I 2015 vedtog FN’s medlemslande de 17 verdensmål, der et samlet mål for, hvordan verden frem mod 2030 kan blive mere bæredygtig. Mange lande er i fuld gang med at implementere målene på forskellige måder.
For eksempel har Danmarks statistik iværksat Vores Mål, hvor alle danskere kan byde ind med formuleringer til helt konkrete indikatorer for alle 17 verdensmål. Alle indikatorerne vil blive overrakt til Folketingets 2030-netværk, der er den politiske enhed, som skal hjælpe målene ud til konkrete handlinger til efteråret 2020.
Der er tegn på, at den globale økonomi vil blive kraftigt påvirket af Covid-19 – sikkert værre end under finanskrisen 2008-2009. En ny finanskrise er en seriøs trussel mod udviklingsprocesser i verdens fattigste lande og ikke mindst realiseringen af de 17 verdensmål frem mod 2030.
I en undersøgelse foretaget af Filho et.al (se kilde nederst) fremgår det at følgende verdensmål vil blive direkte påvirket af Covid-19 pandemien:
30 år tilbage
Mål 1, afskaf fattigdom og mål 2, stop sult er allerede kraftigt påvirket af pandemien. Undersøgelsen fastslår at de økonomiske konsekvenser af Covid-19 vil skubbe mellem 420 og 580 millioner mennesker ud i fattigdom, og at den globale fattigdom for første gang siden 1990 vil stige. Med andre ord er vi kastet 30 år tilbage i udviklingen på globalt plan, når vi taler om fattige i verden.
Ud over den direkte fysiske fattigdom og kampen for føde viser tidligere pandemier, at mange vil opleve et øget psykologisk pres, fordi de socioøkonomiske forhold forværres, hvilket medfører usikkerhed og ulighed.
Millioner af mennesker i udviklingslandene, hvor den uformelle sektor er dominerende, har ingen indkomstsikkerhed. Arbejdsløshedsforsikring og sundhedsforsikringer er ikkeeksisterende og den minimale opsparing vil gøre hverdagen endnu mere usikker, hvis pandemien forværres – hvad alt tyder på for resten af 2020s vedkommende.
Svage sundhedssystemer
Som alle andre sygdomme vil Covid-19 påvirke verdensmål 3, der handler om sundhed, trivsel og sundhedssystemet. I en del udviklingslande er mange hospitaler og sundhedscentre i forvejen overfyldte, og folk søger måske slet ikke til hospitalerne, hvis der virkelig er behov, fordi de frygter at blive smittet. Mangel på udstyr og infrastruktur i svage sundhedssystemer betyder, at dødeligheden kan blive høj.
Samtidig med at Covid-19 bliver en prioritet i mange udviklingslande, er der stadig behov for at være opmærksom på andre sygdomme, som for eksempel malaria og gul feber. Mental sundhed kan også nemt overses, men nedlukninger, hvor mange mennesker blive isoleret, kan medføre ensomhed og utryghed.
Mange børnevaccinationsprogrammer vil også blive påvirket. Epidemier med sygdomme som for eksempel kolera bryder ofte ud, når mennesker bor tæt sammen, og adgangen til rent vand og toiletter er mangelfuld.
Lone Simonsen, professor i epidemiologi på RUC, siger til Dagbladet Information 29. juli: ” Det bekymrer mig meget, at pandemien er ved at få fat i den afrikanske region, hvor det kan få negative konsekvenser for den samlede sundhedsindsats, for eksempel fordi man ikke magter at opretholde programmer med børnevaccination.”
Kronisk arbejdsløshed
De fleste virksomheder har i et eller andet omfang været tvunget til at lukke eller begrænse deres aktiviteter under nedlukningerne rundt om i verden. Verdensmål 8, der handler om anstændige job og økonomiske vækst med fuld beskæftigelse, kan i mange tilfælde komme på standby, indtil der igen kommer gang i økonomien og den internationale handel. Mange mindre virksomheder vil næppe kunne overleve efterfølgende.
For mange arbejdere i udviklingslande, der ikke er uddannede, men løsarbejdere, vil pandemien betyde nærmest kronisk arbejdsløshed, indtil der kan spores økonomiske vækst. Et delmål under mål 8 handler om, at der i 2020 – altså i år – skal udvikles og iværksættes en global strategi for at få unge i arbejde. Denne strategi er nu nærmest blevet til en nødplan nu.
Som Charlotte Bengstrøm, cand. soc. i udviklingsstudier og International Relations fra Aalborg Universitet, skriver i Globalnyt 27. juli 2020 betyder det at: ”… udviklingslandene har ikke haft råd til at yde økonomisk førstehjælp ligesom de vestlige lande. Det har de ikke, fordi de typisk i forvejen har underskud på handelsbalancen og gældsforpligtelser til Vesten for ikke at tale om, at de også har korruption at slås med.”
Et helt skoleår skal gås om
Mere end 130 lande har haft eller har stadig skolenedlukninger under coronapandemien. Ifølge UNESCO (i slutningen af marts) betød nedlukning af skoler og universiteter, at over 80 procent af verdens elever og studerende var berørt.
Det vil derfor udfordrer Mål 4, der handler om kvalitet i uddannelse på flere områder. Mange studerende i udviklingslandene har ikke adgang til internettet endnu og endnu færre har en personlig computer eller tablet, så de kan arbejde hjemmefra. Derudover kræver hjemmeundervisningen et sikkert og stabilt miljø for e-læring, hvad der stort set ikke findes i de fleste udviklingslande.
For eksempel har et land som Kenya besluttet at fortsætte nedlukningen af grundskoler og Highschools frem til næste skoleår, der starter i januar 2021. Det vil sige at hele 2020-årgangen skal gå skoleåret om. Det betyder igen et øget pres på skolerne og sandsynligvis et øget frafald af elever fra denne årgang.
Kvinder er de mest udsatte
Mål 5 handler om ligestilling mellem kønnene. Kvinder bliver ofte ramt hårdest i de fleste udviklingslande, selvom de har en livsvigtig funktion i opretholdelse af familien. Samtidig er kvinder også mest udsatte når det gælder sundhed, økonomi og sociale forhold i en pandemi, som den vi ser lige nu.
FN’s organisation for fremme af kvinders rettigheder, UN Women, nævner, at majoriteten af pårørende i hjemmet og i de lokale samfund er kvinder.
Under coronapandemien er der stor sandsynlighed for, at kvinder og piger bliver smittet, da det specielt er dem, der i udviklingslandene tager sig af husholdningen og nødvendigvis er dem, der tager ud af huset for at få fat i den nødvendige føde. Globalt er der flere kvinder, der arbejder i sundheds- og socialsektoren. Næsten hver tredje kvinde arbejder i landbruget og kvinder udfører tre gange mere hjemmearbejde end mænd. Samtidig er kvinder oftere udsat for vold i hjemmet.
Større ulighed og mere patriotisme
IMF (Den Internationale Monetære Fond) fastslår, at der vil udvikle sig en global recession og den forventer, at det først og fremmest er lavindkomstlande, der kommer til at lide og at mange udviklingslande vil blive endnu fattigere. Jo højere arbejdsløshed og forventede vanskeligheder med at betale gæld jo større er sandsynligheden for problemer med adgang til føde (Mål 2), manglende eller ingen adgang til hjælp med sundhed (Mål 3) og problemer med adgang til skoleuddannelse.
For at gøre udsigten endnu mere dyster vil det for udviklingslande i Afrika og Latinamerika tage længere tid at komme sig over skaderne, hvis ikke der ydes støtte i form af nødhjælp og økonomisk tilskud eller aflysning af gæld.
Imidlertid ser det ud til, at mange af de rige lande trækker i en anden retning end den solidariske. I flere lande er der en øget patriotisme, som for eksempel i USA med en præsident, der kommer til magten blandt andet gennem et slogan: ’America first’. Både Storbritannien, Rusland, Indien og Iran har vist tegn på, at gå deres egne veje – andre end den WHO anbefaler.
Selvom FN opfordrer de rige lande til at vise solidaritet for at bekæmpe pandemien, er det tilsyneladende svært at samle sig om solidaritet. De abstrakte og mere fremtidsrettede og ude-af-syne-ideer, der ligger bag de 17 verdensmål – måske undtagen klimaforandringerne – kan være én af grundene til at det er svært, medens Covid-19 repræsenterer en mere tydelig og her-og-nu trussel.
På den anden side konkluderer Filho et.al i deres artikel, at netop den globale krise, som er forårsaget af Covid-19 kan imødegås ved implementere de 17 verdensmål. Samtidig er det vigtigere end nogensinde, fordi mange af de opståede udfordringer og problemer med den nuværende coronakrise, som for eksempel mangel på vand, fødevarer og tilstrækkelige sundhedsforhold kan adresseres med de 17 verdensmål.
Derfor kan krisen vendes fra at være en trussel til at blive en ny mulighed for at realisere de 17 verdensmål.
Kilde: Walter Leal Filho, Luciana Londero Brandli, Amanda Lange Salvia, Lez Rayman-Bacchus and Johannes Platje (Juli 2020): COVID-19 and the UN Sustainable Development Goals: Threat to Solidarity or an Opportunity? Sustainability 2020, 12. 5343.
