Podcast: Forelsket i et pantsystem

Det lærte jeg i Danmark – en portrætserie

Hvert år lægger hundredvis af studerende og forskere vejen forbi Danmark for at studere. De er støttet af Danidas udviklingssamarbejde, og de forsker i alt fra kolera til korruption.

Fælles for dem er, at de vil gøre deres hjemlande til et bedre sted at leve i.

I skal møde fem af dem i denne portrætserie, som vi dykker ned i over de kommende uger. 

Du kan høre podcasten ‘Det lærte jeg i Danmark’ i Apple og Googles podcastapps og her på Globalnyt.

1. Fra sponsorbarn til koleraforsker i København

2. Forelsket i et pantsystem

3. Ikke plads til fejl, når det handler om at redde liv

4. Nabin er stadig i gang med at genopbygge huse efter 2015-jordskælvet i Nepal

5. Korruption står i vejen for klimakamp i Brasilien

Den står i nogle lejede lokaler bag en lokal restaurant i udkanten af Ugandas tredjestørste by Gulu.

Peter Okwokos drøm.

“Lige nu er maskinen ved at rive plastikken i stykker, for så at kunne smelte det om,” siger han og peger på et spindende hjul.

Peter Okwokos maskine ligner nærmest en blanding af en gammeldags symaskine og en af de spolebåndoptagere, som man engang brugte til at optage lyd med.

Den er en del af et større maskineri, der sorterer brugte plastikflasker, river plastikken fra hinanden og til sidst smelter det om.

Maskinen er den eneste af sin slags i området, fordi det ikke er specielt eftertragtet at genbruge gamle vand- og sodavandsflasker, siger Peter Okwoko:

“Plastikken er ret kompleks og svær at have med at gøre, så det er dyrt at producere en maskine, der kan håndtere dem. Og fordi flaskerne i forvejen er billige, så kan det næsten ikke svare sig at genbruge dem. Det er billigere bare at købe ny plastik i stedet.”

Han og hans hold har forsket i at lave en maskine, der nemmere og billigere kan nedbryde de komplekse stoffer.

Det meste af plastikken ender som byggematerialer, eksempelvis som fliser til huse, som Peter Okwoko og hans team sælger på markederne.

Under coronapandemien er de også begyndt at producere visirer til sundhedspersonale.

“Siden maj har vi doneret omkring 7.500 visirer til folk, der arbejder med covid-19-patienter.”

Skrald på Swahili

Peter Okwokos ambition er simpel, men stor. Han vil have, at mindst 75 procent af alt plastikaffald skal genbruges.

Som det er i dag bliver langt størstedelen af plastikaffald slet ikke indsamlet. Og selv det der gør, bliver ikke nødvendigvis genanvendt, siger Peter Okwoko.

“Plastikken ender for det meste med at blive efterladt på store åbne lossepladser uden for byerne, hvor det bliver brændt af.”

Udover lossepladserne ender store mængder plastikflasker også som skrald i gaderne. Det kan blokere afløbene i byen, som både kan give oversvømmelser og flere besøg fra malariamyggen:

“De tilstoppede afløb ender med at blive en yngleplads for malariamyg, fordi de elsker fugtige steder,” siger han.

Det er her Peter Okwokos virksomhed kommer ind i billedet. Takataka Plastics hedder den.

Takataka betyder skrald på Swahili, og han vil have hele Uganda til at se potentialet i brugte plastikflasker i stedet for at smide dem væk.

“Efter at have været i Danmark vidste jeg, at jeg ville prøve at lave et lokalt pantsystem i min by for de plastikflasker, der ender op i gader og på lossepladserne.”

Et dansk pantsystem og tre P’er

Peter Okwokos genbrugsdrømme bliver for alvor tændt en mørk vinter på værelse 5 på Hostrupsvej på Frederiksberg. Her bor han i to år som en del af det danske udviklingssamarbejde Danida, som betaler for hans uddannelse i Danmark.

“Jeg falder pladask for det danske pantsystem. Jeg havde aldrig set sådan et system før, hvor man afleverer gamle flasker og bliver kvitteret med pant.”

Udover at pante en masse brugte sodavandsflasker, så bruger Peter Okwoko størstedelen sin tid på Aalborg Universitet i København. Her studerer han iværksætteri og teknologi sammen med folk fra hele verden

“Det var min første rejse uden for Uganda. Det blev uden tvivl et vendepunkt for mig personligt, men især karrieremæssigt.”

Det er særligt én ting, han tager med hjem:

“En professor fortalte mig, at profit kun er en del af det at starte en virksomhed. Du skal også tænke det sociale aspekt og klimaet ind. Det hele hænger sammen.”

På engelsk hedder konceptet “people, planet, profit” eller de tre P’er. Ideen er at virksomheder skal se deres forretningsværdi i et bredere og mere bæredygtig perspektiv.

Klimaet er også unges levebrød

Så med et pantsystem, tre P’er og to års kandidatuddannelse i Danmark tager Peter Okwoko hjem til Gulu i Uganda.

Siden har han startet Takataka Plastics. Foruden genbrugsmaskinen har holdet også opsat skraldespande rundt om i byen til brugte plastikflasker, så de har noget at smelte om.

“Hele virksomheden er bygget op om de tre P’er. I forhold til planeten, så forebygger vi, at en masse plastik ender på lossepladser eller med at blive brændt. Profitten er, at vi giver plastikaffald værdi. Vi laver byggematerialer ud af det, som vi kan sælge på markederne. Jo mere vi sælger, jo mere profit tjener vi – og jo flere folk, people, kan vi ansætte.”

Takataka Plastics-holdet er vokset til 15 personer.

Peter Okwoko håber, at maskinen kan blive kopieret over hele landet, så tonsvis af plastikflasker kan blive smeltet om og få nyt liv – og samtidig give job til mange af de arbejdsløse unge i Uganda

“Jeg håber, at vi kan kopiere vores maskine til andre dele af Uganda, så vores land kan komme under 25 procent plastikaffald i hele landet. Og så håber jeg, at Uganda kan blive en inspiration til resten af Afrika, når vi taler genbrug.”

​​​