Redningsplan for klodens arter
I 2018 skal verdens nationer i FN begynde at forhandle om en opfølgning på strategien for biodiversitet, der blev vedtaget i 2010 i Japan. Strategien indeholder 20 konkrete mål, som samlet har det hovedformål at stoppe det globale tab af biodiversitet og løber frem til 2020. Aichi-målene kan findes på cbd.int (https://www.cbd.int/sp/targets/)
En ny plan forventes vedtaget på FN-mødet for biodiversitet i Kina i 2020.
Forhandlingerne foregår under FN’s Konvention om Biologisk Diversitet, der blev vedtaget i 1992 og har tre hovedformål:
- Bevarelse af biologisk diversitet
- Bæredygtig anvendelse af dens elementer
- Retfærdig og ligelig deling af udbytte, som stammer fra genetiske ressourcer
Biodiversity Outlook vurderer løbende, hvordan det går med målene, og den seneste status fra 2014 viser, at det halter gevaldigt med indsatsen.
Farverige flag for alle verdens nationer prydede vejen til det fashionable hotel Moon Palace i Cancún i Mexico. Udenfor var der 30 grader, så der var behageligt afkølet inde i det store konferencecenter.
Men selv om alt var kørt i stilling til det trettende møde under FN’s Konvention om Biodiversitet (COP13) i december 2016, så var det småt med opmærksomhed og store kendisser a la det, de store klimatopmøder typisk leverer.
Kun da Mexicos præsident, Enrique Peña Nieto, lagde vejen forbi topmødet, var landets presse massivt til stede. Alvoren virker ikke til at være gået op for alle endnu, og det er et problem, mener eksempelvis Erik Solheim, som er den norske formand for FN’s Miljøprogram.
”Vi bør sigte efter, at i 2020 er biodiversitet på samme niveau som klimaet. Klimabudskabet er blevet accepteret af næsten alle politikere på planeten, med en enkelt vigtig undtagelse (i USA, red.), og vi bør være samme sted med biodiversitet i 2020,” lød det fra Erik Solheim ved en FN-konference om migrerende dyrearter i oktober.
Nej, tilstanden for klodens natur får ikke lige så meget opmærksomhed som klimaforandringer, men situationen er ganske alvorlig. Dyr og planter forsvinder i en hastighed, der ikke er set, siden dinosaurerne uddøde.
Derfor taler forskerne om, at vi lige nu oplever den sjette masseuddøen. Biodiversiteten – mangfoldigheden af arter i naturen – er under et voldsomt pres, og denne gang er det mennesket, der er hovedårsagen.
To gange tidligere med frist i 2010 og 2020 har verdens nationer lovet at bremse tabet af klodens naturrigdomme, men naturødelæggelserne fortsætter i en stadig galopperende hastighed, her to år før fristen for det seneste løfte løber ud.
I foråret kommer den nye videnskabelige platform for biodiversitet, IPBES, for første gang med vurderinger af den globale naturtilstand. Samtidig skal verdens nationer i 2020 nå til enighed om en ny strategi for at stoppe det globale naturtab i 2030. Det store spørgsmål er, om det vil lykkes.
Årtiet for biodiversitet
Der var ellers stor glæde under et FN-topmøde i 2010, da verdens nationer blev enige om en ny strategi for at redde naturlivet på kloden.
Helt konkret består planen af tyve mål, Aichi-målene, som er opkaldt efter den japanske provins, hvor de blev vedtaget. Målene er en del af en samlet pakke, som skal stoppe tabet af biodiversitet på kloden.
FN udnævnte samtidig perioden fra 2010 til 2020 til at være ’Årti for biodiversitet’. Alligevel tyder alle undersøgelser på, at løftet ikke bliver indfriet. Men hvorfor er det så svært? Til det svarer en kilde i EU-Kommissionen, som følger FN’s forhandlinger om biodiversitet:
”Adskillige af de nuværende mål er faktisk umålelige, ønsketænkning. Og det er vanskeligt at kæde det globale mål sammen med det, som hver part bør gøre.”
EU halter langt bagefter. Det viser en midtvejsevaluering af EU’s 2020-strategi for biodiversitet. I Kommissionen erkender man, at det ikke er heldigt.
”På trods af nogen succes er vi ikke på rette spor, heller ikke os i EU. Det er en stor sag, for vi er jo ikke den fattigste del af verden, så hvis vi ikke kan, hvad skal vi så sige til de nationer, som er mere begrænsede,” lyder det fra EU-diplomaten.
Når det gælder klimabidragene bliver store dele af EU’s indsats delt ud som forpligtelser til de enkelte lande, men denne metode er vanskelig at overføre.
”En væsentlig forskel mellem biodiversitet og klima er målbarheden. Det er nemmere at måle CO2-ton end økosystemer eller arter, som uddør,” vurderer EU-kilden.
Diplomaten ser en mulighed i frivillige bidrag fra nationerne, på samme måde som man har gjort med den globale klimaaftale i Paris. På den måde kan indsatsen måles og håndhæves, men det er noget, institutionerne og medlemslandene i EU skal nå til enighed om i fællesskab.
”Miljøministre er svage”
Hos miljøorganisationen Friends of the Earth Europe står Robbie Blake i spidsen for kampagnen om biodiversitet. Efter hans vurdering bør EU træde i karakter.
“EU anerkender, at naturen lider, og EU har nogle udmærkede love og masser af gode ord om beskyttelse af vores natur. Problemet er, at naturen bliver overtrumfet hver gang, når det kommer til at behandle årsagerne til naturødelæggelser: industrielt landbrug, som ødelægger vores landområder, en ikke-bæredygtig udvikling og overforbrug. Regeringer og EU må anerkende, at vi alle har ret til en natur i trivsel,” siger han og nævner flere eksempler på, at naturen ikke prioriteres højt nok internt i EU-Kommissionen, herunder planerne om en EU-støttet motorvej gennem et unikt naturområde i Kresna i Bulgarien.
Det samme er tilfældet på nationalt plan, mener afdelingsleder i FN’s Miljøprogram (UNEP) Elizabeth Maruma Mrema.
“Miljøministre er meget svage og har ikke de store budgetter. Derfor kæmper de en hård kamp,” sagde hun i et interview med undertegnede under topmødet i Cancún.
Hun er derfor glad for et af de konkrete resultater af COP13 i Cancún: en erklæring om mainstreaming af biodiversitet. Begrebet henviser til en proces, der skal udbrede hensynet til natur og biodiversitet til andre områder, sektorer og ministerier.
EU-Kommissionen ser også en udbredelse af naturhensyn som et vigtigt element i kampen for biodiversitet. For selv om pengene og politikken er på plads i EU i forhold til at sikre biodiversiteten, så sker der noget andet ude i landene.
”Landbrugsområdet er et godt eksempel. I medlemsstaterne har de, der har ansvaret for miljøet, ofte ingen kontrol over, hvordan kravene bliver udmøntet. Når vi oplever en skarp nedgang i biodiversitet, særligt i landbrugsjord, er det bevis på, at noget må gøres anderledes her,” fortæller diplomaten fra EU-Kommissionen.
Danmark er ikke bedre
Heller ikke Danmark er tæt på at indfri de 20 naturmål, viser en undersøgelse af Danmarks Naturfredningsforening og WWF. Og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har åbent erkendt, at Danmark ikke kan indfri målene og påpeger, at det kommer ingen nationer til.
Videnskabelige opgørelser over naturens tilstand i verden har dystre konklusioner. Det kommer en række rapporter i foråret formentligt til at afspejle. Men selv om man i 2020 sandsynligvis vil stå med endnu et mislykket forsøg, skal nationerne nå til enighed om en ny plan. Måske tredje gang bliver lykkens gang for klodens natur.
Artiklen bliver publiceret på Globalnyt og i Global Økologi, Det Økologiske Råds magasin.
Læs mere om Global Økologi her:
https://www.ecocouncil.dk/global-okologi
