Kim Jensen
Kim Jensen (født 1977) er kommunikationsansvarlig hos CISU – Civilsamfund i Udvikling, hvor han både arbejder med CISUs eksterne kommunikation og rådgiver CISUs medlemsorganisationer.
Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2004 og har arbejdet som dagbladsjournalist på regionale dagblade, kommunikationsrådgiver i region Syddanmark og som freelancejournalist med historier og reportager fra Gambia, Sydafrika og Vestjylland.
Kendskab til og interesse for forhold uden for Danmark kommer ikke mindst fra længerevarende ophold i udlandet. Han har således haft postadresse i Tanzania, Kenya, Colombia, Zambia og Ghana.
Man skal som aktiv eller ansat i en ngo ikke bevæge sig ret meget uden for de sædvanlige cirkler, før man opdager, at der altså sker noget på området for tiden.
For nylig hørte jeg for eksempel i et oplæg, at antallet af større svenske virksomheder, der nævner verdensmålene i deres årsrapporter, er steget til 46 pct. Det er ikke kun os i ngo-boblen, der vil samarbejde om at gøre verden bedre!
Flere af mine kolleger deltog også i en konference om Partnership for Growth, hvor der skulle samarbejdes og handles om verdensmålene. Skulle man være i tvivl om, hvorvidt det er et samarbejde med Return on Investment, kunne min kollega, Maria Molde, fremvise en motiverende sætning i invitationen:
“We believe sustainability is not a trade-off, not a cost – but a trillion dollar business opportunity”
Hvabehar? Red verden og scor kassen!
Endvidere kunne hun fortælle, at de havde ændret People, Planet and Prosperity til det mere forretningsmæssige People, Profit and Planet.
Det er da til at forstå. Også for Maria, der selvfølgelig smed lidt malurt i bægeret. Hun mindede mig om, at vi har læst en del af den britiske forsker Tom Cromptons budskaber om sammenhængen mellem værdier og framing og kommunikation. Faktisk var hun hurtig på tasterne, da jeg spurgte ind:
”Ét af hans hovedbudskaber er, at der findes et sæt af universelle værdier, der kan motivere folk til at engagere sig i ”bigger than self” emner – det værende klima, såvel som andre sociale eller globale dagsordener. Overraskende nok viser hans forskning, at de involverede testpersoner blev mest motiverede til at engagere sig efter at have været udsat for kommunikation, der henviste til begreber som eksempelvis lighed, solidaritet, samhørighed og social retfærdighed (såkaldte ”compassionate” eller ”intrinsic” values). Hvorimod kommunikation, der slog på finansiel værdi og personlig succes ved at engagere sig (såkaldte ”self-enhancement” eller ”extrinsic” values) var mindre motiverende – selv når man kommunikerede direkte til folk fra erhvervslivet og den finansielle sektor.
Selvom Tom Crompton’s forskning er lavet i en engelsk kontekst, er der grund til at tro, at det også har en relevans i Danmark og andre steder. Studierne har været gentaget flere gange med forskellige grupper, og resultaterne er de samme på tværs af kategorier som by/land, ung/gammel, rig/fattig eller som ansat i henholdsvis den offentlige eller private sektor.
En nærmest endnu mere interessant pointe er, at når testpersonerne har været udsat for kommunikation med ”compassionate” værdier, er de mere tilbøjelige til at engagere sig i en hvilken som helt sag med et bredere almennyttigt formål. Det vil sige, at hvis folk – i de her tilfælde de engelske testpersoner – har læst en annonce (eller invitation) fra en miljøorganisation, der slår på compassionate værdier, vil de derefter være mere tilbøjelige til også at støtte eksempelvis handicappedes rettigheder. Modsat – og her kommer vi til pointen i forhold til eksempelvis Partnership for Growth – hvis folk modtager en invitation, hvor det er finansielle og selvberigelsesværdier, der er i fokus, vil dette gøre, at de er mindre tilbøjelig til at støtte andre globale bæredygtige formål – i al almindelighed.”
Så altså: kommunikation, der primært aktiverer værdier forbundet med profit og forretningsmuligheder kan rent faktisk underminere offentligt engagement i global bæredygtig udvikling i det lange løb.
Det betyder selvfølgelig ikke, at virksomheder ikke må tjene penge. Det skal de. Især fordi der er brug for massive investeringer også fra erhvervslivet, hvis verdensmålene skal nås. Vi skal bare tænke nøje over, hvilke værdier vi bruger i vores kommunikation til at engagere folk i målene, hvis vi reelt er interesserede i at fremme visionen om global bæredygtig udvikling.
I linket her, kan du finde et redskab, vi i CISU bruger til at undervise om emnet.
