Disse projekter blev godkendt
- FP100 – USD 96.5 million for REDD+ results-based payments for results achieved by Brazil in the Amazon biome in 2014 and 2015 with UNDP
- FP101 – USD 8.0 million for Resilient Rural Belize (Be-Resilient) with IFAD
- FP102 – USD 29.6 million for Mali solar rural electrification project with BOAD
- FP103 – USD 18.8 million for Promotion of Climate-Friendly Cooking: Kenya and Senegal with GIZ
- FP104 – USD 100 million for Nigeria Solar IPP Support Program with AFC
- FP105 – USD 69.6 million for BOAD Climate Finance Facility to Scale Up Solar Energy Investments in Francophone West Africa LDCs in Benin, Burkina Faso, Guinea-Bissau, Mali, the Niger, and Togo with BOAD
- FP106 – USD 100 million for Embedded Generation Investment Programme (EGIP) in South Africa with DBSA
Kilde: Green Climate Fund
Ni nye projekter i udviklingslande har i alt fået omkring 440 millioner dollar (knap 3 milliarder danske kroner) i støtte til klimaprojekter fra Den Grønne Klimafond (GCF).
Brasilien er blandt de heldige lande. Det gælder i alt 96,5 millioner dollar (lidt over 630 millioner danske kroner) for at reducere afskovningen i en opgørelse i årene 2014 og 2015.
Det er imidlertid ikke alle, der synes, at Brasilien fortjener belønning fra den internationale klimafond.
“Brasilien formåede at reducere afskovningen tidligere, men den er ikke blevet nede. Nu vil de få betaling, selvom afskovningen stiger”, siger Thomas Fatheuer fra fonden Heinrich Böll Stiftungen, ifølge Mongabay.
“Det er som at belønne en ryger for at have stoppet med at ryge et par måneder, selvom vedkommende stadig ryger i dag”, lyder dommen.
Udover støtten til Brasilien er der midler til modstandsdygtighed mod klimaforandringer i Belize, solenergi i Mali samt klimavenlig madlavning i Kenya og Senegal.
Kontroversiel støtte
Pengene til Brasilien bliver udbetalt som en del af programmet REDD+, som er en ordning, hvor rige lande kan belønne udviklingslande for at reducere deres skovhugst.
“Hvis det bliver godkendt, vil det sætte en forfærdelig præcedens, et spild af GCF-penge uden at skabe noget initiativ til at beskytte skove i fremtiden”, lød det i et opslag af REDD-Monitor fra før godkendelsen.
Organsationen, som er kritisk overfor REDD+-ordningen, mener at reduktionen kun er gældende, fordi man regner med et grundlag fra en periode, hvor afskovningen var på sit absolut højeste.
“I september 2014 steg afskovning med 290% sammenlignet med september 2013”; skriver NGO’en.
Derudover peger den på, at der ikke er meget, som tyder på, at afskovningen i fremtiden vil falde på grund af det store sydamerikanske lands nye præsident, Jair Bolsonaro, der har udtalt, at han vil lempe beskyttelse af naturen.
“Det er ekstraordinært, at den Grønne Klimafond nu overvejer resultatbaserde betalinger til Brasilien for en periode, hvor afskovningen accelererede og scenen er sat for en fremtidig stigning i afskovning”; konkluderer REDD-Monitor.
Referencen er højdepunkt
Flere andre organisationer har kritiseret udbetalingen til Brasilien, særligt med henvisning til referencepunktet for den påståede reduktion af afskovningen.
Det sammenligningsgrundlag, som er blevet brugt, er ifølge organisationerne, niveauet for afskovning fra 1996 til 2010, hvor skovhugsten var ekstremt høj. I slutningen af denne periode og fremefter er det lykkedes brasilianerne at få kurverne ned.
“Under de nuværende niveauer, kan Brasilien afskovning fordobles og de vil stadig kunne få betaling”; fortæller Jutta Kill, en forsker ved WOrld Rainforest Movement, ifølge Mongabay.
Andre eksperter mener imidlertid, at Brasiliens grundlag for sammenligningen er i orden. Ellers ville landet blive straffet for at reducere skovødelæggelserne så drastisk i 2012, lyder det bl.a. fra Daniel Nepstad fra Earth Innovation.
I alt blev ni projekter blev godkendt af GCF i denne omgang. Derudover er franske Yannick Glemarec valgt som ny generaldirektør for den internationale fond.
GFC blev oprettet af de 194 nationer, som har tilsluttet sig FN’s Konvention om bekæmpelse af klimaforandringer (UNFCCC). Den skal støtte udviklingslandenes indsats for at reducere klimaskadelige udledninger og tilpasning til klimaændringer.
