Som det hedder herom i omtalen af udviklingsbistand:
"Noget for noget er et sundt princip i udviklingssamarbejdet. Mange af vore europæiske partnere har samme tilgang (om bistand til gengæld for at tage folk tilbage) og vi skal i fællesskab lægge det nødvendige pres".
Det har udenrigsminister Kristian Jensen (V) allerede været inde på og det er i god overensstemmelse med et folketingsflertal p.t.
Bistanden står omtalt i kapitel 12 om en "fokuseret og fremsynet udenrigspolitik".
Her gøres det bl.a. og (uforandret) gældende, at merparten af de stigende midler til humanitær bistand vil gå til de såkaldte nærområder øst og syd for Middelhavet med vægt på Syrien, at den nye regering ligesom den gamle vil afsøge enhver udvej for at anvende u-landsmidler til at betale flygtningerelaterede udgifter her i landet, at bistanden i langt højere grad skal ses i samspil med – gavne om man vil – dansk erhvervsliv og at det hjemlige u-landsmiljø kan skyde en hvid pind efter at hæve bistanden udover de 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i længere tid.
Se også denne artikel om Enhedslistens kritik
De konservative er faldet til patten og har tilsyneladende helt koncentreret sig om at få aftryk med på andre områder i søndagens regeringsaftale med Venstre og Liberal Alliance.
Det hedder ordret i aftalen med titlen "For et friere, rigere og mere trygt Danmark" om udviklingsbistanden:
"Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af BNI i overensstemmelse med FN’s målsætning. Med afsæt i den kommende udviklingspolitiske strategi skal Danmark fortsat være en markant global aktør og levere udviklingsbistand, der gør en forskel.
I en verden i forandring kræver det, at vi tænker nyt.
Vi skal i langt højere grad inddrage erhvervslivet og skabe økonomisk frihed i udviklingslandene. Vi skal bidrage til at præge den globale udvikling frem mod 2030. Derfor står FN’s Verdensmål centralt i dansk udviklingspolitik med fokus på de mål, hvor Danmark har særlige styrker.
Vi skal samtænke alle vore instrumenter og inddrage al vores samfunds viden for at løfte de store opgaver. Vi skal bruge de offentlige bistandskroner til at få erhvervsliv, fonde, organisationer og vidensmiljøer med ud i verden.
Udviklingsbistand alene skaber ikke job og bæredygtig vækst, men sammen med private investeringer kan vi skabe nye resultater. Det er også udviklingslandenes ønske. Handel og udvikling hænger uløseligt sammen. Udvikling giver også forretningsmuligheder for danske virksomheder.
Migration er en særlig stor udfordring, hvor vi skal tage mange instrumenter i brug på samme tid.
Vi skal forbedre leveforholdene i flygtninges nærområder. Og vi skal forebygge migration gennem udvikling, investeringer og handel. Når vi hjælper et land med dets udvikling, skal vi også stille krav om tilbagetagelse af dets egne statsborgere.
Noget for noget er et sundt princip i udviklingssamarbejdet. Mange af vore europæiske partnere har samme tilgang og vi skal i fællesskab lægge det nødvendige pres.
I flere af verdens brændpunkter foregår en systematisk forfølgelse af kristne minoriteter. Regeringen vil have et særligt fokus på at styrke det internationale samarbejde for at beskytte disse minoriteter.
Regeringen vil fuldt ud udnytte mulighederne for at finansiere udgifter til modtagelse af asylansøgere via udviklingsbistanden i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Hjælp i nærområderne er en central udviklingspolitisk prioritet blandt andet i lyset af flygtninge- og migrantstrømmen til Europa. Flere flygtninge kan hjælpes for de samme penge via udviklingsbistanden i nærområderne end i Danmark.
Med finansloven for 2017 er der afsat 2.375 mio. kr. i 2017 til humanitær bistand, herunder til nærområderne. Der sker ligeledes en styrkelse af indsatsen i 2016, så nærområdeindsatsen i alt forøges med 1 mia. kr. i 2016-2017.
Styrkelsen på 1 mia. kr. går ubeskåret til nærområdeindsatsen, herunder især i Syrien og omkringliggende lande". (slut)
Se hele den 86-sider lange “Marienborgaftale 2016” mellem de tre partier her
