De seneste ti år har EU-lande tildelt statsborgerskab til cirka 6000 personer og opholdstillader til yderligere 100.000 mod investeringer i blandt andet statsobligationer og ejendomme.
Begge dele er lovlige, men i en ny rapport anerkender EU-Kommissionen for første gang, at der er flere risici forbundet med at folk kan købe sig til frit at rejse rundt i EU med tilhørende rettigheder.
“Vi kan ikke forbyde disse ordninger. Men omvendt kan vi heller ikke lade være med at gøre noget,” siger EU’s retskommissær, Vera Jourova, i forbindelse med udgivelsen af kommisionens rapport.
Anti-korruptionsorganisationerne Transparency International og Global Witness belyste i oktober 2018 de såkaldte “gyldne visa” og “gyldne pas”-ordninger i deres rapport European Getaway – The Murky World of Golden Visas.
Rapporten viser blandt andet, at Spanien, Ungarn, Letland, Portugal og Storbritannien har udstedt flest “gyldne visaer” – over 10.000 visaer hver. Derefter følger Grækenland, Cypern og Malta.
To medlemstater, Malta og Cypern, tilbyder statsborgerskaber til passive investorer uden nogen krav om forudgående tilknytning eller fysisk ophold i landet, mens en tredje, Bulgarien, netop har meddelt, at den sløjfer en lignende ordning.
Østrig tilbyder også statsborgerskaber mod investeringer, men kun til aktive investorer og med krav om betydelig større investeringer.
Derudover har 20 EU-lande særlige visa-ordninger for investorer, hvoraf flere af disse indeholder en fast-track ordning til statsborgerskab.
Ingen af landene, med undtagelse af Malta og Østrig, offentliggør lister med nye statsborgere eller personer, som har fået opholdstilladelse på baggrund af investeringer.
Danmark tilbyder hverken statsborgerskab eller opholdstilladelse mod investeringer.
Bulgarien har netop meddelt, at landet sløjfer sin “gyldne pas”-ordning. Illustrationen er lavet før denne udmelding.
Foto: Illustration fra rapporten European Getaway: Inside the Murky World of Golden Visas
De gyldne visaer og pas har også vist sig at være en god forretning for flere af EU-landene.
Ifølge European Getaway-rapporten, har de betydet investeringer for cirka 25 milliarder euro, hvoraf Spanien, Storbritannien, Portugal og Cypern har tjent flest penge hjem.
Prisen for at købe sig til lovligt ophold i EU varierer dog meget fra land til land.
I Grækenland kan en opholdtilladelse fås mod en investering på cirka 250.000 euro, i Spanien skal man slippe 500.000 euro, mens et cypriotisk pas kan erhverves for cirka 2 millioner euro.
I Østrig er statsborgerskaber blevet tildelt mod investeringer for over 10 millioner euro, skriver rapportens forfattere.
Rigmænd og velhavende familier, som ønsker at blive EU-borgere, kan blandt andet vælge at søge hjælp hos særlige visabureauer, som specialiserer sig i “investor-programmer” for ophold og statsborgerskab i unionen – og mange andre lande i verden.
Ifølge Transparency Internationel, Global Witness og flere andre organisationer, er EU-landenes ordninger så ugennemsigtige, at de er en trussel mod EU´s sikkerhed og integritet.
Organisationerne peger på, at de gyldne visa-ordninger opererer uden ordentlige baggrundstjek og dermed åbner døren for, at EU bidrager til international skattesvig, hvidvask og korruption ved at tildele ophold og statsborgerskaber til personer, som eksempelvis har svindlet penge fra deres hjemlande og søger en flugtvej eller exit-strategi at falde tilbage på, i tilfælde af at heldet løber ud.
EU-rapport retter hård kritik mod medlemslande
Og organisationerne bakkes altså nu op af EU-Kommisionen, som peger på en række “sikkerhedsrisici” ved de lysky ordninger, så som manglende gennemsigtighed, mangelfuld deling af informationer om ansøgere mellem landene, og utilstrækkelig kontrol med mulig skatteunddragelse og andre former for korruption.
“Lovligt ophold i EU og Schengen-området medfører en række rettigheder og privilegier, som ikke skal misbruges. Medlemsstater skal til enhver tid og til fulde respektere og gøre brug af de eksisterende kontrolmekanismer,” udtaler Dimitris Avramopoulos, som er EU-kommisær for migration og indre anliggender, i forbindelse med rapportens udgivelse.
I EU-rapporten indskærper Kommisionen medlemslandene til at “gennemføre skrappere tjek og overholde fælles standarder på området, herunder større gennemsigtighed, afrapportering og deling af informationer, så individer eksempelvis ikke kan udnytte ordningerne til skatteunddragelse,”.
“Baggrundstjeks af ansøgere er ikke robuste nok og EU´s egen centrale informationsystemer, som eksempelvis Schengen Information System (SIS), bliver ikke benyttet så systematisk som de burde,” skriver Kommisionen.
I sin udtalelse til rapporten, fremhæver Kommisionen særligt Bulgarien, Cypern and Malta, fordi de tre lande ikke stiller nogen krav til forudgående tilknytning eller efterfølgende fysisk ophold i forbindelse med udstedelse af statsborgerskaber.
“At blive statsborger i et medlemsland betyder også, at man bliver statsborger i EU med alle de rettigheder det medfører, herunder fri bevægelighed og adgang til de indre marked. Personer, som modtager statsborgerskab i EU, skal have en oprigtig tilknytning til det pågældende medlemsland,” siger EU´s retskommisær, Vera Jourova.
EU´s retskommissær Vera Jourova er fra Tjekkiet og har siddet på posten siden oktober 2014.
Foto: CC BY Annika Haas
EU-Kommisionen understreger, at den fremover vil holde øje med at medlemslandene overholder de gældende regler og standarder vedrørende statsborgerskab, sikkerhed og skatteunddragelse.
Derudover skal en gruppe af eksperter fra medlemslandene nu vurdere, om ordningerne lever op til EU-lov.
Hos Transparency International og Global Witness glæder man sig over, at EU nu officielt anerkender og sætter fokus på problemet, men begge organisationer savner konkret handling fra Kommisionen.
“Rapporten retter en hård og klar kritik mod medlemslandenes tvivlsomme ordninger og det er et rigtig godt første skridt. Men vi ser desværre meget få incitamenter, som skal få landene til at droppe disse lukrative ordninger,” udtaler Laure Brillaurd, som er policy officer hos Transparency International EU i forbindelse med udgivelsen af EU-Kommisionens rapport.
EU-Kommisionen er ikke det første EU-organ, som har udtrykt bekymring med medlemslandene gyldne visa-ordninger.
I september 2018, udgav Europa-Parlamentets særlige udvalg for finansiel kriminalitet og skatteunddragelse (TAX3) et udkast til en rapport, som anbefaler en total udfasning af de lyssky ordninger.
Europa-Parlamentet vedtog i januar 2014 en resolution, som beder EU-Kommisionen undersøge medlemslandenes nationale ordninger for tildeling af statsborgerskaber “med øje for EU´s værdier, herunder ord og ånd i EU’s gældende lovgivning og praksis på området.”
