
Bistanden skal fokuseres på Afrika
Vores udviklingspolitik handler om at give de fattigste og mest udsatte mennesker i verden flere muligheder for selv at skabe vækst og bedre levevilkår i deres egne lande.
Vi kan ikke redde hele verden, men vi skal bære vores del af ansvaret, og derfor vil vi i Det Konservative Folkeparti også gerne have, at Danmarks bidrag stiger til 0,8 procent af BNI. Vi ønsker blandt andet at målrette indsatsen, så den i højere grad koncentreres om Afrika syd for Sahara, hvor fattigdommen og dermed behovet er størst, og så vil vi fjerne de handelsbarrierer, der hindrer en økonomisk udvikling i tredjelande.”
I næste omgang af Globalnyts spørgestafet er det Merete Scheelsbeck tur til at stille et udviklingspolitisk spørgsmål til sin kollega Holger K. Nielsen fra SF.
