Hvordan kan vi forstå begreberne konfliktforebyggelse og fredsopbygning? “Network for Conflict Prevention and Peacebuilding” – et nyt civilsamfundsnetværk i Danmark – sigter mod at opbygge organisatorisk kapacitet indenfor konfliktanalyse, konflikt-følsom programudvikling og fredsopbygning.
Netværket afholdte den 30. august sit første arrangement i efteråret, et seminar om “Key Concepts and Approaches in Conflict Prevention and Peacebuilding”, hvor netværksmedlemmer præsenterede deres forståelse af begreberne og gennemgik eksisterende tilgange, imens alle deltagere sammen reflekterede over disse i sammenhæng med deres egen organisations arbejde.
Fokus på den voldelige konflikt
Der er en stigende bevidsthed blandt organisationer og regeringer om nødvendigheden af at tænke forebyggelse og fredsopbygning ind i deres udviklingsarbejde og humanitære engagement generelt.
En sådan ambition kræver en klar forståelse af begreberne ‘fredsopbygning’ og ‘konfliktforebyggelse’. Begrebet konfliktforebyggelse henviser til indsatser som sigter på at afværge voldelig eskalering af stridigheder mellem grupper af mennesker. Konflikt i sig selv er ikke nødvendigvis skadelig, men faktisk et naturligt aspekt af menneskelige relationer og en drivkraft for samfundsmæssig forandring. Det er voldelig konflikt, som vi fokuserer på at forebygge.
Konflikt skaber forandringer
Studier viser at samfundsmæssig forandring, som er drevet af ikke-voldelig modstand, skaber bedre og mere bæredygtige udfald, end når den er drevet af voldelig modstand. Konflikt er ofte en forudsætning for at modvirke eller ændre uretfærdige forhold.
I denne sammenhæng befinder civilsamfundsorganisationer sig i en prekær position, eftersom vores arbejde ofte kaster lys på uretfærdighed, og dermed kan bidrage til at eskalere spændinger, som risikerer at udfolde sig voldeligt. Det er derfor essentielt, at vi er opmærksomme på hvordan, vores indsatser føder ind i eksisterende og foranderlige konflikt-dynamikker.
Mere end blot forebyggelse
Begrebet fredsopbygning rækker ud over forebyggelse af konflikt og er en langsigtet proces, som sigter på at opnå bæredygtig fred i et samfund ved at adressere tilgrundliggende årsager til konflikt og styrke samfundets kapacitet til at håndtere konflikt på ikke-voldelige måder.
Fredsopbygning indebærer forskellige tiltag og tilgange, som tages på forskellige stadier af konflikter, og som løbende skal tilpasses de foranderlige dynamikker, som udfolder sig i den specifikke sammenhæng.
Kritik af internationalt drevet fredsopbygning peger ofte på manglende hensyntagen til den lokale kontekst. Når indsatser tager en udbuds-baseret tilgang, har de tendens til at forsøge at overføre vestlige liberale begreber og strukturer til lokale sammenhænge, hvormed man risikerer at forværre lokale kløfter og uligheder.
Et snævert fokus på institutionsopbygning – uden at tage de kløfter, som underminerer institutionernes virke i betragtning – kan forstærke underliggende utilfredsheder.
I vores bestræbelser på at ‘gøre godt’, hvordan sikrer vi, at vi ikke i stedet ‘gør skade’ i konfliktfyldte og skrøbelige situationer?
Politik og retorik skal følges af handlinger
Udviklingen i forståelsen af fredsopbygning har ændret sig, siden begrebet i 1992 blev defineret i FN’s rapport “An Agenda for Peace”.
Den fredsbevarende agenda, som blev indført af FN i 2016, og den nyligt udgivne 2018 fælles FN- og Verdensbank-rapport “Pathways for Peace” markerer et paradigmatisk skifte mod en holistisk fredsopbygnings-agenda, som sigter mod at forebygge konflikt samt at bevare fred.
I denne agenda forstås fredsopbygning som noget, der spænder over flere forskellige sektorer såsom menneskerettigheder og service delivery, og over såkaldte stadier af konflikt. Samtidig fremhæves nationalt ejerskab og inklusive processer.
Skiftet ses manifesteret i politik og retorik, men mangler fortsat at blive ledsaget af mere konkrete ændringer i praktiske udviklingsindsatser.
Vil vi mere end ”ikke at gøre skade”?
For at fremme agendaen for fredsopbygning og overgå til mere konflikt-følsom programudvikling, må civilsamfundsorganisationer gøre sig overvejelser om, hvilkeambitionsniveau vi vil bestræbe os på i vores indsatser.
Er vores ambition udelukkende at leve op til den minimumstandard, som forlanges i “do no harm”-princippet fra OECD (1)? Bidrager vi direkte til fred og stabilitet? Eller bestræber vi os på bevidst at adressere drivkræfter bag konflikt, som SDG 16 og New Deal aspirerer til?
At fastsætte et ambitionsniveau for et program udelukker ikke at andre programmer stræber efter andre ambitionsniveauer. Udfordringen er at sikre konsekvent konflikt-følsomhed og sammenhæng på tværs af indsatser.
Dette bringer os tilbage til vigtigheden af en vedvarende opmærksomhed på magtforholdene og konfliktdynamikkerne i den konkrete kontekst. Uanset hvilket ambitionsniveau vi sætter for vores arbejde, må hver enkelt indsats basere sig på omhyggelig og omfattende konfliktanalyse.
Dette kan gøre os i stand til at vurdere vores organisations komparative fordel i det større fredsopbygnings-landskab. Når vi designer vores indsatser i konfliktramte og skrøbelige kontekster, må vi gøre os en vigtig overvejelse: Er vores indsatser baseret på problemerne og behovene og kompetencerne i de konfliktramte områder, eller på hvad vi som organisationer kan tilbyde?
Workshop om konfliktanalyse
Vær med til næste netværksmøde, hvor vi afholder en workshop om konfliktanalyse. Mødet finder sted den 16. november. Det er endvidere muligt at søge om kapacitetstræning og støtte i at arbejde med konfliktfølsomhed og konfliktanalyse i din organisation.
Du finder flere informationer om netværket og vores kommende arrangementer her:
http://www.globaltfokus.dk/om-os/organisationen/arbejdsgrupper/netvaerk-for-konfliktforebyggelse-og-fred
(1) OECD DAC Fragile States Principles
Netværkets arbejdssprog er engelsk og artiklen findes derfor også på engelsk på RIKO’s websted
Anne Kristine Raunkiær-Jensen skriver på vegne af Netværket for Konfliktforebyggelse og Fredsopbygning
