Fra Gedser til Skagen – fra Japan til USA. Overalt i verden er Dykons dyner med til at give mennesker en god nats søvn. Selvsamme er imidlertid ikke altid forundt økonomichef i Dykon, Michal Paulsen. Fra tid til anden kan han godt ligge og spekulere over, hvordan det går med de mange valutaer, som Dykon handler i.
“Hvis jeg helt selv kunne vælge, så købte og solgte jeg altid i danske kroner. Men sådan er det bare ikke, når du sælger til hele verden. Der må vi løbe den risiko, at vi får betaling i udenlandske valutaer – og de kan jo svinge i værdi,” siger Michal Paulsen.
For det meste er udsvingene relativt små og har derfor ikke den store betydning, men af og til ændres kursen så markant, at hvad der tegnede til at være en god forretning, pludselig bliver en dårlig forretning.
Michal Paulsen nævner som eksempel, at den svenske krone for nogle år siden tog et markant dyk. Det betød, at de svenske kroner som Dykon fik i betaling for deres dyner, pludselig var langt mindre værd, når de blev vekslet om til danske kroner.
“Det gjorde ondt,” siger han.
Dykon er langtfra den eneste danske virksomhed, der må leve med, at udsving i valutakurserne kan påvirke deres forretning. Det samme gør sig gældende for alle de mange tusinde danske virksomheder, der enten køber eller sælger varer i udlandet, påpeger chefanalytiker Allan Sørensen fra Dansk Industri.
“Gevinster og tab på udsving i valutakurserne er hverdag for de fleste virksomheder, der handler med udlandet. Den danske krone er trods alt ikke nogen verdensvaluta, derfor må virksomhederne finde sig i at købe og sælge i andre valutaer,” siger han.
Pointen understreges af en ny rundspørge foretaget blandt DI’s medlemsvirksomheder.
I rundspørgen svarer to ud af tre virksomheder, at de har indtægter eller udgifter i fremmed valuta. Næsten alle virksomheder angiver, at de har handel i euro. Halvdelen har handel i dollars, mens de nordiske valutaer og britiske pund følger efter som de mest brugte valutaer.
Mere bemærkelsesværdig er det imidlertid, at det ifølge rundspørgen er de færreste virksomheder, der vælger at forsikre sig mod udsving i de valutaer, som de handler i.
Uanset om der er tale om euro, dollar, britiske pund, svenske eller norske kroner, kinesiske yuan eller japanske yen, er der flere virksomheder, der vælger at bære risikoen selv ved valutakursudsving, end der er virksomheder, der gør brug af valutaoptioner eller andre typer af redskaber for at fjerne risikoen ved udsving i de valutaer, som de handler i.
Tyrkiske lira er faldet mest
“Det er overraskende mange virksomheder, der bærer valutarisikoen selv. Der kan nemlig være store udsving, når der er uro på valutamarkederne. Men mange ordrer kan trods alt også være så små, at det ikke giver mening at forsøge at afdække risikoen. Så længe virksomhederne har overvejet fordele og ulemper ved at forsikre sig mod valutakursudsving, behøver der ikke at være noget problem,” siger chefanalytiker Allan Sørensen.
De valutaer, der har oplevet den mest markante ændring i deres værdi, er den tyrkiske lira og den filippinske peso, der begge har oplevet fald i omegnen af 20 procent siden 1. januar 2017.
Lidt længere nede af listen finder du den amerikanske dollar, der er faldet med lige knap 15 procent. Er du en dansk virksomhed, der har indtægter i dollar, men udgifter i danske kroner – vil du altså se, at dine indtægter pludselig er faldet ganske markant.
Lige omvendt er det selvfølgelig, hvis du har store indkøb i dollar og indtægter i danske kroner. I den situation vil et dollarfald betyde, at du kan gøre dine indkøb billigere.
I DI’s rundspørge melder næsten seks ud af 10 virksomheder, der handler i dollar, at de enten gør brug af valutaoptioner, som giver ret til at købe eller sælge en valuta til en bestemt kurs i fremtiden, forsøger at holde indtægter og udgifter i samme valuta eller har korte betalingsfrister for at mindske risikoen ved udsving i dollarkursen.
“I en periode med faldende dollarkurser har det været en god forretning at afdække risikoen ved kursfald, hvis du sælger meget til USA. Men det kunne selvfølgelig også være gået den anden vej – og så havde det måske været bedre slet ikke at gøre noget,” siger chefanalytiker Allan Sørensen.
I Dykon vælger de fra gang til gang om de skal forsikre sig imod valutakursudsving.
Her spiller det selvfølgelig ind, hvor store udsving der kan være i den valuta, som de handler i. Euroen, som kun kan svinge med få procent i forhold til den danske krone på grund af den danske fastkurspolitik, kurssikrer Dykon aldrig, fortæller økonomichef Michal Paulsen.
Samtidig spiller det også en rolle for Dykon, hvad tidsperspektivet er for deres forretninger. Desto længere ud i fremtiden deres handler er, desto større chance er der for, at de vælger at kurssikre.
“Det er simpelthen fordi risikoen for valutakursudsving er større, når der er lang tid til afregning,” siger Michal Paulsen.
Med i overvejelserne indgår også, hvor stor fortjeneste de har på deres handler. Er der kun en meget lille fortjeneste, som potentielt kan blive vendt til et minus på grund af udsving i valutakurserne, vælger Dykon ofte at kurssikre, fortæller økonomichefen.
“En ok forretning skulle nødig gå hen og give tab, blot fordi en valuta pludselig ændrer værdi,” siger Michal Paulsen.
Tre forhold afgørende for beskyttelse mod kursudsving
Fra DI’s side lyder anbefalingen også, at man bør overveje tre forhold, når man skal afgøre, om det giver mening at afdække den risiko, der er for udsving i valutakurser:
For det første hvor sårbar ens virksomhed er overfor kursudsving. Kan virksomhedens indtægter, udgifter og især bundlinje blive markant påvirket af svingende valutakurser, bør det også give anledning til overvejelser om, hvordan man afdækker risikoen.
For det andet bør du overveje, hvor risikovillig du er. Sover du godt om natten, selvom kurserne svinger op og ned? Eller vil du hellere have fuld vished om udgifter og indtægter.
For det tredje bør du overveje, hvilke form for risikoafdækning, der er bedst for din virksomhed: Skal du betale en bank for at afdække risikoen eller skal du forsøge at afholde flere indtægter og udgifter i samme valuta. Du kan også afkorte betalingsfristen, så udsving i valutaen ikke kan blive så store.
“Der er altså masser af metoder til at gøre sig mindre sårbar over for valutakursudsving. Det afgørende er, at du overvejer, hvilken model der passer din virksomhed bedst,” siger chefanalytiker Allan Sørensen fra DI.
