Analyse: Achim Steiner og Helle Thornings kamp om topjob

Achim Steiner siger, at hans kandidatur bakkes fuldt op af den tyske

regering med kansler Angela Merkel i spidsen.

Det er en slem streg i regningen for Thornings kandidatur, at der optræder flere kandidater fra EU-kredsen. Og Angela Merkel er en politisk nøgleskikkelse.

På den anden side er det ikke sædvane og meget længe siden, at en chef for en stor underorganisation i den omfangsrige FN-familie har anmeldt et ønskeligt jobskifte som boss for en anden stor underorganisation (UNHCR). 

54-årige Steiner er nemlig chef for FNs Miljøprogram (UNEP) med hovedsæde i Kenyas hovedstad Nairobi. Det har han været siden 2006, men fratræder pr. juni 2016.

Det smager lidt af yderligere ”fast arbejde på øverste hylde” som FN-veteran de næste ti år.

Italiener også i spil

I øjeblikket arbejder det danske diplomati hårdt i kulissen for, at erstatningen for António Guterres som chef for FN’s flygtningehøjkommissariat bliver Helle Thorning-Schmidt.

Hun meldte i begyndelsen af september sit kandidatur ved et pressemøde i Statsministeriet, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også var til stede.

Udover Thorning – og nu Achim Steiner – er den erfarne italienske diplomat Filippo Grandi kandidat til prestigefyldte post. Han har senest har været generalkommissær for FN’s organ for flygtninge i Palæstina.

Hos de danske diplomater har der – i hvert fald indtil nu – været en udbredt tro på, at Helle Thorning-Schmidt er en stærk kandidat til posten.

Det skyldes ikke mindst, at de seneste to flygtningehøjkommissærer har været europæiske statsledere; henholdsvis hollandske Ruud Lubbers og altså nuværende flygtningehøjkommissær António Guterres.

Men ansøgerfeltet er ikke offentligt, og selv om første frist er overskredet (14. september), kan der komme flere kandidater til – bl.a. bragt i spil af FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon.

Når man gør det hele op

Gør man situationen op her torsdag taler følgende til Thornings fordel:

• Hun har kun én officiel erklæret seriøs modkandidat
• hun var først ude og er kvinde, hvilket FN kraftigt efterspørger
• hun er tidligere regeringsleder og en garvet politiker
• dette forhold modsvarer jobbeskrivelsen for de to forgængere
• hun har tætte personlige kontakter på topplan i nøglelande
• taler flydende fransk (det tæller meget sine steder)
• har udvist internationalt engagement siden ungdommen
• er hurtig til at sætte sig ind i nye problematikker og
• har bevist, at hun kan holde sig oprejst i langvarig modvind.

Ikke mindst det sidste bliver der brug for i UNHCR.

IMOD Thornings kandidatur taler:

• Enighed i EU-kredsen er normalt afgørende, men er væk nu
• Hun er oppe mod en kandidat fra et stort og stærkt land, voldsomt ramt af flygtningekrisen
• Tyskerne føler sig underrepræsenteret på topplan i FN
• Danmark har erobret flere store poster, senest Mogens Lykketoft som formand for generalforsamlingen
• Svenskernes støtte til hendes kandidatur er der, men den er valen – usædvanligt i den nordiske kreds på det plan
• Dansk diplomatis dygtighed til at føre sagen i hus: Havde f.eks. hverken ambassaderne i Berlin og Nairobi eller FN-missionen i New York den fjerneste anelse om, at Steiner var på trapperne, før man klarmeldte Thorning? Og hvis man havde: Hvad så med politikernes reaktion?
• Diplomaternes nødvendige politiske støtte hjemmefra, når det kommer til stykket – prioriteringen af kampagnen for Helle T.

Læs mere om kendte FN-danskere her

FOR Achim Steiner taler:

• Han har internationale kontakter på alle kontinenter
• Han er i stand til via sin stilling at tage rundt og præsentere sig – for han er jo UNEP-chef og rejser ofte
• Han er godt kendt af generalsekretær Ban Ki-moon
• Han er uomtvisteligt en dygtig advokat for miljøsagen
• Han kan som tysk-brasilianer forvente latinamerikansk velvilje
• Og som chef for det eneste FN-hovedkvarter i Afrika regne med afrikansk good-will
• Han kan køre sin egen kampagne uden større aktiv støtte fra tysk diplomati, hvis det skulle komme dertil.

MOD Steiner taler:

• Han har taget det usædvanlige skridt at ville udskifte et chefjob for én underorganisation (UNEP) med et tilsvarende i en anden (UNHCR)
• Han har entydigt satset på miljøproblematikken i sin karriere og aldrig beskæftiget sig med flygtninge
• Han har ikke været regeringsleder eller nogen anden form for fremstående politiker, men er og bliver embedsmand
• Han virker ikke som et initiativ, der kommer fra Merkel selv. Hun har åbent værdsat Thorning, men hverken kan eller vil gå imod en tysk kandidat
• Usikkerhed om, hvorvidt tyskerne på den baggrund går “all in” for en mand, der ifølge onde tunger mest ser det som et beskæftigelsesprojekt på topplan.

Tyskland og Danmark i FN

Tysk-brasilianeren Steiner er uddannet fra universiteter i Oxford, London, Berlin og Havard, hvor han har specialiseret sig i udviklingsøkonomi og politik.

Generelt kan det siges, at han er en erfaren herre, der har arbejdet både på græsrodsniveau og på højeste, internationale politiske niveau med miljø, bæredygtighed og økonomisk udvikling. Han har samarbejdet med regeringer og organisationer over hele verden.

Eksempelvis var han generaldirektør for Verdensunionen for Naturbevarelse (IUCN) i Schweiz i to omgange, senest fra 2001 til 2006. En post som en dansker nu besidder i skikkelse af Inger Andersen, der bl.a. kommer fra en bemærkelsesværdig karriere i Verdensbanken.

Altså her et skifte fra en tysker til en dansker. Og det kan man godt lægge noget i.

For tyskerne mener, de halter efter i FN, når det gælder godbidder. Således sidder de (endnu) ikke med i FNs Sikkerhedsråd.

De fik imidlertid gjort Bonn til en slags europæisk “klimahovedstad”. Administrationen af Klimakonventionen forestås således af FN’s Klimasekretariat, som har sæde i den smukke by ved Rhinen.

FN’s Klimakonvention, UNFCCC, udgør rammen omkring de internationale klimaforhandlinger i FN. Målet med konventionen er at stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, som forhindrer farlige klimaforandringer.

Vi lå ikke på den lade side

Men Danmark lå ikke på den lade side og gaflede i sommeren 2013 FNs nye Center for Klimateknologi (CTCN), der blev placeret i FN Byen i København.

Centret skal bistå u-landene med at udnytte den bedst mulige teknologi for at modvirke klimaforandringerne og fremme klimatilpasning.

UNEP-chefen Achim Steiner måtte dengang bide til bolle (han ville nok hellere have haft Bonn) og fandt, at “FN Byen er et oplagt hjemsted for Klimateknologicentret”.

”Danmark er en trendsætter for nye standarder for ressourceeffektive bygninger og er blandt de ledende lande i verden inden for ren energi”, lød det fra Nairobi.

UNEP har i forvejen koncentreret en stor del af sine energiaktiviteter på UNEP Risø Centeret på DTU.

SRSF-regeringen fik dertil placeret et center for energieffektivitet under FN generalsekretærens initiativ ”Bæredygtig Energi for Alle”, i FN Byen i København.

I pose og sæk

Så måske synes tyskerne, at vi har fået både i pose og sæk allerede. Vi er jo “kun” et lille land på størrelse med en mellemstor tysk delstat.

Og Steiner har boret sig godt ind i FNs inderste gremier, hvor prestige og kontakter spiller ind. Han er således formand for HLCP – High-level Committee on Programmes of the United Nations System Chief Executives Board for Coordination (CEB).

Han er med andre ord en af “the topbuddies”. Og kineserne kender ham rigtig nok også. Han sidder i the China Council for International Cooperation on Environment and Development (CCICED).

USAs holdning

Det helt afgørende er, hvad andre tunge donorlande anbefaler i forhold til Helle Thornings kandidatur.

Her er USA den største, og foreløbigt har Washington taget positivt imod hendes kandidatur, men afventer andre landes position i forhold til den danske eks-statsminister. USA har ikke tradition for at indtage chefstolen i UNHCR og vil derfor næppe føre et aktivt påvirkelses-diplomati i sagen.

Fhv. udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R), der har været rådgiver for FN’s flygtningehøjkommissariat, påpeger over Politiken, at der skal arbejdes hårdt på at få støtte til kandidaturet. Bl.a. fra amerikanerne.

“Jeg kan ikke forestille mig, at man går ud med sådan et kandidatur, hvis ikke man er sikret en meget væsentlig opbakning – og det kan ikke udelukkes, at Helle Thorning-Schmidt allerede har skaffet sig amerikanernes støtte”, siger Anita Bay Bundegaard.

Skal stå sin prøve

Det danske diplomati skal under alle omstændighede nu for alvor vise sit værd.

Det er en ganske hård procedure at blive endelig valgt, fortæller UNHCR’s tidligere vice-flygtningehøjkommissær Søren Jessen-Petersen til DR Nyheder.

Helt konkret sker der nu det, at den danske regering foreslår Helle Thorning-Schmidt til FN’s generalsekretær, Ban Ki-Moon, som er den, der i sidste ende lægger bare ét navn frem til FN’s Generalforsamling, der så godkender navnet.

“Generalsekretæren kan dog først fremlægge navnet, når han har haft meget brede konsultationer generelt og ved, at hans kandidat har bred støtte”, siger Søren Jessen-Petersen, der har bestridt FN-jobs siden 1972.

“Der kan sagtens være 5-10 kandidater. Nogle af dem vil være mindre stærke end Helle Thorning-Schmidt – nogle vil måske være ligeså stærke som hende”.

“Man vil se på, om vedkommende kommer fra et land, der er politisk rimeligt neutral, og et land, der står stærkt i det humanitære, og så afbalancerer man de forskellige hensyn” vurderer Søren Jessen-Petersen.

Ender med kun én kandidat

“Der bliver kun fremlagt én kandidat; fordi det her job er upolitisk, kan man ikke risikere at gå til generalforsamlingen og opleve, at halvdelen stemmer for og halvdelen imod. Du må være sikker på at have opbakning fra alle medlemslande”, siger den danske eks-diplomat.

“Så når generalsekretæren fremlægger sin kandidat, ved han – fordi han har konsulteret – at denne kandidat har støtte i hele generalforsamlingen, og vedkommende bliver valgt uden afstemning”, anfører Søren Jessen-Petersen.

Han vurderer, at den nye højkommissær vil være klar til endelig godkendelse i november.

Bans egen vej til FNs absolutte top

Måske er det interessant her til sidst at se på Ban Ki-moons egen vej til sit topjob.

Han stillede op som generalsekretærkandidat i foråret 2006, mens han var (en relativ ukendt) udenrigsminister i Sydkorea og blev på forhånd ikke spået mange chancer overfor seks andre kandidater, flere af dem asiatiske.

Men han var først ude med sit kandidatur (ligesom Helle Thorning) og benyttede sig af det. For som udenrigsminister kunne han rejse verden rundt og præsentere sig selv og nåede at gæste samtlige 15 medlemslande af Sikkerhedsrådet, som afgjorde det hele.

Det virkede: Han overhalede alle andre, blev valgt og kunne overtage den største FN-stol af alle fra Kofi Annan 1. januar 2007.

Så man må da håbe, at Helle Thorning også kommer en tur rundt til nøglelande.

Ban blev genvalgt i 2011 uden modkandidat til yderligere fem år (2012-2016) – dog ikke uden knas undervejs.

Således kritiserede FNs svenske “Under Secretary General for Oversight Services” Inga-Britt Ahlenius, ham kraftigt for at undergrave FNs kontor for “Internal Oversight Services” (OIOS) og antaste både dets mandat og operationelle uafhængighed.

Hudfletningen kom efter at Ahlenius havde trukket sig fra sin post i 2010.

Han blev også anklaget for nepotisme til fordel for andre sydkoreanere.

Den seneste embedsperiode for den nu 71-årige FN-boss udløber 31. december 2016.

Læs også “Ny FN-procedure kan måske bane vejen for top-kvinde”