Analyse: Grundlæggende svækkelse af dansk bistand

 Venstre-regeringen lancerede sit forslag til finanslov for 2017 under overskrifter om flere penge til udvikling og til humanitær bistand. Den nye analyse med titlen “Et skridt frem, men efter to skridt tilbage” afdækker, at de glade budskaber ikke fortæller hele historien.

 

Bistanden til Afrika rasler ned og store og små danske NGOer aner ikke om der overhovedet er penge til dem fra 2018, for til den tid har regeringen sagt aftalerne med dem op. Samtidig udsultes FN-systemet, som nu er nede på en rekordlav andel af de danske u-landsmidler, selv om flere af de selvsamme organisationer i FN-familien er udset til at lodse verdenssamfundet frem mod de ambitiøse mål i dagsorden 2030.  

 

Analysen er tillige gennemført, fordi det de seneste år er blevet sværere og sværere at gennemskue, hvad der rent faktisk sker med dansk udviklingsbistand i takt med, at de indviklede opgørelsesmetoder for bistanden ændres, og regeringens entydige fokus på de positive budskaber øges, hedder det.

 

 

HVOR fast et greb regeringen holder i milliardsparekniven, kom dog frem med al tydelighed, da et flertal i  Folketinget før jul 2015 vedtog et beslutningsforslag, der halverede regeringens besparelser på u-landsbistanden i fjor.

 

Det skete ved at føre 1,4 udaf 2,7 milliarder sparede u-landskroner tilbage til bistanden, så den holdt sig oppe på 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) mod regeringens erklærede ønske om at hugge den ned til 0,7 pct.

 

Regeringens reaktion? Ja, den nægtede simpelt hen at efterkomme folketingsflertallet, fordi der teknisk set var tale om et beslutningsforlslag og ikke et egentligt lovforslag. Det affødte harmdirrende protester, men til ingen nytte – se https://globalnyt.dk/content/stor-vrede-i-udenrigsudvalget-over-blive-tilsidesat-om-u-landsbistanden   

 

Derfor kan det næppe undre, at selvsamme regering udnytter mulighederne for at finansiere så meget som muligt af flygtningeudgifterne over bistanden. For det første har den Dansk Folkeparti som en væsentlig del af sit parlamentariske grundlag og for det andet står denne hensigt indskrevet i blå bloks finanslovsaftale for 2016.

 

Der står direkte, at mulighederne skal udnyttes til “det yderste” i forhold til nogle regler fra OECD bistandskomite (DAC) i Paris. Disse regler er som Timbuktu-rapporten også nævner “flere år gamle og meget uklare”.

 

Dette har angiveligt kostet bstanden flere hundrede millioner kroner, men er altså helt i tråd med regeringens politik.

 

 

I sommer konkluderede OECD DAC i sin gennemgang af det danske udviklingssamarbejde, at de voldsomme besparelser på udviklingsbistanden kombineret med Danmarks massive brug af bistanden til at modtage flygtninge truer det enestående, internationale omdømme, Danmark har opbygget gennem årtier.

 

Her er sammensætningen af bistanden under opbrud. FN er f.eks. rent ud sagt ved at blive kørt ud på et sidespor efter at have udgjort et centralt element i dansk u-landsvirke i årtier.

 

Som FN-forbundet skriver i sit høringssvar om udenrigsminister Kristian Jensens (V) nye udviklingsstrategi:

Fraregner man bistanden via EU og ser på resten af den multilaterale bistand, der primært kanaliseres via FN, er den multilaterale bistand faldet fra 32 pct. i 2004 til  kun 11 pct. i 2015.

Det er uholdbart, at man 'udsulter' den del af det multilaterale system, som skal sikre, at vi når verdensmålene og realiserer en bæredygtig udvikling, anfører forbundet og fortsætter:.

Det er helt i orden, at bistanden via EU tilgodeses, men det må ikke ske på bekostning af den globale indsats, som netop er vejen til at sikre universelle løsninger, hvor både rige og fattige lande samarbejder – se hele indlægget på

https://globalnyt.dk/content/fn-forbundet-bistanden-fn-udsultes-groft-og-regeringen-vil-skjule-det

Nu  skal man ikke tro, at dette er sket ved en tilfæidghed. Som Venstres udenrigs- og u-landsordfører, Michael Aastrup-Jensen, sagde på et debatmøde i Ulandsfagligt Selskab forleden i København:

”Det er ikke et mål i sig selv at opnå status i FN. Derfor reducerer vi bidragene i form af frie midler til de store organisationer og fokuserer på de områder, Danmark prioriterer”.  Se mere på 

https://globalnyt.dk/content/venstre-parat-til-male-dansk-udviklingsbistand-blaa 

Med andre ord: Gode karakterer og penge til de organisationer Venstre kan lide (allerede Uffe Ellemann-Jensen var inde på det samme som udenrigsminister) og sparekniv eller slet ingen ting til resten.

Samme most til NGOerne

De frivillige og private organisationer i u-landsarbejdet – de såkaldte NGOer – skal tilsyneladende snart have samme most.

For det første påviser Timbuktu-rapporten, at de omfattende besparelser, de har været udsat for i 2015 og16, nu gøres permanente, selv om ledende Venstrefolk tidligere har været inde på, at de er midlertidige.

For det andet skal støtten til de danske NGOer ifølge Michael Aastrup-Jensen og andre fremtrædende Venstremænd i højere grad gives ”i samspil med regeringens overordnede strategi.”

Timbuktu-analysens forfatter, den kendte u-landsjournalist Jesper Heldgaard, skriver karsk herom:

“O kr. Det er hvad der står ud for store organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors i finanslovsforslaget fra 2018 og frem. Forklaringen er, at aftalerne med alle 17 rammeorganisationer (med særligt tæt samarbejde med Danida, red.) opsiges med udgangen af 2017.”

“I stedet vil udenrigsmiisteiret igennem en åben ansøgningsrunde afgøre hvlke organisationer, der fra 2018 og fremefter skal have partnerskabsaftaler (rammeaftaler) med udenrigsministeriet. Ingen af de organisationer, der hidtil har haft flerårige aftaler om at modtage mellem syv og 100 mio. kr. fra Danida, aner altså, hvad fremtiden byder på fra 2018”.

Udenrigsminister Kristian Jensen har dog allerede givet et vink om, hvem der er i kridthuset og ikke- se mere på

https://globalnyt.dk/content/kristian-j-har-ms-i-sigtekornet-0

 

Analysen anerkender, at regeringen vil skærpe den danske indsats på nogle områder, men dokumenterer også konsekvenserne af, at Venstre vil fastholde den samlede danske udviklingsbistand inden for en ramme, der er på sit laveste niveau siden 1980 – altså i næsten 40 år – nemlig på de blot  0,7 pct. af Danmarks BNI.

 

Og det på et tidspunkt, da danskerne er rigere end nogensinde og eksempelvis ifølge de seneste tal fra Nationalbankem puger penge i stigende mængde. I snit har ung som gammel sparet 140.900 kr, op i banken; det svarer til 806,5 milliarder i samlet indlån i pengeinstitutterne i august.

 

Og for det ikke skal være løgn har danskernes samlede aktieudbytte her i 2016 kurs mod at lande på omkring 55 milliarder kroner. Mere end tre gange så meget som den totale danske bistand til verdens u-lande.

 

Så råd har vi nok. Men den førte politik går ikke desto mindre hårdt ud over flere af de områder, hvor Danmark tidligere har markeret sig stærkt, som også OECD DAC fremhævede: Fattigdomsorienteringen, den multilaterale bistand og klimaet.

 

Noget af det, der rammes allerhårdest – trods Venstres løfter om det modsatte – er dansk bistand til Afrika. Den er allerede næsten halveret fra 2011 til 2015, og faldet vil fortsætte de næste fem år, hvis forslaget til finanslov vedtages, som det ligger nu. 

 

Så enkelt er billedet nu ikke helt. Det kan man læse meget mere om i regeringens udviklingspolitiske prioriteter i 2017 og fremefter på https://globalnyt.dk/content/stor-omlaegning-af-bistanden-vestafrika-i-top-asien-og-latinamerika-i-bund  

 

 

Jesper Heldgaard, 20 43 58 18, jheldgaard@gmail.com

Thomas Ravn-Pedersen, formand for Timbuktu Fonden, 29 41 46 03