COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
FN-topmøderne om biodiversitet handler om meget mere end klodens naturlige mangfoldighed. Det er også i høj grad et spørgsmål om udvikling og levebrødet for verdens fattige.
Derfor er der en tæt sammenhæng mellem det store naturtopmøde COP13 i Cancún i december og FN’s verdensmål.
Det er blevet nævnt adskillige gange af højtstående politikere den seneste tid.
Helen Clark, leder af FN’s udviklingsprogram har udtalt, at
”opretholdelsen af biodiversitet hænger ikke blot sammen med bevarelse, men også med reduktion af fattigdom og menneskelig udvikling på bæredygtige måder”.
FN’s verdensmål rummer 17 mål for bæredygtig udvikling, der skal være opfyldt i 2030. I forhandlingerne om biodiversitet blev man i 2010 enig om en strategisk plan med 20 mål for naturmangfoldighed, der har en frist for opfyldelse i 2020, de såkaldte Aichi-mål.
Leder af FN’s sekretariat for biodiversitet (CBD), Braulio Dias advarer om, at hvis ikke den strategiske plan for biodiversitet gennemføres i alle lande, vil stort set ingen af de bæredygtige udviklingsmål blive til virkelighed.
Der er dermed et tæt bånd mellem de to strategier, men NGOer er bekymret for, at de nye globale mål kan overskygge den ambitiøse plan for naturen.
Tæt sammenhæng
Det er ikke helt tilfældigt, at bevarelse af verdens naturlige mangfoldighed blev en vigtigt del af FN’s strategi for 2030.
Ved det forrige topmøde om biodiversitet i 2014, COP12, sendte staternes miljøministre et stærkt signal om, at naturens mangfoldighed bør spille en væsentlig rolle i den strategi for bæredygtig udvikling, man på daværende tidspunkt var i færd med at udforme. Det skete i den såkaldte Gangwon-erklæring.
De 17 mål og den omfattende strategi blev endeligt vedtaget i september 2015, og naturen eller biodiversiteten blev bestemt ikke forbigået.
Mål nr. 14 og 15 om beskyttelse af liv i havene og på land handler direkte om klodens naturrigdomme. Men hensynet til dyre- og planteliv er i hele agendaens holistiske ånd kædet til mange andre af de fastsatte mål.
Naturomsorg er naturligvis også et grundlag for mål nr. 12 om at omstille til bæredygtige produktions- og forbrugsformer. Desuden bliver hensynet til biodiversitet nævnt som vigtig forudsætning for at opnå det klassiske udviklingsmål om at udrydde fattigdom.
Må ikke udskyde mål for biodiversitet
Der er dermed stort fokus på FN's verdensmål op til COP13-topmødet.
EU’s miljøministre blev enige om et mandat til forhandlingerne i oktober, og her bliver det understreget, at Konventionen om biodiversitet og de 20 mål for naturmangfoldighed frem til 2020 er vigtige for FN’s verdensmål.
EU-landene blev ligeledes enige om, at COP13 kan blive en vigtig milepæl for at igangsætte handlinger, som kan understøtte FN’s verdensmål.
NGOer er generelt tilfredse med, at forhandlingerne knyttes sammen med FN-strategien for bæredygtig udvikling, men er bekymret for, at de berømmede globale mål kommer til at skubbe målsætningerne for biodiversitet til side.
Det fortæller Ann Berit Frostholm fra Danmarks Naturfredningsforening, som har deltaget i naturtopmøderne på vegne af sammenslutningen af danske miljøorganisationer, 92-gruppen.
”Det er fint, at sammentænke FN’s verdensmål og hensynet til biodiversitet, men det må ikke blive en undskyldning for at udskyde Aichi-målene med yderligere ti år”, siger hun.
Hun henviser til, at opfyldelsen af FN’s verdensmål ligger ti år længere ud i fremtiden end den frist, der er sat med Aichi-målene.
Derudover peger hun på, at Aichi-målene er stærkere og mere konkrete end de 17 mål for bæredygtig udvikling.
På COP13-mødet i december skal verdens nationer bl.a vurdere fremgangen med de 20 Aichi-mål og diskutere muligheden for at sætte mere fart på indsatsen.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
