Folkets Klimamarch var arrangeret af 30 organisationer i forbindelse med Global Action Day, hvor mennesker over hele verden markerer ønsket og det presserende behov for en retfærdig omstilling til en fossilfri verden.
15.000 mennesker gik fra Christiansborg og fordi syv ministerier, herunder Miljø- og Fødevareministeriet, efter først at have lyttet til musik og taler.
En af talerne, meteorolog Jesper Theilgaard, havde en opsang med til danskerne.
”Det går for langsomt med at få nedbragt de her drivhusgasser. Udledningen stiger stadigvæk. Tiden er knap, og det er på tide at vi får en anden dagsorden. Klimaet er ikke et spørgsmål om højre/venstre eller rød/grøn,” formanede Theilgaard.
“Grønne partilogoer skjuler kulsort politik”
Blandt de mange arrangører af Klimamarchen var Klimabevægelsen, NOAH, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening og Afrika Kontakt.
”Det er på tide at der er radikale ændringer af vores forbrug og produktion, så især fattige mennesker globalt ikke skal miste alt på grund af klimaforandringerne,” udtaler Afrika Kontakts sekretariatsleder Morten Nielsen.
”Hvis ikke vores politikere vågner op, og det tyder det ikke på, må vi sætte klimaet på den politiske dagsorden i Danmark. Det er ikke nok at partiernes logoer bliver grønne, hvis politikken er kulsort og betyder flere svinefabrikerer, luksusbiler og motorveje,” tilføjer Nielsen.
Sidste Tango i Paris
Der er da heller ikke nogen tvivl om, at det er nødvendigt at vi handler nu, for at sikre at den globale opvarmning ikke stiger til et niveau, der vil gøre verden i stigende grad ubeboelig for mennesker.
Parisaftalens overordnede mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader, og helst under 1,5 grader. Samtidigt skal alle de lande, der har underskrevet aftalen, udarbejde et nationalt bestemt reduktionsbidrag hvert femte år.
Men udledningen af CO2 og andre drivhusgasser er stadig alt for høj i rige lande som Danmark (der udledte 5,9 tons CO2 per capita i 2014, mod eksempelvis 1,7 i Indien og 0,5 i Nigeria), hvor temperaturen allerede er steget med 1,5 grader siden 1873, og er støt stigende på verdensplan.
FN’s miljøprogram UNEP konkluderer i sit Emission Gap Report fra 2017, at landenes løfter om at reducere udledningen af drivhusgasser kun vil dække en tredjedel af de nødvendige reduktioner, hvis vi skal holde os under en to graders stigning siden før industrialiseringen.
Og FN’s klimapanel IPCC vurderer, at muligheden for at holde os under 2 grader vil være forpasset allerede i 2037, hvis vi fortsætter med at udlede CO2 som nu.
Hedebølger og naturkatastrofer
Ifølge en rapport fra Verdensbanken, er vi på vej mod en fire graders temperaturstigning før årtusindeskiftet. Faktisk bliver det nok umuligt at holde os under de 1,5 grader, som er aftalens erklærede mål.
Dette vil blandt andet store havstigninger, flere ekstreme hedebølger, færre fødevarer og vandresurser, flere og værre sygdomme, og en lavere økonomisk vækst.
Desuden beskriver en ny rapport fra Verdensbanken, hvordan verden risikerer at få over 140 millioner nye klimaflygtninge fra Afrika, Sydasien og Latinamerika i 2050, med mindre der handles her og nu og i samlet flok, både nationalt og globalt.
Men allerede nu kan vi se dramatiske klimaforandringer, der berører millioner af mennesker over hele verden. Blandt andet er der væsentligt flere naturkatastrofer og mere ekstremt vejr i Europa og på verdensplan, herunder flere hedebølger som Danmark og store dele af verden har haft i år.
Højere ambitionsniveau
Dommedagsprofetierne fra Verdensbanken bakkes op af forskere fra blandt andet Københavns og Cambridge Universiteter i en få uger gammel artikel i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.
Forskerne påpeger at det kræver en samlet indsats og et langt højere ambitionsniveau fra verdens lande, byer, firmaer og enkeltpersoner for at opfylde Paris-aftalens mål.
Og selv hvis vi får stabiliseret den globale temperatur, går vi en ”turbulent” og ”usikker” tid i møde, med en verden der en varmere end nogensinde i de sidste 800,000 år, konkluderer forskerne.
Peter Kenworthy er freelancejournalist og aktiv i organisstionen Afrika Kontakt
